Jamie Hamilton

Jamie Hamilton
FødtJames Hamish Hamilton Rediger på Wikidata
15. november 1900 Rediger på Wikidata
Indianapolis, Indiana, USA Rediger på Wikidata
Død24. maj 1988 (87 år) Rediger på Wikidata
Westminster, Storbritannien Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedGonville and Caius College Rediger på Wikidata
BeskæftigelseRoer, forlægger Rediger på Wikidata
Deltog ironing ved sommer-OL 1928 - mændenes otter Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

James Hamish "Jamie" Hamilton (født 15. november 1900 i Indianapolis, USA, død 24. maj 1988 i Westminster) var en amerikansk/skotsk forlægger og roer.

Rokarriere

Hamilton var søn af skotsk far og født i USA. Han gik i skole i Rugby og kom derpå til Cambridge University, hvor han gik på Caius College. Han roede senere for Thames Rowing Club og var med i denne klubs otter, der vandt ved Henley-regattaen i 1927 og 1928.[1]

Til OL 1928 i Amsterdam sendte briterne denne otter, som ud over Hamilton bestod af Felix Badcock, Guy Nickalls, Donald Gollan, Harold Lane, Gordon Killick, Jack Beresford, Harold West og styrmand Arthur Sulley. Briterne sejrede i de første tre runder, mens de var oversiddere i semifinalen. I finalen mødte de de forsvarende mestre fra OL 1924 og 1920, USA, der med sejrede mere end to sekunders forspring, så briterne fik sølv, mens den tabende semifinalist, Canada, fik bronze.[2]

Erhvervsliv

Hamilton læste oprindeligt litteratur på universitetet, men skiftede senere til jura. Han havde studiejob i bogafdelingen i Harrods, og senere stod han i lære i det amerikanske firma Harper and Brothers.[1]

I 1931 etablerede han sit eget forlag, Hamish Hamilton Limited, og her fik han snart udgivet bøger af en række velkendte forfattere samt andre kendte personer. I 1965 solgte han firmaet til canadiske Thompson, der i 1986 igen solgte det til Penguin Books. Hamilton vedblev med at stå i spidsen for firmaet og var ved sin død koncerndirektør.[1][3]

Krigsindsats

Hamilton var en dygtig pilot, der havde fået flylicens i 1932. Han kom dog i hæren under anden verdenskrig og kæmpede i Frankrig og Holland, inden han kom til at arbejde i informationsministeriet, hvor han sad i Amerika-afdelingen.[1]

OL-medaljer

Referencer

  1. ^ a b c d Jamie Hamilton, olympedia.org, hentet 29. juni 2023
  2. ^ Eights, Men, olympedia.org, hentet 29. juni 2023
  3. ^ Our History, arkiveret fra originalen 2. januar 2009, hentet 29. juni 2023

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Med 2.png
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 2.0 fr