Jacob Herman Bing
Jacob Herman Bing | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 26. juni 1811 København, Danmark |
Død | 20. juni 1896 (84 år) København, Danmark |
Gravsted | Mosaisk Nordre Begravelsesplads |
Far | Herman Bing |
Søskende | Meyer Herman Bing |
Børn | Harald Bing, Anton Bing |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Forlægger |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Jacob Herman Bing (26. juni 1811 i København – 20. juni 1896 i København) var en dansk fabrikant.
Hans far, Herman/Heiman Jacob Bing, havde en bog- og papirhandel, som han sammen med sin ældre bror Meyer Herman Bing overtog ved faderens død i 1844. To år senere flyttede forretningen til hjørnet af Kronprinsensgade og Pilestræde i København og blev kendt som specialforretning for kunst- og galanterivarer (H.J. Bing & Søn). Derudover drev brødrene forlagsvirksomhed og udgav mange betydningsfulde bøger, bl.a. børnebilledbogen Den store Bastian af den tyske læge Heinrich Hoffmann. De to brødre grundlagde også sammen med kobberstikker Martinus William Ferslew et litografisk etablissement, der 1857 overgik til etatsråd Jean Christian Ferslew. Så tidligt som 1852 havde brødrene sammen med Frederik Vilhelm Grøndahl oprettet porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl.
Han er begravet på Mosaisk Nordre Begravelsesplads.
Kilder
Eksterne henvisninger
|
Medier brugt på denne side
Danish industrialist Jacob Herman Bing (1811-1896), co-founder of the porcelain manufacture Bing & Grøndahl