Jacob Jordaens

Jacob Jordaens

Jacob Jordaens - Zelfportret - Autoportrait - Fonds Generet - Koning Boudewijnstichting - Fondation Roi Baudouin.jpg

Personlig information
FødtJacob Jordaens Rediger på Wikidata
19. maj 1593 Rediger på Wikidata
Antwerpen, Belgien Rediger på Wikidata
Død18. oktober 1678 (85 år) Rediger på Wikidata
Antwerpen, Belgien Rediger på Wikidata
ÆgtefælleCatharina van Noort Rediger på Wikidata
BørnElisabeth Jordaens,
Anna Catharina Jordaens,
Jacob Jordaens (II) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev afAdam van Noort Rediger på Wikidata
Medlem afAntwerpene Sankt Lukas Gilde Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, bygningstegner, tegner Rediger på Wikidata
ArbejdsstedAntwerpen, Putte, Amsterdam Rediger på Wikidata
EleverJohann Ulrich Mayr Rediger på Wikidata
Kendte værkerBortførelsen af Europa, Prometheus båndet, Mercure et Argus, Sækkepibespilleren Rediger på Wikidata
GenrePortræt, landskabsmaleri, genremaleri, religiøst maleri, mytologisk maleri med flere Rediger på Wikidata
BevægelseFlamsk barokmaleri, Barokken Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Jacob Jordaens, Susanne og de to ældste, 1863, Statens Museum for Kunst, www.smk.dk

Jacob Jordaens (født 19. maj 1593 i Antwerpen, død 18. oktober 1678 sammensteds) var en flamsk maler, elev og svigersøn af Peter Paul Rubens’ lærer Adam van Noort (men ikke, som ofte anført, elev af Rubens).

Jordaens' grovkornede, flamske natur blev ikke poleret ved en rejse til Italien. Han står til venstre for Rubens, som Anthony van Dyck står til højre, er plumpere, kådere, forherliger endnu langt massivere bjerge af kød, men bedårer ved sin friske oprindelighed og sit sprudlende gode lune. I de bedste af sine billeder desuden ved en strålende rigdom og pragt i farven. Til hans mest glansfulde ungdomsværker hører billederne i Bryssel af Frugtbarheden og Pan, der forfølger Syrinx, desuden det kæmpestore billede i Statens Museum for Kunst, trods nogle bibelske sidefigurer fra gammel tid betegnet som Tempelskatten. Peter finder mønten i fiskens gab også kaldet "Færgebåden til Antwerpen"[1][2]. Til hans gode arbejder hører i samme samling billederne af "Susanne i Badet"/Susanne og de to ældste og "Nymferne med Overflødighedshornet"/Achelous overvundet af Herkules eller Overflødighornets oprindelse[3]; et af hans fortrinligste og ejendommeligste værker ejer Stockholm i den djærve og muntre fremstilling af kong Kandaulus’ hustru. Foruden et imponerende antal af anselige alterværker, mytologiske, historiske eller allegoriske fremstillinger og gode portrætter, som familiebilledet i Pradomuseet, har han i ypperlige genrebilleder med legemsstore figurer atter og atter varieret de samme motiver, bønnekongens fest, satyren hos bonden, "Som de Gamle synger, piber de Unge". Æret og anset som kunstner modtog han jævnlig betydelige bestillinger fra fremmede fyrstehoffer; til slottet Huis ten Bosch ved Haag har han malet det dekorative kolossalbillede af Prins Frederik Hendriks Apotheose. Som ivrig protestant var han i Antwerpen udsat for nogle fortrædeligheder, hvilket medførte hans død.

Galleri

  • Serenata, ca. 1640, The Phoebus Foundation

  • Tempelskatten. Peter finder mønten i fiskens gab,ca. 1616-34, www.smk.dk

  • Satyren hos bonden, ca. 1620, Alte Pinakothek

  • Familien Jordaens, ca. 1621, Pradomuseet

  • Pan and Syrinx

  • Prins Frederik Hendriks Apotheose, mellem 1647 og 1652, Huis ten Bosch

  • Bønnekongens fest, ca. 1640/1645, Kunsthistorisk Museum Wien

Litteratur

  • Max Rooses, Jordaens' Leven en Werken, 1907; tysk: Jordaens' Leben und Werke, 1908
  • P. Buschmann, Jacob Jordaens, 1905

Ekstern henvisning og kilde

Noter

  1. ^ Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon
  2. ^ Værk i Kunstdatabase
  3. ^ Statens Museum for Kunst: Achelous overvundet af Herkules eller Overflødighornets oprindelse (Webside ikke længere tilgængelig)
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.
Autoritetsdata

Medier brugt på denne side