Jørgen Brøndlund Nielsen
- Ikke at forveksle med Jørgen Brønlund.
Jørgen Brøndlund Nielsen | |
---|---|
Medlem af Europa-Parlamentet valgt fra Danmark | |
Embedsperiode 2. september 1978 – 24. juil 1989 | |
Foregående | Niels Anker Kofoed |
Embedsperiode 19. december 1973 – 15. august 1977 | |
Foregående | Ove Guldberg |
Medlem af Folketinget | |
Embedsperiode 21. september 1971 – 23. oktober 1979 | |
Valgkreds | Nordjyllands Amtskreds |
Personlige detaljer | |
Født | 2. august 1939 (83 år) Aalborg, Danmark |
Politisk parti | Venstre |
Links | |
Biografi på folketinget.dk | |
Biografi på europarl.eu | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Jørgen Brøndlund Nielsen (født 2. august 1939 i Aalborg) er en dansk politiker. Han var medlem af Folketinget for Venstre 1971-1979[1] og medlem af Europa-Parlamentet 1973-1977 og 1978-1989.[2] Han var formand for Venstres Ungdom 1966-1968.[1]
Nielsen er søn af førstelærer Kristian Nielsen. Han blev født i Aalborg i 1939. Han fik realeksamen i Løgstør i 1956 og blev student fra Viborg Katedralskole i 1959. Han studerede statskundskab på Aarhus Universitet og blev cand.scient.pol. i 1969. I studietiden underviste han, og han var adjunkt ved Viby Amtsgymnasium fra 1971 og seminarieadjunkt ved Ranum Seminarium 1971-1972.[1]
Han var medlem af Venstres Ungdoms landsstyrelse 1960-68, heraf formand for internationalt udvalg 1962-64, næstformand for landsorganisationen 1964-66 og formand 1966-68. Han var også medlem af Venstres hovedbestyrelse 1964-68. Han var også aktiv i Foreningen Norden hvor han var formand for foreningen ungdomsrepræsentantskab 1965-68 og koordinerende nordisk ordfører 1967-68.[1]
Nielsen var opstillet til Folketinget i hele Viborg Amtskreds fra 1966 og i Aarskredsen i Nordjyllands Amtskreds fra 1971. Han blev valgt første gang ved folketingsvalget 1971 og var medlem af Folketinget fra 21. september 1971 til 23. oktober 1979.[1] Han var delegeret ved FN i 1972, og 1973 og i 1973 blev han af Folketinget valgt til Europa-Parlamentet.[1]
Det første valg til Europa-Parlamentet var 19. december 1973 hvor han afløste Ove Guldberg[3] som var blevet udenrigsminister. Han var medlem frem til 15. august 1977. Nielsen blev igen valgt af Folketinget 2. september 1978 som afløser for Niels Anker Kofoed[4] som var blevet landbrugsminister. Nielsen fortsatte i Europa-Parlamentet da der blev indført direkte valg i 1979 og blev valgt ved valgene i 1979 og 1984.[2]
Referencer
- ^ a b c d e f Jørgen Brøndlund Nielsen (V), Folketinget, 31. maj 2022
- ^ a b Danske medlemmer af Europa-Parlamentet 1.1.1973 – 1.9.2009 (PDF), Europa-Parlamentet, Informationskontoret i Danmark, 2009, doi:10.2861/1644, ISBN 978-92-823-2607-7, arkiveret fra originalen (PDF) 2012-03-31
- ^ Folketingsårbog 1973-74, s. 607-608
- ^ Folketingsårbog 1977-78, s. 664
|
Medlemmer af Europa-Parlamentet fra Danmark 1973-1979 Medlemmer af Europa-Parlamentet fra Danmark 1979-1984 Medlemmer af Europa-Parlamentet fra Danmark 1984-1989
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Venstres Ungdom, Licens: CC BY-SA 4.0
Logo of the Liberal Youth of Denmark