Ilulissat

Ilulissat/Jakobshavn
	(c) Pcb21, CC BY-SA 3.0 ; Ilulissat
Overblik
Land	Grønland
Kommune	Avannaata Kommune
Landsdel	Vestgrønland
Postnr.	3952
Demografi
By	4.630 indb. (2019)
Andet
Hjemmeside	www.avannaata.gl
Oversigtskort
	Ilulissat Ilulissat/Jakobshavns beliggenhed i Grønland 69°13′N 51°06′V / 69.217°N 51.100°VKoordinater: 69°13′N 51°06′V / 69.217°N 51.100°V

Ilulissat (grønlandsk for "Isfjeldene", tidligere dansk navn: Jakobshavn), er Grønlands tredjestørste by. Ilulissat ligger i Vestgrønland på østkysten af Diskobugten, ca. 2 km nord for mundingen af Ilulissat Isfjord. Byen er hovedby i Ilulissat Præstegæld og ligger i Avannaata Kommune. Ilulissat var hovedby i den tidligere Ilulissat Kommune der havde 5005 indbyggere (1. januar 2005), heraf 4533 i selve byen. De fleste af indbyggerne i byen er beskæftiget i fiskeindustrien og med fiskeri. Om sommeren fiskes der fra småbåde og joller ved Isfjeldsbanken. Om vinteren foregår fiskeriet længere inde i fjorden, hvor der fiskes fra isen. Al transport frem og tilbage om vinteren foregår på hundeslæde eller snescooter.

Turisme er også en stor indtægtskilde for byen. Der fanges og produceres hovedsageligt rejer og hellefisk. Byen har en stor havn, lufthavn og helikopterlandingsplads (heliport). Til præstegældet hører følgende bygder: Ilimanaq (Claushavn), Oqaatsut (Rodebay), Qeqertaq og Saqqaq.

Særlig Mathias Storch, Jørgen Brønlund og polarforskeren Knud Rasmussen har haft stor betydning for byens udvikling. De to sidstnævnte er født og opvokset i Ilulissat, og der er rejst mindesmærker for begge.

Historie

Nær byen ligger den frodige Sermermiut dal, der strækker sig ned mod isfjorden med ruinrester fra den tidligere boplads Sermermiut. Bopladsen har med to afbrydelser været befolket i 4000 år af tre kulturer, der alle var nomadiske jægere. Hver sommer forlod de bopladsen og boede i telt.

2500 – 1000 f. Kr. Saqqaq-folket er formodentlig de første inuitter, der har boet i området. De var hovedsagelig landjægere, der med bue og pil jagede sæler fra land. Deres vinterbolig var et hus af tørv og telttaget af skind.
500 f. Kr. – 200 e. Kr. Dorset folket var ligeledes landjægere, men fangede også hvalros og sæl fra isen. De havde transportslæder, som de selv trak. Vinterboligen var tørvehuse med åbent ildsted til madlavning og varme.
1000 – 1750 e. Kr. Thule-folket var jægere og fangere med konebåd, kajak og hundeslæde. Vinterboligen var tørvehuse, og de store spæklamper blev brugt både til opvarmning, lys og madlavning. Flere fund viser, at de har haft kontakt med nordboerne. Indvandringen til Grønland er hver gang sket fra det nuværende Alaska og Canada.

1727 Bygden Ilulissat blev grundlagt 2 km nord for Sermermiut. Hollandske hvalfangere havde 1739 et spækhus i en bugt nord for Sermermiut, det nuværende Ilulissat. 1741 grundlagde Jacob Severin handelsstationen Jacobshavn med Sermermiuts befolkning som den første handelsmæssige basis.
1742 fik handelsstationen navnet Jakobshavn efter grundlæggeren, købmand Jacob Severin fra Sæby. ^[2] Han havde på det tidspunkt handelsmonopolet i Grønland.
1782 opnår Jakobshavn status som koloni.

.

Ilulissat Isfjord

Uddybende artikel: Ilulissat Isfjord

Fjorden er 40 km lang, 7 km bred og op til 1200 m dyb. Ved fjordens begyndelse ligger Ilulissat Isbræ, som er en af verdens mest produktive gletsjere. Ved kanten af bræen afbrækkes hele tiden store isbjerge, som presses ud igennem isfjorden med en hastighed på 22 m om dagen. De kæmpestore isbjerge, der kan være flere hundrede meter i diameter og op til 1000 m i højden, strander ved en banke i fjordens munding, hvor vanddybden kun er få hundrede meter. Her brækker nogle af dem i mindre stykker, mens andre, når presset indefra bliver stort nok, river sig løs for derefter at flyde med strømmen mod nordvest, ud i Davis Strædet. Over vandoverfladen kan isfjeldene ude i havet være op til 150 meter høje, og det er kun 10% af isfjeldenes samlede masse, der befinder sig over vandoverfladen. Ilulissat Isfjord blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 2004.^[3]

