James Price (komponist)

James Price
(c) Johannes Jansson/norden.org, CC BY 2.5 dk
James Price i 2010.
Personlig information
Født20. november 1959 (64 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
FarJohn Price Rediger på Wikidata
MorBirgitte Price Rediger på Wikidata
SøskendeAdam Price Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDet Kongelige Danske Musikkonservatorium (til 1984) Rediger på Wikidata
Medlem afDet Danske Gastronomiske Akademi Rediger på Wikidata
BeskæftigelseTv-kok, kapelmester, restauratør, komponist Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

James Price (født 20. november 1959 i København) er en dansk komponist, kapelmester, restauratør og tv-kok.

Karriere

Han er uddannet i komposition ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han studerede i perioden 1979-1984. Allerede som 20 årig begyndte han som kapelmester, komponist og arrangør.

Han har således skrevet musik til et hav af revyer gerne i samarbejde med broderen, Adam. I 1983 og 1996 blev han udnævnt til Årets Revykomponist. Han har også komponeret musik til film og tv, f.eks. To som elsker hinanden, Flemming og Berit og Madsen & co..

Han er meget interesseret i gastronomi og er medlem af Det Danske Gastronomiske Akademi. Interessen deles af broderen, og siden 2008 har de været værter på madprogrammet Spise med Price først på DR2 og siden på DR1. I 2012 medvirkede han i serien Price invitererDR1, hvor han selv optræder sammen med en inviteret og kendt gæst.

Interiøret på restauranten Brdr. Price i Rosenborggade i København.

I 2011 åbnede han den første restaurant Brdr. Price sammen med broderen Adam Price og to forretningspartnere. Siden er 5 restauranter kommet til, fordelt i hele Danmark (Rosenborggade i København, Tivoli (København), Herning, Aalborg og Kongens Lyngby).

Price startede i 2020 en YouTube-kanal kaldt James' køkken med madlavningsvideoer.[1]

Hæder

Privatliv

(c) Johannes Jansson/norden.org, CC BY 2.5 dk
James Price laver mad under Kulturnatten 2010 sammen med sin bror, Adam Price.

Han er søn af skuespillerparret Birgitte Price og John Price og storebror til manuskriptforfatteren Adam Price.

I slutningen af 2018 blev Prices sommerhus solgt for 5,25 mio. kr. Huset havde været brugt i flere afsnit af Spise med Price.[2]

Han har en søn fra et tidligere ægteskab.[3]

TV

Litteratur

  • Kühlmann, Lone: Nålen i armen – slægten og brødrene Price. Wilhelm Hansen, 2007. ISBN 978-87-598-1422-2
  • Kühlmann, Lone: Brødrene Price - Maden, musikken, livet & kærligheden. Gyldendal, 2010. ISBN 978-87-020-9424-4

Referencer

  1. ^ Paulsen, Joachim Talbro (15. maj 2021). "Da James Price begyndte at lave YouTube-videoer, kunne timingen formentlig ikke have været bedre". Berlingske. Hentet 15. oktober 2022.
  2. ^ Tv-køkken og havudsigt: Prices sommerhus er blevet solgt Arkiveret 12. august 2020 hos Wayback Machine. Boliga. Hentet 9/10-2020
  3. ^ Didriksen, Karina (25. august 2021). "James Price: Her er hans private kærlighed". Billedbladet. Hentet 25. december 2022.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

James Price - Kulturnatten 2010 (15) (cropped).jpg
(c) Johannes Jansson/norden.org, CC BY 2.5 dk
Kulturnatten 2010
Brodrene Price lagar mat pa Kulturnatten 2010 (9).jpg
(c) Johannes Jansson/norden.org, CC BY 2.5 dk
Brødrene Price lagar mat på Kulturnatten 2010.
Brdr. Prices restaurant.jpg
Forfatter/Opretter: Toxophilus, Licens: CC BY-SA 4.0
Brødrene Prices restaurant i Rosenborggade.