Jørgen Steen Nielsen (journalist og forfatter)
Jørgen Steen Nielsen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 1952 |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Journalist |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Cavlingprisen (2003) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
- For alternative betydninger, se Jørgen Steen Nielsen. (Se også artikler, som begynder med Jørgen Steen Nielsen)
Jørgen Steen Nielsen (født 4. juni 1952) er en dansk journalist og forfatter.
Han er cand.scient. i biologi 1983, og var medstifter af og aktiv i Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOA). I perioden 1986-88 var han forlagsredaktør på Munksgaards Forlag og 1988-89 medindehaver af Medieværkstedet Chaos.
Jørgen Steen Nielsen har siden 1985 været miljø- og videnskabsmedarbejder på Dagbladet Information, afbrudt af perioden 1995-2002, hvor han var chefredaktør. Han er nu atter journalistisk medarbejder og dækker de miljø- og sikkerhedspolitiske områder.
Jørgen Steen Nielsen blev sammen med journalistkollegerne Charlotte Aagaard (Information) og Bo Elkjær (Ekstra Bladet) tildelt Cavlingprisen 2003 for deres gennemarbejdede, veldokumenterede og kritiske artikler om det demokratiske beslutningsgrundlag for Danmarks deltagelse i Irak-krigen. [1]
Bibliografi
- Fra frihedens slagmarker i Kina, Indien og Afrika – billeder fra en verden i hektisk forandring, Informations Forlag, 2004 (464 s.) [2]
- En lille guide til overlevelse – fra klimatrussel til grøn revolution – fra sort samvittighed til grøn hverdag, People's Press, 2008 (366 s.)
- Den store omstilling, Informations forlag, 2012 (366 s.)
- På den anden side, Informations forlag, 2015 (240 s.) ISBN 978-87-7514-496-9
Noter og referencer
- ^ "Cavlingpris til Information og Ekstra Bladet – fra Journalistforbundet, 6. januar 2004". Arkiveret fra originalen 20. december 2008. Hentet 5. december 2008.
- ^ "Friheden tynger – fra et foredrag baseret på bogen Fra frihedens slagmarker". Arkiveret fra originalen 28. september 2007. Hentet 5. december 2008.
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Mogens Engelund, Licens: CC BY-SA 3.0
Jørgen Steen Nielsen, dansk journalist og forfatter.