Jacob Skaarup Schjødt
Jacob Skaarup Schjødt (født 26. februar 1980 i Trørød)[1] er en dansk teaterinstruktør, der siden 2021 har været teaterdirektør for Odense Teater.
Jacob Skaarup Schjødt er bachelor i teatervidenskab og retorik fra Københavns Universitet i 2005[2] og sceneinstruktør fra Statens Teaterskole i 2011[1] og har siden været instruktør på flere af landet store teatre. Han har blandt andet instrueret Venus in Fur og Jordens søjler på Østre Gasværk Teater.[1]
Han modtog i 2012 årets Talent-Reumert og i 2016 Årets Reumert for årets forestilling (Lad den rette komme ind, Odense Teater).[3] Derudover var han nomineret til Årets Reumert i kategorien årets instruktør i 2018, 2019 og 2021.[3]
Ved siden af sit virke på Odense Teater er Jacob Skaarup Schjødt medlem af bestyrelsen for Dansk Teater og ekstern censor ved Den Danske Scenekunstskole, hvor han også har siddet i aftagerpanelet.[3]
Referencer
- ^ a b c Jacob Skaarup Schjødt på danskefilm.dk
- ^ "Jacob Skaarup Schjødt". Altinget. 21. april 2024. Hentet 21. april 2024.
- ^ a b c "Om mig :: www.jacobschjodt.dk". www.jacobschjodt.dk. 10. marts 2024. Hentet 21. april 2024.