Jacques Brel
Jacques Brel | |
---|---|
Jacques Brel i 1962. | |
Personlig information | |
Født | Jacques Romain Georges Brel 8. april 1929 Schaerbeek, Belgien |
Død | 9. oktober 1978 (49 år) hôpital Avicenne, Frankrig |
Dødsårsag | Lungekræft |
Gravsted | cimetière Calvaire |
Nationalitet | Belgisk |
Søskende | Pierre Brel |
Ægtefælle | Thérèse Michielsen (fra 1950) |
Partnere | Suzanne Gabriello (1955-1961), Maddly Bamy (1971-1978) |
Barn | France Brel |
Familie | Bruno Brel (nevø) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Filmskuespiller, chansonnier, sanger, filminstruktør, manuskriptforfatter, skuespiller, forfatter, komponist, singer-songwriter, digter med flere |
Kendte værker | Amsterdam, Ne me quitte pas, Bruxelles, L'Ivrogne, La Fanette med flere |
Genre | Chanson française |
Signatur | |
Eksterne henvisninger | |
Jacques Brels hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Jacques Brel (født 8. april 1929, død 9. oktober 1978) var en belgisk skuespiller, komponist og sanger.
Som søn af en velhavende belgisk fabrikant syntes tilværelsen erhvervsmæssigt og økonomisk at være veltilrettelagt. Han arbejdede i sin fars virksomhed og havde stiftet familie, men fandt det borgerlige liv monotont. Han havde fra sin ungdom spillet amatørteater, komponeret, spillet og sunget sange I 1953 indspillede han en plade, der solgte i 200 eksemplarer. En talentspejder opfordrede ham til at komme til Paris og prøve lykken i musikkens verden. Efter nogle svære år kom gennembruddet i 1957, og to år efter var han verdenskendt.
Ud over en omfattende pladeproduktion, medvirkede Brel også i flere film. Hans sange er dramatiske og fortællende om livet og almindelige mennesker – udtrykt med charme og musikalsk variation. Han fik konstateret lungekræft i 1975 og trak sig ud af showbizz og slog sig ned i Fransk Polynesien. Her tilbragte han sine sidste leveår – afbrudt af en enkelt pladeindspilning. Han ligger begravet på Hiva-Oa – side om side med Gauguin. En af hans kendteste sange er "Ne me quitte pas". Brel opfattede sig som fransktalende flamlænder.[1] Han skrev også "Le Moribond" der i 1973 blev oversat og sunget af til Terry Jacks "Seasons in the Sun"
Noter
- ^ J'aime les Belges, klip fra dokumentarfilm, YouTube
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Eksterne henvisninger
- Jacques Brel på Internet Movie Database (engelsk)
- Jacques Brel på Filmdatabasen
- Jacques Brel på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Jacques Brel på AlloCiné (fransk)
- Jacques Brel på AllMovie (engelsk)
- Jacques Brel på The Movie Database (engelsk)
- Jacques Brel på Internet Broadway Database (engelsk)
- Jacques Brel på Encyclopædia Britannica Online (engelsk)
- Brelitude
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Zpgnbg, Licens: CC BY-SA 3.0
Signature of Jacques Brel circa 1961.
Forfatter/Opretter: Jack de Nijs for Anefo, Licens: CC BY-SA 3.0
Jacques Brel in TV-programma Domino
- 21 maart 1962