Jacques Santini
Personlig information | |||
---|---|---|---|
Fulde navn | Jacques Santini | ||
Født | 25. april 1952 (69 år) Delle, Frankrig | ||
Position | Midtbanespiller | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | Pensioneret | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
1969–1981 | AS Saint-Étienne | ||
1981–1983 | Montpellier HSC | ||
1983–1985 | CA Lisieux | ||
Træner for | |||
1983–1985 | CA Lisieux | ||
1985–1989 | Toulouse FC | ||
1989–1992 | Lille OSC | ||
1992–1994 | AS Saint-Étienne | ||
1994–1995 | FC Sochaux-Montbéliard | ||
2000–2002 | Olympique Lyon | ||
2002–2004 | Frankrig | ||
2004 | Tottenham Hotspur | ||
2005–2006 | AJ Auxerre | ||
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål). |
Jacques Santini (født 25. april 1952 i Delle) er en tidligere fransk fodboldspiller og senere træner. Han var som aktiv primært tilknyttet AS Saint-Étienne i hjemlandet, hvor han spillede i 12 sæsoner. Han havde også et ophold hos Montpellier HSC.[1]
Santini blev efter sit karrierestop træner, og har stået i spidsen for adskillige klubber i Frankrig, blandt andet Toulouse FC, Lille OSC, AS Saint-Étienne, Olympique Lyon og AJ Auxerre.[1] Han var desuden i en kort periode i 2004 manager i England hos Tottenham Hotspur.
Santinis måske mest prestigefulde trænerjob kom, da han fra 2002 til 2004 stod i spidsen for Frankrigs landshold, som han førte til guld ved Confederations Cup 2003. Han kvalificerede også holdet til EM i 2004. Her gik man videre fra den indledende runde, men blev i kvartfinalen besejret af de senere mestre fra Grækenland.[2]
Referencer
- ^ a b "Footballdatabase: Jacques Santini". Hentet 2011-01-31. (engelsk)
- ^ "Independent: Jacques Santini of France: Exit the coach - but will he head for Tottenham as a champion?". 2004-06-06. (engelsk)
|
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter:
- PSV tegen St. Etienne halve finale Europa Cup I, Speler St Etienne vieren feest , Bestanddeelnr 928-5254.jpg: NL-HaNA, ANEFO / neg. stroken, 1945-1989
- derivative work: Agamitsudo
Jacques Santini en 1976.