Kultur og seværdigheder

Seværdigheder

Beliggenheden nord for polarcirklen, (solen går aldrig ned om sommeren), og de 3-4.000 (2006) slædehunde er med til at give Ilulissat et helt specielt præg. Turismen har i de seneste 30 år udviklet sig til at blive en vigtig del af det lokale erhvervsliv. Temperaturen om vinteren kan komme ned omkring -30° celsius, og der arrangeres dagligt hundeslædeture for turisterne. Om sommeren kan temperaturen stige til 20-25 °C. Fra byen er der panoramaudsigt til Isfjorden og Diskobugten, og der arrangeres fly- og helikopterture, bådture og vandreture til Isfjorden i hele sommerperioden. Man kan opleve området omkring byen ved at benytte de mange tilbud om vandre- og bådture.

Mod vest ligger Diskobugten med Diskoøen, der fra Ilulissat kan besøges med skib eller helikopter.

I sommeren 2021 åbner Ilulissat Isfjordscenter, som skal fungere som formidlingscenter. Isfjordcenteret er tegnet af arkitekt Dorte Mandrup og opføres med støtte fra Realdania.^[4]

Kultur

I byen findes to museer. Ilulissat Kunstmuseum har til huse i den gamle kolonibestyrerbolig og udstiller værker af grønlandskunstneren Emanuel A. Petersen. Kolonibestyrerboligen er tegnet af den danske arkitekt Helge Bojsen-Møller.^[5]

Ilulissat Museum er beliggende i den gamle præstebolig, hvor Knud Rasmussen voksede op.

I Kulturhuset Sermermiut afholdes kulturelle arrangementer, som koncerter, teaterstykker og konferencer. Kulturhuset huser også foreningen Biffen, som viser film i salen.

Sport

I byen dyrkes en lang række sportsgrene blandt andet fodbold, badminton, langrend, hundeslæde og arktisk sport.

Fodbold er en populær sport og mange støtter de lokale fodboldhold Ilulissat-69 og Nagdlunguaq-48. I vinterhalvåret spilles der futsal i hallen, mens der i sommermånederne spilles fodbold på byens kunstgræsbane.

Der afholdes konkurrencer i hundeslæde og Ilulissat har været vært for hundeslædeløbet Avannaata Qimussersui, hvor op mod 40 hundeslædekuske deltager.^[6]

Venskabsbyer

Ilulissat har et venskabsbysamarbejde med en række byer, syv i Norden og fire i den øvrige verden.

I Ilulissat er Hafnarfjörður-ip aqqutaa fx opkaldt efter den Islandske venskabsby. Fredericia, hvor 5. klasses elever tager på udveksling i 6 uger hvor de går i skole og bor hos værtsfamilier, er også venskabsby med Grønlands 3. største by.

Norden

Referencer

^ Avannaata Kommunia:Fakta om kommunen læst 17. januar 2021
^ Sørensen, Janus (1960): "Træk af Grønlands kolonisation i det 18. århundrede", Tidskriftet Grønland
^ UNESCO World Heritage Centre: Ilulissat Icefjord, læst 5. juli 2015 (engelsk)
^ Realdania, Ilulissat Isfjordscenter, Hentet 8. februar 2021
^ Visit Greenland: Ilulissat Kunstmuseum Hentet 29. april 2021
^ Sermitsiaq: Se film fra Avannaata Qimussersui Hentet 29. april 2021

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Ilulissat
Turistinformation Arkiveret 29. marts 2013 hos Wayback Machine
Foto af Ilulissat
Foto
Viden om Ilulissat Isfjord. Webtema fra GEUS

[1] Avannaata Kommunia:Fakta om kommunen læst 17. januar 2021

[2] Sørensen, Janus (1960): "Træk af Grønlands kolonisation i det 18. århundrede", Tidskriftet Grønland

[3] UNESCO World Heritage Centre: Ilulissat Icefjord, læst 5. juli 2015 (engelsk)

[4] Realdania, Ilulissat Isfjordscenter, Hentet 8. februar 2021

[5] Visit Greenland: Ilulissat Kunstmuseum Hentet 29. april 2021

[6] Sermitsiaq: Se film fra Avannaata Qimussersui Hentet 29. april 2021

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

Navigation

navigation

Themenportale