J.E. Bøgh
J.E. Bøgh | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 17. februar 1815 |
Død | 16. oktober 1893 (78 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Fotograf |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Johan Emilius Bøgh [1] (17. februar 1815 i Aarhus – 16. oktober 1893) var en dansk fotograf.
J.E. Bøgh var søn af malermester Christian Bøgh. Han blev ligesom faderen udlært malermester, men under et besøg i København blev han interesseret i daguerreotypi. Han købte sig apparatur til daguerreotypi og nedsatte sig som daguerreotypist i Klostergade 32 i Aarhus.
Bøgh fulgte med udviklingen inden for fotografi, og begyndte tidligt at fotografere på glasplader og herefter på papir. Blandt nogle af hans mere bemærkelsesværdige fotografier er portrætter af tyske soldater fra besættelsen af Aarhus under krigen i 1864.
Bøgh var i en kortere periode, fra 1859 til 1863, medlem af borgerrepræsentationen i Aarhus.
Da Bøgh gik på pension i 1884, tilbød han sine gamle kunder portrætpladerne til deres fotografier, resten blev destrueret – en prisværdig handling, men kulturhistorisk et stort tab.
Referencer
- ^ Ifølge kirkebogen: Johan Milius Christiansen Bøegh, men kaldte sig selv Johan Emilius Bøgh.
Litteratur
- Ib Gejl (redaktion): Århus – Byens borgere: 1165-2000, 2000, side 57-58
- Ole Degn og Vagn Dybdahl: Borgere i byens Råd, 1968, side 48
Kilder og ekstern henvisninger
- Århus Leksikon – Bøgh, Johan Emilius (1815-1893) (Webside ikke længere tilgængelig)
- Bøghs fotografier
- Ole Hesagers database
- J.E. Bøgh på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til J.E. Bøgh
Medier brugt på denne side
Johan Emilius Bøgh (1815-1894), Danish photographer, active in Aarhus