Jagel

Jagel / Hjagel
Militærflyveplads Jagel
Militærflyveplads Jagel
VåbenBeliggenhed
Coat of arms of Jagel
Administration
LandTyskland Tyskland
DelstatSlesvig-Holsten
Kreis Slesvig-Flensborg
AmtHaddeby
BorgmesterJörg Meier (Borgerlisten ABJ)
Statistiske data
Areal11,89 km²
Højde18 m
Indbyggere962 (31/12/2018)
 - Tæthed81 Indb./km²
Andre informationer
TidszoneCET/CEST (UTC+1/UTC+2)
NummerpladeSL
Postnr.24878
Tlf.-forvalg04624
Koordinater54°27′N 9°31′Ø / 54.450°N 9.517°Ø / 54.450; 9.517Koordinater: 54°27′N 9°31′Ø / 54.450°N 9.517°Ø / 54.450; 9.517
Hjemmesidewww.haddeby.de
Beliggenhed af kommune Jagel i Landkreis Slesvig-Flensborg
Kort

Jagel (på dansk også Hjagel, historisk: Thievela) er en landsby og kommune beliggende få kilometer syd for Slesvig by ved Dannevirket i Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Klosterkro (Klosterkrug), Hedebjerg (Heidberg) og Milbjerg (Mielberg) hører med til kommunen. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Haddeby kommunefællesskab (Amt Haddeby). I kirkelig henseende ligger byen i Haddeby Sogn. Sognet lå i Arns Herred (Gottorp Amt, Sønderjylland), da området tilhørte Danmark.

Geografi

Jorden omkring landsbyen består overvejende af sandet tørvejord. Ved byen findes en stor militærflyveplads. I forbindelse med anlæggelsen af flyvepladen blev en del af Kovirket sløjfet. Flyvepladsen var blandt de vigtigste vestlige lufthavne under luftbroen til Berlin i 1960'erne.

Historie

Jagel blev første gang nævnt 1180 som Thievela, i 1323 findes formen Dyauele, senere Dyagel og 1575/76 Jagelle. Der er dog uenighed angående forklaringen af stednavnet. Den ældre skriveform med th svarer til oldnordisk ð. Stednavnet kan således være en sammensætning af oldnordisk Þy (≈tjenestepige) og vaðill (≈vadested). Overgangen fra v til g er formodentlig forårsaget ved den tyske indflydelse i det sydlige Slesvig[1]. Efter en anden forklaring er stednavnet en sammensætning af oldsaksisk thiof (≈tyv, sml. oldnordisk: þjófr) og -lôh (≈skov, sml. oldnordisk: viðr eller skógr)[2].

Hjagel nævnes i et lokalt folkesagn, som handler om bonden Klavs Neve og den underjordiske Kulemand fra Hjagelbjerget[3].

Noter

  1. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 178
  2. ^ Ernst Eichler (Udg.): Namensforschung - Internationales Handbuch zur Onomastik, Berlin/New York 1995, side 612
  3. ^ Kulemand, i: Hans Rasmussen: Sønderjydske sagn og gamle fortællinger, Odense 1899, s. 16

Medier brugt på denne side

Wappen Kreis Schleswig-Flensburg.svg
Coat of arms of the district Schleswig-Flensburg in Schleswig-Holstein, Germany.
13-09-23-Fotoflug-Nordsee-RalfR-N3S 9689.jpg
Forfatter/Opretter: Ralf Roletschek , Licens: GFDL 1.2
Fotoflug Nordsee
Jagel Wappen.png
Coat of arms of the municipality Jagel in Schleswig-Holstein, Germany.
Jagel in SL.PNG
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC-BY-SA-3.0