Jammu og Kashmir (vasalstat)

Kashmir og Jammus flag fra 1846 til 1936
Kashmir og Jammus Rigsvåben

Jammu og Kashmir, også kaldet Kashmir og Jammu, var en vasalstat, der eksisterede fra 1846 til 1947 i Britisk Indien. Staten blev regeret af en maharaja.[1] Staten blev etableret i 1846 efter Det britiske Ostindiske kompagni havde besejret sikherne i den første sikh-krig og annekteret Kashmir-dalen, og umiddelbart herefter solgt området til dogra-herskeren af Jammu, Gulab Singh, ved freden i Amritsar.

Ifølge fredserklæringen lå Kashmir-dalen "øst for floden Indus og vest for floden Ravi" og dækkede et areal på 210 000 km².[2] Senere blev områderne Ladakh, Baltistan og Gilgit inkluderet i staten.

Ved Indiens deling i 1947 blev Britisk Indien opdelt i en række stater, herunder Den Islamiske Republik Pakistan og forbundsstaten Indien. Jammu og Kashmirs befolkning bestod af både muslimer og hinduer, og maharaja Hari Singh foretrak en løsning, hvor området forblev uafhængigt og neutralt udenfor de to nye stater.[3] Planerne om uafhængighed blev dog forpurret som følge af en opstand i de vestlige distrikter efterfulgt af angreb fra det muslimsk dominerede stammeområde Khyber Pakhtunkhwa. Uroen i de vestlige distrikter medførte, at maharajaen søgte hjælp hos Indien med anmodning om militær hjælp. Generalguvernør Mountbatten råede dog maharajaen til at søge optagelse i den nye indiske republik, for at opnå den ønskede hjælp. Den 26. oktober 1947 underskrev maharajaen tiltrædelsestraktat om optagelse i Indien, der herefter stillede militær hjælp til rådighed for området.[4] Konflikten udløste den første indisk-pakistanske krig, der i 1948 ophørte ved en fredsslutning, hvor de vestlige og nordlige områder (i dag Azad Kashmir og Gilgit-Baltistan) blev overtaget af Pakistan[5] adskilt fra Indien langs en såkaldt "kontrollinje" (Line of Control).

Områdets status er fortsat omstridt[6] og har givet anledning til en bitter konflikt mellem Pakistan og Indien, der har udløst flere krige mellem de to lande.

Se også

Noter

  1. ^ Rai, Mridu (2000). The question of religion in Kashmir: Sovereignty, Legitimacy and Rights, c. 1846-1947. Ph.D. Thesis, Columbia University.
  2. ^ Kashmīr and Jammu - Imperial Gazetteer of India, bind 15, a. 72.
  3. ^ Mehr Chand Mahajan (1963). Looking Back. Bombay: Asia Publishing House (Digitalized by Google at the University of Michigan). s. 162. ISBN 978-81-241-0194-0. ISBN 81-241-0194-9.
  4. ^ Q&A: Kashmir dispute - BBC News
  5. ^ Bose, Sumantra (2003). Kashmir: Roots of Conflict, Paths to Peace. Harvard University Press. s. 32–37. ISBN 0-674-01173-2.
  6. ^ Lamb, A. (1991). Kashmir: A Disputed Legacy, 1846-1990. Roxford Books. ISBN 0-907129-06-4.
Indisk geografiSpire
Denne artikel om indisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi
IndiskSpire
Denne artikel om Indiens historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Flag-map of India (de-facto).svg
Forfatter/Opretter: Stasyan117, Licens: CC BY-SA 4.0
Флаг-карта Индии (де-факто)
Kashmir Princely State CoA.png
This work is in the public domain in India because its term of copyright has expired.

The Indian Copyright Act applies in India to works first published in India. According to the Indian Copyright Act, 1957, as amended up to Act No. 27 of 2012 (Chapter V, Section 25):

  • Anonymous works, photographs, cinematographic works, sound recordings, government works, and works of corporate authorship or of international organizations enter the public domain 60 years after the date on which they were first published, counted from the beginning of the following calendar year (i.e. as of 2023, works published prior to 1 January 1963 are considered public domain).
  • Posthumous works (other than those above) enter the public domain after 60 years from publication date, counted from the beginning of the following calendar year.
  • Any kind of work other than the above enters the public domain 60 years after the author's death (or in the case of a multi-author work, the death of the last surviving author), counted from the beginning of the following calendar year.
  • Text of laws, judicial opinions, and other government reports are free from copyright.
The Indian Copyright Act, 1957 is not retroactive, so any work in which copyright did not subsist when it commenced did not have its copyright restored, and is in the public domain per the Copyright Act 1911.
Flag of Jammu and Kashmir (1836-1936).png
Flag of Jammu and Kashmir from 1836-1936