Jakob Wilms
Jakob Wilms | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 7. januar 1986 (36 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Skribent |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Jakob Wilms (født 7. januar 1986) er en dansk ungdomsforfatter og digter, som er kendt for sin debutroman Et bliks hukommelse. Ungdomsbogen blev skrevet, da Wilms var 16 år og blev udgivet i 2004. I 2010 var han medudvikler af www.forfattersiden.dk, og er den dag i dag "tilknyttet forfatter" på sitet.
Tidlige liv og uddannelse
Jakob Wilms voksede op i Bagsværd og Farum. I 2002 kom han på golf-college i Himmerland Country Club nær Aars med drømmen om en fremtid som professionel golfspiller. Det blev ikke til noget, så han begyndte nytåret 2002-2003 at skrive ungdomsromanen Et bliks hukommelse, som blev udgivet i 2004 på hans eget forlag Bokaj Media. Romanen blev revideret og genudgivet i 2005 på Dansklærerforeningens Forlag og brugt i danskundervisningen i mange af landets skoler, på de ældste klassetrin. Fra 2004 boede han på Indre Nørrebro, København. I marts 2008 udkom Wilms' anden roman Med hovedet først? på CDR-forlag. I 2012 udkom forfatterens tredje ungdomsroman På runddelens hjørne.
Jakob Wilms tog HF på HF-Centret Efterslægten i 2007 og en B.Sc. in International Business and Politics fra Copenhagen Business School. Han har studeret Political Science og History of Economic Theory på University of Bristol i Storbritannien. Efterfølgende studerende han spansk I Cuernavaca, en forstad til Mexico City.
Litteratur om forfatterskabet
Jakob Wilms' værker er taget under behandling i flere forskellige bøger om ungdomslitteratur. I Høst & Søns Børnelitteratur i tiden: Om danske ungdomsbøger i 2000'erne er Et bliks hukommelse sat i forhold til ungdomsbøgerne i 00'ernes grundlæggende æstetik og tendenser. Her skriver Lone Billeskov Jansen (cand.pæd. i didaktik), at potentialet i Et bliks hukommelse ligger i ungdommens egen æstetik frem for den gængse litteratur, da temaerne og beskrivelserne er aktuelle. Det konstateres også, at Et bliks hukommelse kunne gå hen og blive en eftertragtet klassisk-realistisk udgivelse, fordi den i essensen er ungdomskultur, men også rummer litterær-æstetiske elementer[1]. I Den realistiske ungdoms roman, Gyldendal, kaldes forfatterskabet for "identitetsdannende" for nutidens unge og en klar afspejling af den moderne socialrealisme med en ungdommelig autenticitet og en knivskarp tone. Bogen beskæftiger sig hovedsageligt med Et bliks hukommelse, som også er repræsenteret et udsnit af citater.[2]
Et bliks hukommelse
Kort referat:
Det handler om Chris og Katrine. Chris har en storebror der hedder Jeff på 17 år, en mor Laura og en far Søren. Efter et skænderi flytter Jeff til Berlin med hans kæreste Maria. Søren tar til Vietnam i et halv år. Og Laura er altid i Aalborg på kursus, så Chris er tit alene hjemme. Chris og Katrine møder hinanden i en skaterpark. Hvor Chris altid hænger ud, med hans venner efter skole. Hans venner hedder Fatma og Ahmed. Men der er nogen andre, de er sådan en bande. Men Chris falder og slår sig. Katrine vil rense hans sår. Så de ar hjem hos hende. Hun bor hos hendes bedsteforældre. Med hendes fætter Jens. Katrines forældre er begge døde i en ulykke og Jens forældre er alkoholikere. Chris bliver forelsket i Katrine, og Katrine i Chris. Meget få dage efter bliver de kærester. Og de begynder at bruge meget tid på hinanden. Det er Chris venner ikke særlig glade for.
Chris er helt vildt god til Matematik, han har en IQ på 132! Så hans Matematik lærer vil have ham til at lave denne her MENSA-prøve. Men han består ikke, så han kom ikke ind på MENSA… Men det gjorde Anders fra hans parallel klasse. Ærlig talt var Chris rimelig ligeglad om han kom ind eller ej. Anders og Chris bliver gode venner.
En aften hvor han beslutter sig for at tage med gutterne til en gymnasiefest, ser han Jens udenfor der er ved at få bank af en der hedder Dennis. Han samler nogen venner sammen og går ud for at hjælpe ham. Der er ingen der tør at gå hen og forsvarer Jens. Så Chris gør det. Men til sidst kommer der rigtig mange og hjælper Chris. Så Dennis løber væk og han har næsten blod i hele ansigtet.
Katrine bliver ulykkeligt gravid. Katrine, hendes bedstemor og Chris bliver enige i, at Katrine skal have en abort. Chris bliver ringet op, og får et vide at Ahmed har begået selvmord! Og at der ligger et brev til ham. Han skynder sig hjem hos Ahmed, og får brevet. Det var et digt som Ahmed havde skrevet til ham.
Der var alt for mange problemer der hjemme i Danmark. Så Chris beslutter sig for at stikke af fra alle hans problemer, og tage med Anders. Hjem hos hans storesøster Maria, i Berlin. I håbet om at han ville finde hans storebror Jeff. De bliver hentet af Maria ved stationen. Chris havde kun set Maria en gang før. Men hun linde Jeffs Maria. Og det var det! Chris bliver så et par dage i Berlin, men indser det var dumt. Og så tar han tilbage til Danmark. Katrine er meget sur på ham. Hun havde jo brug for ham. Det var jo håre tider hun gik igennem!
Chris venner havde set Katrine og Jens sammen, og troede at Katrine var Chris utro. Så da Chris venner så Jens alene, gik de hen bankede ham søn og sammen. Chris kommer, og ser at det er Jens. Og skynder sig at tage ham på hospitalet. Katrine og bedstefaren kommer også. Chris undskylder over for Katrine og det helle ender godt.
Emner der bliver taget op i bogen:
- alkohol
- stoffer
- teenageres problemer (med forældre)
- voldemner
- sex
- uønsket graviditet
- integration
- kærlighed
Bibliografi
- Et bliks hukommelse, Bokaj Media i kommission hos forlaget Underskoven, 2004.
- Et bliks hukommelse, Dansklærerforeningens forlag, 2005.
- Med hovedet først?, CDR Forlag, 2008.
- På Runddelens hjørne, Ungdomsforlaget Bokaj Media, 2012.
Referencer
- ^ Børnelitteratur i tiden; Om danske børne- og ungdomsbøger i 2000'erne; redigeret Anne Mørch-Hansen og Jana Pohl, Høst&Søn 2006, ISBN 978-87-638-0390-8.
- ^ Den realistiske Ungdomsroman, Dansk i dybden; Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen; Gyldendal 2009, ISBN 978-87-02-04617-5
Eksterne henvisninger
- Jakob Wilms Arkiveret 30. maj 2009 hos Wayback Machine – Officiel hjemmeside
- Biografi og bibliografi Arkiveret 16. august 2014 hos Wayback Machine på Boernelitteratur.dk
- Jakob Wilms på Litteratursiden.dk
- Tilknyttet forfatter på www.forfattersiden.dk