Jørgen Lehmann

Jørgen Lehmann
Jørgen Lehmann
Personlig information
Født	15. januar 1898
Død	26. december 1989 (91 år)
Gravsted	Stampens kyrkogård
Far	Edvard Lehmann
Ægtefælle	Marie-Louise de Vylder-Lehmann
Uddannelse og virke
Uddannelsessted	Göteborgs Universitet
Medlem af	Kungliga Vetenskapsakademien
Beskæftigelse	Biokemiker, læge
Arbejdsgiver	Lunds Universitet, Göteborgs Universitet, Aarhus Universitet
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Björkénska priset,; Gran Cruz de la Orden Civil de Sanidad (1954)
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Jørgen Erik Lehmann (født 15. januar 1898 i København, død 26. december 1989) var en dansk læge og biokemiker, der arbejdede i Sverige^[1]. Lehmann fulgte studier ved Lunds Universitet under Torsten Thunberg, professor i fysiologi, der regnes som opdageren af dehydrogenaser, en vigtig gruppe af enzymer. Han fik sin doktorgrad i Lund i 1929 og blev udnævnt til lektor samme år. 1935-1937 arbejdede han på Rockefeller University i New York under den fremtidige nobelprismodtager Herbert Gasser.

Lehmann er bedst kendt for at have udviklet to lægemidler: Para-aminosalicylsyre (PAS), som siden 1946 spillede en afgørende rolle i behandlingen af tuberkulose (TB) og Dicumarol, en antikoagulerende medicin, der siden 1941 blev brugt i mere end fem årtier.

Jørgen Lehmann var søn af Edvard Lehmann, professor i religionshistorie ved Lunds Universitet og grandnevø af den danske politiker Orla Lehmann.

Han bar Kong Christian X's Frihedsmedalje.