Jakob 2. af Aragonien

Jakob 2. af Aragonien Jakob den Retfærdige Konge af Sicilien, Aragonien og Valencia, Greve af Barcelona
Konge af Sicilien
Regerede	2. november 1285 – 20. juni 1295
Forgænger	Peter 1.
Efterfølger	Frederik 3.
Konge af Aragonien og Valencia Greve af Barcelona Regerede: 18. juni 1291 – 2. eller 5. november 1327 Forgænger: Alfons 3. Efterfølger: Alfons 4.
Konge af Sardinien og Corsica Regerede: 1297 - 2. eller 5. november 1327 Forgænger: Ny titel Efterfølger: Alfons 4.
Ægtefælle	Isabella af Kastilien (g. 1291–95) Blanche af Anjou (g. 1295) Marie af Lusignan (g. 1315) Elisenda af Montcada (g. 1322)
Børn	Jakob Alfons 4., Konge af Aragonien Maria af Aragonien Constance, Fyrstinde af Villena Johan, Patriark af Alexandria Isabella, Tysk dronning Peter 4., Greve af Ribagorz Blanche Ramon Berenguer, Greve af Empùries Yolande, Grevinde af Luna
Hus	Huset Barcelona
Far	Peter 3. af Aragonien
Mor	Constance af Sicilien
Født	10. august 1267(1267-08-10) Valencia, Kongeriget Valencia
Død	2. eller 5. november 1327 Barcelona, Grevskabet Barcelona
Hvilested	Santes Creus
Religion	Romersk-katolsk
v d r

Jakob 2. (10. august 1267 – 2. eller 5. november 1327),^[1][2] kaldet den Retfærdige, (aragonsk: Chaime lo Chusto, catalansk: Jaume el Just, spansk: Jaime el Justo) var konge af Sicilien (som Jakob 1.) fra 1285 til 1296 og konge af Aragonien og Valencia samt greve af Barcelona fra 1291 til 1327. I 1297 fik han tildelt Kongeriget Sardinien og Corsica. Han brugte den latinske titel Iacobus Dei gracia rex Aragonum, Valencie, Sardinie, et Corsice ac comes Barchinone. Jakob var anden søn af Peter 3. af Aragonien og Constance af Sicilien.

Jakob efterfulgte sin far som konge af Sicilien i 1285. Da hans bror Alfons 3 døde i 1291, overtog han også den Aragonske Krone. Han tilbragte maj måned dette år i Catania og inspirerede den lokale munk Atanasiu di Iaci til at skrive Vinuta di re Iapicu om hans tid der. Ved en fredstraktat med Karl 2. af Napoli i 1296, indvilligede han i at opgive Sicilien, hvorefter sicilianerne, som ikke ville have Karl som konge, satte hans bror Frederik på tronen.

Da Frederik ikke ville afgive tronen, bad pave Bonifasius 8. Jakob 2. om at hjælpe Karl 2. med at fjerne ham. For at lokke ham udnævnte paven Jakob konge af Sardinien og Corsica. Jakob blev ligeledes udnævnt til pavelig gonfalonier. Jakob var dog ikke interesseret i at afsætte sin bror og vendte hjem til Aragonien. Frederik regerede på Sicilien til sin død i 1337.^[3]

Ved Traktaten i Anagni i 1295 måtte Jakob returnere Balearerne til sin onkel Jakob 2. af Mallorca. Aragonien bibeholdt kontrollen med de kontinentale dele af Kongeriget Mallorca — Montpellier og Roussillon — gennem hele Jakobs regeringstid. I 1298 måtte Jakob 2. af Mallorca ved Traktaten i Argilers anerkende Aragoniens overhøjhed.

I perioden efter at Jakob 2. var vendt tilbage til Aragonien, søgte han at få direkte adgang til den muslimske verden mod syd. Kastilien blokerede for denne adgang og Jakob forsøgte sammen med sin admiral Don Bernat de Sarrià, baron af Polop, at danne en alliance mod den unge konge af Kastilien, Ferdinand 4. Jakob 2. ønskede at erobre Murcia så Aragonien fik adgang til Granada. De allierede styrker angreb fra alle sider i 1296 og Jakob 2. erobrede Murcia, som han holdt indtil 1304.

Under den omfattende frygt for franske spedalskes konspirationer i 1321 beordrede Jakob arrestation og tortur af de franske spedalske, som søgte tilflugt i hans land og indførte en hårdere politik over for de spedalske, der allerede levede under den Aragonske Krone.

Det var formentligt under hans styre på Sicilien (1285–1291), at Jakob skrev sit eneste stykke bevarede occitanske poesi, en religiøs dansa tilegnet Jomfru Maria, Mayre de Deu.^[4] En samtidig, Arnau de Vilanova, skrev en vers for vers kommentar til dansa i 1305. Metaforen Jakob benytter er blevet analyseret af Alfred Jeanroy, som ser ligheder med Roman de Fauvel.

