Jack G. Westergaard

Jack G. Westergaard
Født31. december 1908 Rediger på Wikidata
Død22. september 1975 (66 år) Rediger på Wikidata
Politisk partiNationalt Samvirke, Dansk Samling, Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti, Det Konservative Folkeparti Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem afKonservativ Ungdom Rediger på Wikidata
BeskæftigelseForretningsdrivende, politiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jack Gøtzsche Westergaard (31. december 190822. september 1975) var en dansk konservativ politiker og forretningsmand.

Westergaard studerede nationaløkonomi og blev cand. polit. i 1932. Han var formand for KU fra 1932 til 1936. Under hans lederskab orienterede KU sig mod den europæiske fascisme, som var brudt frem med Mussolini i Italien og Hitler i Tyskland.

Det var i denne periode, at KU marcherede i gaderne i et uniformslignende antræk med skrårem og sloges med socialdemokrater og kommunister, en periode, som Lise Nørgaard skildrede i serien Matador. I 1935 var KU vokset til omkring 30.000 medlemmer.

Der var modstand internt imod de antidemokratiske strømninger, og i 1936 blev Westergaard væltet som formand af John Christmas Møller og afløst af Aksel Møller.[1]

Westergaard gik efter et mislykket kupforsøg ind i den konservative politiker Victor Pürschels nationalistiske "genrejserparti" Nationalt Samvirke [2] og fulgte ham siden ind i Dansk Samling efter sammenlægningen af Dansk Samling og Nationalt Samvirke i 1939. Herefter gik Jack G. Westergaard ud af politik.

Westergaard var i en årrække aktiv i Højres Fond og støttede her det borgerlige protestparti De Uafhængige.

Kilder

  1. ^ Christmas-Møller, Wilhelm (1993): Christmas Møller og Det konservative Folkeparti, s. 189.
  2. ^ Om Westergaards exit fra de Konsevative i Brødrene Møller: historien om et konservativt dynasti af Nikolaj Bøgh, på books.google.dk

Eksterne henvisninger

  • Henrik Lundbak: Staten stærk og folket frit: Dansk Samling mellem fascisme og modstandskamp, 2001

Medier brugt på denne side

DNSAP-emblem.svg
Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti's symbol