James Connolly (nationalist)

Der er flere personer med dette navn, se James Connolly.

James Connolly
Personlig information
Født	5. juni 1868 Edinburgh, Storbritannien
Død	12. maj 1916 (47 år) Dublin, Irland
Dødsårsag	Skudsår
Gravsted	Arbour Hill Cemetery[1]
Politisk parti	Irish Socialist Republican Party[2]
Ægtefælle	Lillie Connolly
Børn	Roddy Connolly, Nora Connolly O'Brien
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Fagforeningsperson, politiker, esperantist
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

James Connolly (Irsk Séamas Ó Conghaile; 5. juni 1868 – 12. maj 1916) var frem til 1916 en af de prominente ledere af den irske arbejderbevægelse. Født af irske forældre i Skotland 5. juni 1868. Bundet til en stol og henrettet af briterne efter en summarisk militær retssag i 1916.

James Connolly betragtes af mange som grundlæggeren af den irske socialistiske tradition og anses også som ophavsmand til den progressive del af den nationale irske bevægelse.

I årtierne op til sin henrettelse var han ledende indenfor det irske socialistparti og han havde også været medlem af Socialist Party of America og af Socialist Labour Party i England.

Efter årtiers forhandling om demokratiske rettigheder og national selvstændighed for Irland og til tider voldsom politisk og militær undertrykkelse, planlagde nationalistiske, republikanske og progressive organisationer et oprør i påsken 1916 og proklamerede den 24. april den irske republik.

James Connolly var af den overbevisning, at national selvstændighed og en udvikling i socialistisk retning var to sider af samme sag og knyttede arbejderbevægelsen tæt til oprøret. James Connolly blev prominent i ledelsen og var med til at skrive påskeproklamationen der i kort form skulle udgøre grundlaget for republikken Irland.

Det er paradoksalt at James Connolly, oprører og revolutionær og henrettet af den britiske stat, i 2002 af BBC efter en afstemning blev udnævnt til den "64th greatest Briton of all time" – foran Lloyd George og mange andre store engelske statsmænd.^[3]

Noter