Jørgen Elklit
Jørgen Elklit | |
---|---|
Født | 12. oktober 1942 (81 år) Frederiksværk |
Nationalitet | Dansk |
Bopæl | Stockholm[1] |
Partner | Birgitta Wistrand |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Aarhus Universitet |
Tilknyttet | Institut for Statskundskab |
Beskæftigelse | Professor i Statskundskab |
Arbejdsgiver | Aarhus Universitet |
Eksterne henvisninger | |
Jørgen Elklits hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Jørgen Elklit (født 12. oktober 1942 i Frederiksværk) er en dansk professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.[2]
Han er student fra Randers Statsskole (1961) og historiker (Aarhus Universitet, 1970), hvor han fik universitetets guldmedalje for en afhandling om analyse af den danske folketælling i 1845 ved hjælp af moderne teknik. Han blev ansat ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, hvor han har været siden afbrudt af forskningsophold i Berlin, University of Notre Dame i USA og en periode som gæsteprofessor ved University of Cape Town.[3]
Elklit har i sin forskning primært beskæftiget sig med danske valg og dansk vælgeradfærd, dels ved folketingsvalg, dels ved kommunalvalg. Hertil kommer arbejder om det hjemmetyske mindretals nationale identitet, politiske partier og spørgsmål i forhold til det danske folketingsvalgsystem. Elklits doktorafhandling fra 1988 Fra åben til hemmelig afstemning. Aspekter af et partisystems udvikling behandler blandt andet vælgeradfærden i Danmark i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, som studeres med nye metoder og derfor også giver ny viden.
Siden 1990 har Elklit haft en omfattende virksomhed som rådgiver om demokratisering og valg i nye demokratier som Nepal (1990-91). Elklit har været aktiv i mere end 20 lande, hvoraf de vigtigste er Sydafrika (medlem af IEC 1994-97 og af ETT 2002-03; desuden i bestyrelsen for EISA 1996-2009), Kenya (1992 og 2008; i 2008 sekretariatsleder for the Independent Review Commission, den såkaldt Kriegler-kommission), Lesotho (1999-2002 og igen 2007), Bosnien-Herzegovina, Kina (landsbyvalg) og Tanzania (1994-2002).
Elklit har en omfattende publikationsliste, som også omfatter redigerede bøger.[4]
Referencer
- ^ "Valgekspert og global demokratihjælper fylder 75". Fyens.dk. Hentet 2018-03-29.
- ^ "Jørgen Elklit". Aarhus Universitet.
- ^ "Jørgen Elklits CV". Aarhus Universitet. Arkiveret fra originalen 30. marts 2018.
- ^ "Jørgen Elklits publikationer". Aarhus Universitet.
Ekstern henvisning
|