Jakob begynder med at sammenligne kirken med et skib i en storm, som styres dårligt af sin kaptajn (nauchier, dvs. paven):

Den literære kvalitet af versene er hverken forbløffende eller skuffende, men sangen blev helt klart skrevet på et tidspunkt, hvor Jakob var i konflikt med Paven, måske med en propagandistisk slutning for at vise hans fromhed og troskab mod kirken om ikke paven. I det sidste vers beder han Maria beskytte ham, kongen, mod synd:

Jakob var gift fire gange:

— Isabella af Kastilien, vicegrevinde af Limoges, datter af Sancho 4. af Kastilien og hans kone María de Molina. Bryluppet fandt sted i Soria 1. december 1291, da bruden kun var 8 år. Ægteskabet blev aldrig fuldbyrdet, men blev opløst og annulleret efter Sachos død i 1295, da Jakob skiftede alliancer for at udnytte uroligheder i Kastilien.

— Blanche af Anjou, datter af hans familierival Karl 2. af Napoli og Maria af Ungarn. De blev gift i Villabertran den 29. oktober eller 1. november 1295. Hun fødte ham adskillige børn:

• Jakob (f. 29. september 1296 – d. Tarragona, juli 1334). Jakob fraskrev sig retten til tronen i 1319 for at blive munk. Han nægtede at fuldbyrde sit ægteskab med Eleanor af Kastilien, som senere blev hans bror Alfons' anden hustru.

• Alfons 4. af Aragonien (f. 1299 – 24. januar 1336). Han blev konge af Aragonien i 1327 og regerede til sin død. Han giftede sig to gange: først Teresa d'Entença og da denne døde Eleanor af Kastilien.

• Maria (f. 1299 – d. som nonne i Sijena, 1316), gift med Peter, søn af Sancho 4. af Kastilien.

• Constance (f. Valencia, 1. april 1300 – d. Castillo de Garcia Munoz, 19. september 1327), gift med Juan Manuel, fyrste af Villena, nevø til Alfons 10. af Kastilien.

• Joan(f. 1304 – d. Pobo, Zaragoza, 19. august 1334). Joan blev den første ærkebiskop af Toledo og Tarragona i 1318 og patriark af Alexandria i 1328.

• Isabella af Aragonien (f. 1305 – d. Styria, 12. juli 1330), gift med Frederik 1. af Østrig.

• Peter (f. 1305 – d. Pisa, 4. november 1381), greve af Ribagorza, Empúries og Prades. Peter giftede sig med Joan, datter af Gaston 1. af Foix. Deres børn var:
  • Alphonse (f. 1332 - d. 5./7. marts 1412), 1. hertug af Gandia, 1. markise af Villena de Castilla, 2. greve af Ribagorza og Empúries, etc., konstabel af Kastilien, gift 1355 med Violante Ximénez de Arenós, datter af Gonzalo Díez de Arenós, baron af Arenós, og hustru María eller Juana de Cornell; havde børn.
  • John (f. 1335, d. 1414), 2. greve af Prades, seneschal i Catalonien, giftede sig med sin svigerinde Sancha Ximénez de Arenós; havde børn.
  • Eleanor af Aragonien, dronning af Cypern.

• Blanche (f. 1307 – d. Barcelona, 1348), priorinde af Sixena.

• Ramon Berenguer (f. august 1308 – d. Barcelona, 1366), greve af Empúries og baron af Ejerica. Ramon giftede sig med Blanche, datter af Filip 2. af Taranto, og senere Maria, datter af baron Jakob af Aragonien.

• Violante (f. Barcelona, oktober 1310 – d. Pedrola, 19. juli 1353). Hun giftede sig først med Filip, en rumænsk despot, søn af Filip 1. af Taranto. Hendes andet ægteskab var med Lope de Luna, herre af Segorbe.

— Marie af Lusignan (1273 – september, 1322 i Tortosa, begravet i Barcelona), datter af kong Hugo 3. af Cypern. De blev gift ved stedfortræder i Santa Sophia, Nicosia, den 15. juni 1315 og ved personligt fremmøde i Girona den 27. november 1315. Ægteskabet var barnløst.

— Elisenda de Montcada, datter af Pedro 1. de Montcada, herre af Altona og Soses og hans kone Gisela d'Abarca. De blev gift i Tarragona den 25. december 1322. Dette ægteskab var også barnløst og efter Jakobs død blev hun nonne i Clarisserordenen i klosteret i Pedralbes, hvor hun døde 19. juni 1364.

Udover sine legitime børn havde Jakob 3 børn med sicilianske kvinder:

— Med Gerolda:

• Sancho (f. Sicilien, 1287 – d. ung?).

• Napoleón (f. Sicilien, 1288 – ca. 1338), herre af Joyosa Guarda (Gioiosaguardia) og Acquafredda (på Sardinien); blev gift med en datter af en mallorcaner, Guillermo Robert.

— Med Lucrecia:

• Jakob (f. Mazzara, 1291 – d. 1350), Vicario di Cagliari (1317–1341); først gift med Jaumetta Guerau fra Mallorca og senere med Puccia fra Sardinien.

• VanLandingham, Marta. Transforming the State: King, Court and Political Culture in the Realms of Aragon (1213-1387). Leiden [Netherlands]: Brill, 2002. ISBN 9004127437

Wikimedia Commons har medier relateret til: Jakob 2. af Aragonien