Jacob Nybroe
Jacob Nybroe (født 15. april 1965) er en dansk journalist, der fra september 2016[1] til 10. august 2023[2] var chefredaktør på Jyllands-Posten. Han har tidligere været nyhedschef for TV 2 Nyhederne.
Nybroe er student fra Risskov Amtsgymnasium i 1983 og senere uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Han har tidligere arbejdet i DSB, på Jyllands-Posten og TV 2/Østjylland indtil han i 2000 blev redaktionschef på TV 2 Nyhederne og således havde ansvaret for redaktionen i Odense.
I august 2010 blev han udnævnt til nyhedschef efter at Michael Dyrby var blevet udnævnt til nyhedsdirektør og medlem af TV 2's direktion.
PÅ Jyllands-Posten blev Nybroe chefredaktør på et tidspunkt, hvor avisen stadig var stærkt præget af Muhammed-krisen. Nybroes mantra blev formlen "mere Herning og mindre Muhammed", hvor han tilkendegav, at værdistof ikke skulle have forrang på avisen, men stå i lige konkurrence med andre stofområder.[2]
Jacob Nybroe er bror til journalist Jeppe Nybroe.
Kilder
- ^ Jyllands-Postens nye chefredaktør bliver Jacob Nybroe Arkiveret 25. november 2016 hos Wayback Machine stiften.dk 6. september 2016
- ^ a b »Det her er som at gå fra 100 til nul«. Artikel på jyllands-posten.dk 10. august 2023.