Jørgen Ramskov

Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.
Question book-4.svg
Jørgen Ramskov
FødtJørgen Ramskov
8. marts 1957 (65 år)
Horsens, Danmark
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDanmarks Journalisthøjskole
BeskæftigelseJournalist
ArbejdsgiverNimbus Film, Det Danske Filminstitut, Radio24syv, TV 2 Nyhederne Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jørgen Ramskov (født 8. marts 1957 i Horsens) er en dansk journalist og tidligere administrerende direktør for radiokanalen Radio24syv.

Ramskov blev student fra Horsens Statsskole i 1976 og blev uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1988.

Som nyuddannet blev han reporter og redaktionssekretær ved Københavns Radio. Efter et som reporter på TV 2 Nyhederne vendte han i 1994 tilbage til DR, hvor han bl.a. har været producer, chef for DR Dokumentar, udlandsredaktør på Radioavisen, redaktionschef for DR's tv-fakta og programchef for DR1 fra 1998. I 2001 blev han tv-direktør i DR og havde bl.a. ansvaret for Danmarks værtskab for Eurovision Song Contest 2001, der blev afholdt i Parken.

Han skiftede i 2004 til en stilling som produktions- og udviklingsdirektør ved Det Danske Filminstitut, men blev i 2006 administrerende direktør for Nimbus Film. I 2009 blev han leder af Copenhagen Film Festivals, hvor han virkede i en periode.

Privat er han kæreste med journalist Lene Johansen.

Ramskov var tidligere kommunist og var i et par år omkring 1980 medlem af centralkomitéen i Kommunistisk Arbejderparti.[1] Han kom fra et borgerligt hjem, men valgte tidligt en anden politisk vej. Han var med til at arrangere atomkraftmarcher og stifte en lokal afdeling af anti-atomkraftbevægelsen OOA.

Ramskov blev maoist og fandt samtidig arbejde på de store fabrikker, blandt andet et par år på maskinfabrikken Sabroe og senere seks år på flydedokken på Dannebrog Værft. I 1982 meldte han sig ud af KAP og kom senere ind på Journalisthøjskolen.

Noter

  1. ^ Peter Øvig Knudsen, "Den totale sandhed: Glidebane mod terror", Weekendavisen, 10. januar 2003.

Eksterne henvisninger