Jægerspris Nordskov

Frederik VII’s jagtpavillon fra 1857
Kongeegen, fotograferet 14. oktober 2008.

Jægerspris Nordskov ligger i Hornsherred nord for Jægerspris i Frederikssund Kommune, Region Hovedstaden, og blev d. 21. okt. 1988[1] delvist fredet (ca. 360 ha). Fredningen skal bl.a. sikre at gamle træer bevares (ikke indgår i den alm. skovdrift) og at de døde træer får lov at ligge urørt. Nordskoven dækkede det mest af det nordlige Hornsherred indtil slutningen af 1700-tallet[2], hvilket i sig selv er usædvanligt da Danmark i 1600-1700 tallet var nede på kun 3-5% skovdække. Det skyldes formentlig at skoven fra 1300-tallet var i kongehusets eje[2] og i lange perioder udlagt som kongeligt jagtterræn.

Jægerspris Nordskov fremtræder som et landskab med vidtstrakte flader, tildels våde strandenge og kystskove, som fortrinsvis består af blandet løvskov. Den næsten 10 km lange uberørte kysstrækning ud mod Roskilde Fjord demonstrerer i princippet den naturlige vegetationsudvikling efter istidens ophør. Området er derfor helt enestående for Sjælland[1]. Desuden har skovarealerne status af fredskov.

De gamle egetræer

Jægerspris Nordskov har haft en række af Danmarks største og ældste egetræer, men af de kendteste, Kongeegen, Storkeegen og Snoegen, er kun Kongeegen stadig i live - den er Danmarks ældste og tykkeste træ[3].

Alle disse gamle ege findes i de nordligt beliggende Bredvig Mose og Øllemose, hvor der har vokset stilkeg, lind, skovelm og ask siden ældre stenalder[4]. I yngre stenalder, omkring år 3.000 f.Kr. startede mennesket med at gøre noget indhug i skovene, men dette ophørte igen da befolkningstallet faldt hen mod bronzealderens slutning[4]. På de bedre jorde blev egen nu mange steder fortrængt af bøgen, men ikke i de våde og noget næringsfattigere moser. Hvorfor egene ikke blev fældet i den sene jernalder og tidligste middelalder vides ikke - måske forbi der var bedre træer i nærheden og det var svært at transportere store ege ud af moserne, måske fordi disse ege allerede på det tidspunkt var knudrede, men fra 1300-tallet hvor skoven kom under kongehuset blev den almene befolkning forment adgang til at fælde store, gamle træer samtidig med at træerne ikke havde en form eller kvalitet der gjorde dem egnede som hverken skibs- eller bygningstømmer.[5].

Kilder

  1. ^ a b Overfredningsnævnets fredningskendelse (pdf) Hentet 5. jan. 2013
  2. ^ a b Peter Friis Møller og Henrik Staun: Danmarks Skove, Politikens forlag, 2001, ISBN 87-567-6464-2
  3. ^ http://www.dendron.dk/aarsskrift/docs/139.pdf
  4. ^ a b Jægerspris Skovdistrikt: Nordskoven; Udgivet af Frederiks VII's stiftelse, http://www.kongfrederik.dk/shopadetail.asp?id=27&cat=14 Arkiveret 1. april 2016 hos Wayback Machine
  5. ^ Danmarks Naturfredningsforening - Eksempler på fredede træer Arkiveret 23. september 2015 hos Wayback Machine Hentet 5. jan. 2013

55°54.1′N 12°0.1′Ø / 55.9017°N 12.0017°Ø / 55.9017; 12.0017

Medier brugt på denne side

Frederik VII’s jagtpavillon i Jægerspris Nordskov - Mapillary (31OmlO5CEPx3vTUt6buSIQ).jpg
Forfatter/Opretter: neogeografen @ Mapillary.com, Licens: CC BY-SA 4.0
Frederik VII’s jagtpavillon fra 1857 befinder sig på skovvejen Jagthus i Jægerspris Nordskov. Jagtpavillonen er placeret på Frederikshøj, som er skovens højeste punkt med 20 meter over havet.