Jakob Madsen Aarhus
Jakob Madsen Aarhus | |
---|---|
Født | 1538 |
Død | 15. juli 1586 |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Teolog, sprogforsker |
Arbejdsgiver | Københavns Universitet |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Jakob Madsen Aarhus (1538 i Århus – 15. juli 1586 i København) var en dansk teolog, sprogforsker og rektor. Jakob Madsen Aarhus var rektor ved katedralskolen i Århus. Da han fik et kanonikat, satte indtægterne herfra ham i stand til at studere i udlandet, hvilket han gjorde i perioden 1567-74, bl.a. moderne og antikke sprog. I 1578 blev han professor i latin ved Københavns Universitet og i 1580 professor i græsk og teologi.[1] I 1585 og til sin død var han rektor ved universitetet.[2]
Jakob Madsen Aarhus var en af de første, der behandlede det danske sprog videnskabeligt og arbejdede med fonetik. Som den første i Europa udgav han i 1586 i Basel en systematik oversigt over bogstavlydene, De literis libri duo under sit latiniserede navn, Jacobus Matthiæ Arhusiensis.[3] Heri anbefalede han bl.a. at anvende bogstavet "j" ved stavning af ord som jord, bjerg og nej i stedet for "i". Hans anbefaling blev dog først efterlevet i nyere tid.[4]
Han var en af de førende fortalere for at indføre de ramistiske ideer ved universitetet.[5] Ramismen (opkaldt efter Pierre de la Ramée (1515-72)) talte bl.a. for at opbløde den ensidige fokusering på Aristoteles til fordel for især Platon.
Referencer
- ^ Fink-Jensen: Fornuften under troens lydighed, s. 106
- ^ "Liste over rektorer ved Københavns Universitet". Arkiveret fra originalen 11. november 2010. Hentet 5. juni 2008.
- ^ Jakob Madsen Aarhus i Salmonsens leksikon
- ^ J i Salmonsens leksikon
- ^ Fink-Jensen: Fornuften under troens lydighed, s. 151
Litteratur
- Morten Fink-Jensen: Fornuften under troenslydighed. Naturfilosofi, medicin og teologi i Danmark 1536-1636. Museum Tusculanums Forlag (2004).ISBN 87-7289-952-2
Eksterne henvisninger
- Jakob Madsen Aarhus i Salmonsens leksikon
- J i Salmonsens leksikon
- Liste over rektorer ved KU Arkiveret 11. november 2010 hos Wayback Machine
|