J.P. Bang

J.P. Bang
Født13. januar 1865 Rediger på Wikidata
Rønne, Danmark Rediger på Wikidata
Død12. august 1936 (71 år) Rediger på Wikidata
Hellerup, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedHellerup Kirkegård Rediger på Wikidata
SøskendeChristian Bang Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseTeolog Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverKøbenhavns Universitet Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserDannebrogordenen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jacob Peter Bang (født 13. januar 1865 i Rønne[1], død 12. august 1936 i Hellerup[2]) var en dansk teolog.[1]

Liv og gerning

Han var søn af overlærer Johannes Peter Bang (1836-1898) og Johanne Luise Christiane Salome Jørgensen og bror til billedkunstneren Christian Bang (1868-1950).

I 1888 tog han teologisk embedseksamen.[3][1] I 1889 vandt han universitetets guldmedalje.[3] I 1890-91 var han med offentlig understøttelse på studierejse i Italien og Tyskland.[4] I 1894 modtog han licentiatgraden[3] på grundlag af sin afhandling Om Trosartiklens Begreb; en Undersøgelse af den synkretistiske Strids dogmatiske Problem.[1]

Derefter virkede han som privatdocent ved universitetet og sideløbende hermed udviklede han et betydeligt forfatterskab.[4] Han blev i samtiden betegnet som "en ivrig polemiker".[4]

I begyndelsen havde Ritschls teologi en afsmittende virke,[1] senere dog blev han præget af Grundtvigs teologi.[1] I den litterære fejde omkring Adolf von Harnacks Das Wesen des Christintums (1900) deltog han med skriftet Om Kristendommens Væsen (1902), hvori han, i overensstemmelse med grundtvigske tankegange, stærkt betonede den apostolske trosbekendelse.

I 1903 blev han redaktør af Dansk Kirketidende.[1][4]

I 1904 blev han midlertidig docent i nytestamentlig eksegese.[3][4] I 1910 blev han professor i dogmatik.[3]

I Om Forsoningen i Kristus hævdede han den såkaldte subjektive forsoningslære.

Under 1. verdenskrig vendte han sig kraftigt i mod tyskernes opfattelse af krigen, især i Hurra og Halleluja.[1]

I 1924 tog han på grund af svagelighed sin afsked som professor.[5]

Bang er begravet på Hellerup Kirkegård.

Forfatterskab

Bang har forfattet en hel del artikler i leksika og tidsskrifter.[4] Desuden skrev han teologiske bøger, herunder:

  • A. Ritschl’s Theologi; 1893,[4][1]
  • Den kristelige Glæde, en etisk Studie; 1895,[4]
  • Paulus og Troens Ord; 1900,[4]
  • Kristendom og Nationalitet; 1900,[4]
  • Om Kristendommens Væsen; 1902,[4][1]
  • Paulus; 1911,[4]
  • Det religiøse Sjæleliv I-II; 1911-12,[4][1]
  • Om Forsoningen i Kristus; 1913,[4][1]
  • Troen og Livet; 1-3; 1917-20,[1]
  • Hurra og Halleluja; 1916.[1]

Hædersbevisninger

I 1889 fik han Københavns Universitets guldmedalje.

Han blev Ridder af Dannebrog i 1921.

Noter

  1. ^ a b c d e f g h i j k l m n Elberling, sp. 452
  2. ^ Bang, J P i Register til Kraks Blå Bog 1910-1988
  3. ^ a b c d e Krak
  4. ^ a b c d e f g h i j k l m n Jørgensen (1915), s. 613
  5. ^ Jørgensen (1930), s. 93

Litteratur

Autoritetsdata