Jadebusen

Jadebusen er en havbugt i Nordsøen ved kysten af Tyskland.

Wilhelmshaven
Historie → forstørrelse 33 % (216 dpi)
Bredenge og Arngast fyr

Bugten har et areal på omkring 180 km². Bugten blev dannet i perioden 1100-1600, da landskabet Rüstringen flere gange blev ramt af stormflod. Det meste af Rüstringen ligger nu på bunden af Jadebusen.

Havnebyen Wilhelmshaven ligger ved den vestlige bred af bugten.

Historie

Jadebusen blev til den 17. februar 1164 ved den såkaldte Julianenflut, som ifølge samtidige kilder krævede 20.000 menneskeliv langs Nordsøkysten. Handelsbyen Aldessen (Haroldsheim) forsvandt i bølgerne og ligger nu på Jadebusens bund for altid. Sin største udstrækning fik Jadebusen ved Antonioversvømmelsen den 16. januar 1511 da ødelæggelserne efter oversvømmelserne i 1509 og 1510 blev fuldendt. I disse tre år forsvandt eller solgtes en stor del af den tyske kyst, og nye bosættelser blev til på højere beliggende områder.

Jadebusen blev udnyttet som både havn for krigsskibe og handelsrejsende i de følgende år. Kong Christian V lod i 1681 bygge byen Christiansborg ved Varel, men vandvejen dit kunne med datidens teknik ikke holdes åben. Derfor opgav danskerne deres projekt om at udvide Danmarks indflydelse vestover i 1693. I begyndelsen af 1700-tallet planlagde zar Peter den Store at anlægge en orlogshavn i Hooksiel, hvor han havde en af mange allierede. Men heller ikke denne nåede længere end til tegnebordet, og det eneste, som er tilbage, er et minndsmærke om det i Hooksiels havn.

Wilhelmshaven og Jadebusen omkring 1888.

Ud over vanskelighederne med at holde vandvejene farbare var også levevilkårene vanskelige langs kysterne, da forsyningerne uden havn blev komplicerede. Preussen formåede til sidst at grundlægge byen Wilhelmshaven i år 1853 på det erhvervede Oldenburgs territorium. Store dele af arbejderstaben led under knapheden på ferskvand og de febersygdomme, som hærgede i områdets sumpmarker. Tidvis var op imod 40 % syge, nogen med malaria.

Ved Preussens erhvervelse af landområdet tog man en stor risiko eftersom det ikke var sikkert at det var mulig at kunne oprette en orlogshavn i Jadebusen. Man begyndte 185455 med en måling af vanddybderne i og uden for bugten og fandt langs nordøstsiden af den østfrisiske ø Wangerooge en farbar led som efter bearbejdelse endnu i dag benyttes som farled til Jadebusen. Det første søkort blev til i 1856, og det første officielle søkort blev offentliggjort 1858/59.

Gennem Jadebusen går i dag Tysklands dybeste farled, som imidlertid ikke tillader dybere stikkende fartøjer end tankers. Det er arbejde i gang for at bygge JadeWesterPort på Jadebusens vestside, nord i Wilhelmshaven, og da skal også containerfartøjer kunne gå ind i bugten.

Litteratur

  • Karl-Ernst Behre: Die Geschichte der Landschaft um den Jadebusen, Brune-Mettker GmbH, Wilhelmshaven 2012, ISBN 978-3-941929-02-9
  • Karl-Ernst Behre: Das Moor von Sehestedt − Landschaftsgeschichte am östlichen Jadebusen. Vol. 21 of the Reihe Oldenburger Forschungen
  • David Blackbourn: The Conquest of Nature: Water, Landscape, and the Making of Modern Germany (2006)
  • Eilert Schimmelpenning: Der Jadebusen und das Schwarze Brack, Schortens, 2004, ISBN 3-936691-21-5
Tysk geografiSpire
Denne artikel om Tysklands geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi

Koordinater: 53°28′42″N 8°12′05″Ø / 53.4783°N 8.2014°Ø / 53.4783; 8.2014

Medier brugt på denne side

Flag map of Germany.svg
Flag map of Germany
587 Jadebusen Arngast.JPG
Forfatter/Opretter: Ulamm (diskussion) 23:43, 23 November 2014 (UTC), Licens: CC BY-SA 3.0
Jade Bight: Saltmarsh near Seefeld and Arngast Lighthouse
Flug Wilhelmshaven 2010 186.JPG
Forfatter/Opretter: Bin im Garten, Licens: CC BY-SA 3.0
Flug über den Jadebusen und Wilhelmshaven, von Nord nach Süd; weiter nachOldenburg; Flughöhe 500 m = 1500 ft; Juli 2010
JadeWeser.png
Forfatter/Opretter: Ulamm (talk) 16:15, 6 February 2014 (UTC), Licens: CC BY-SA 3.0
Jadebusen und zeitweiliges Weserdelta: Entstehung und Eindeichung des Jadebusens, Entstehung und Abdeichung der Gewässerarme zwischen Jadebusen und Unterweser, sowie die Verlandung und Abdeichung der Maadebucht sind konsequent mit ihren Zwischenstufen dargestellt. Bei der Unterweser ist die Entwicklung der Winterdeiche und Landgewinnung am linken Ufer in mehreren Stufen dargestellt, die Geschichte von Inseln, Sandbänken und des rechten Ufers dagegen vereinfacht. Hier wurde nur versucht, dem heutigen Zustand eine Darstellung für das 17. Jahrhundert gegenüberzustellen. Für alle Teilgebiete wurden nur dort Konturlinien gezeichnet, wo sie sich aus erhaltenen Strukturen oder Sedimenten oder glaubhaften zeitnahen Kartendarstellungen herleiten lassen. Flächenfarben wurden konsequent für neu entstandene Wasserflächen und für die Verlandung „ursprünglicher“ Wasserflächen verwendet. Auf die Farbmarkierung der Rückgewinnung seit etwa 1200 verlorener Landflächen wurde größtenteils verzichtet.