Jægerkorpset

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Jægerkorpset
Aktiv	1. november 1961 (1784)
Land	Danmark
Værn	Hæren
Type	Specialoperationsstyrke (SOS)
Rolle	Kontraterrorisme Arktisk krigsførelse Gidselredning High-value target Kampopgaver Overvågning Personbeskyttelse Search and rescue (SAR) Combat Search & Rescue (CSAR) Rekognoscering
Myndighedsniveau	III
Overordnet myndighed	Specialoperationskommandoen (SOKOM)
Størrelse	150
Del af	Forsvaret
Garnison/HQ	Flyvestation Aalborg
Kaldenavn(e)	JGK, Jægerne, Eliten
Farver	Grøn og sort. Bordeaux baret.
Slag og krige	Den kolde krig UNPROFOR Krigen i Bosnien-Hercegovina Kosovokrigen Krigen i Afghanistan Task Force K-Bar Operation Panther's Claw Irakkrigen
Dekorationer	Presidential Unit Citation (USA)
Battle honours	Task Force K-Bar
Hjemmeside	forsvaret.dk/JGK
Ledere
Nuværende leder	Jens Peter Blomqvist

Jægerkorpset (JGK) er Forsvarets landmilitære specialoperationsstyrke (SOF), der har til opgave med kort varsel at blive indsat i operationer, hvor konventionelle styrker ikke kan anvendes, i såvel nationalt som internationalt regi.

I 1960'erne, hvor Den kolde krig var på sit højeste, og hvor Berlinmuren blev opført i 1961, besluttede man i Danmark at oprette en specialenhed, som først og fremmest kunne være indhentningsorgan under en eventuel grå periode op til en mulig konflikt mellem Warszawapagten og NATO. Det var baggrunden for, at det nuværende Jægerkorps så dagens lys den 1. november 1961.^[1]

Korpsets opgaver er informationsindhentning, kontraterrorisme, aktiv indsats, forbindelsesvirksomhed, humanitær bistand og katastrofehjælp. Dertil kommer militær støtte, også til alliance- og koalitionspartnere, samt uddannelse af militære og paramilitære enheder. De danske jægersoldater indgår i det danske antiterrorberedskab. Jægersoldaterne har bl.a. været i aktion i Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Afghanistan og Irak.^[2]

Jægerkorpset har garnison på Flyvestation Aalborg og hører direkte under Specialoperationskommandoen (SOKOM) med oberstløjtnant Jens Peter Blomqvist som chef. I dag er korpset arbejdsplads for 150 ansatte på Flyvestation Aalborg.

Den 2. januar 2013 døde den første danske jægersoldat i en international operation. Den 39-årige oversergent René Brink Jakobsen omkom efter at være blevet ramt af en eksplosion under en operation i den uroplagede Helmand-provins i Afghanistan.^[3]

Korpsets latinske motto, Plus esse, quam simultatur, betyder på dansk Mere at være, end at synes, hvilket referer til, at Jægerkorpset både som enhed og som individuelle soldater sjældent praler med og taler offentligt om deres bedrifter og evner samt generelt meget sjældent giver offentligheden indblik i deres dagligdag. Jo mindre, der vides om dem, desto mere effektive er de.

Baggrund

Historie

Forud for Jægerkorpsets oprettelse i 1961 sendte Hæren nogle officerer til udlandet i 1960 for at samle erfaringer fra tilsvarende udenlandske specialstyrker. Officererne gennemgik kurser ved de amerikanske United States Army Rangers og britiske Special Air Service (SAS). Betegnelsen jægerkorps blev overtaget fra en få år tidligere nedlagt bataljon.

En af de første jægere (med jægernummer 2) var den senere forsvarschef Jørgen Lyng. Han var med til at danne jægerkorpset sammen med oberstløjtnant Poul Kjeld Larsen (jægernummer 1) samt at planlægge uddannelsen af det første hold jægere. Jørgen Lyng var i en periode også chef for Jægerkorpset.

I starten af 1990’erne fik offentligheden for første gang et lille indblik i arbejdet og træningen i Jægerkorpset igennem den dokumentariske tv-serie Eliten. Her fulgte man aspiranternes vej gennem uddannelsen, lige fra den indledende optagelsesprøve til de hårde og udmattende afsluttende prøver.

Anti-terrorstyrken

Jægerkorpset fik siden deres anti-terror-afdeling. Det var, efter at hele verden i 1980 havde oplevet Englands anti-terrorstyrke Special Air Service (SAS) i aktion. Terrorister havde besat Irans ambassade i London, men blev uskadeliggjort, da 30-35 SAS-soldater i en koordineret aktion stormede bygningen, dræbte alle gidseltagere på nær én. Gidseltagerne nåede at dræbe et gidsel og såre to alvorligt. Resten blev reddet ud. Opgaven omkring anti-terror stod bl.a. B.S. Christiansen for. Jægerkorpsets træning havde hidtil ikke været rettet mod anti-terror-indsatser.

Uddannelse

Jægersoldaterne gennemgår en faldskærmsuddannelse og får kampsvømmeruddannelse hos Frømandskorpset. Dertil kommer en lang række kurser hos andre specialstyrker og på skoler i og uden for NATO.^{[kilde mangler]} Uddannelserne omfatter udvidet sanitetstjeneste, radiotjeneste, sprængningstjeneste, materielkendskab, taktisk skydeuddannelse, infiltrations- og exfiltrationsmetoder og ekstra faldskærmsuddannelse med frit fald (HAHO og HALO), samt specialisering inden for et særligt område.

Jægerkorpset afvikler en række kurser for forsvarets øvrige personel, blandt andet: Faldskærmskursus, patruljekursus, jægeraspirantkursus og Protection Team-kurser/uddannelse for SSRs frivillige.

Opgaver

Jægersoldaternes primære opgave er rekognoscering og efterretning/informationsindhentelse. Med andre ord er de trænet i at være øjne og ører for danske og internationale styrker bag fjendens linjer. Jægerne kan indgå i egentlig kamp og jagt på højtstående medlemmer i fjendtlige grupper (Taliban, al-Qaeda eller andre). Imidlertid er styrken ikke så stor, hvorfor det normalt for kostbart at bruge jægersoldater i større kampe eller jagtoperationer, medmindre der opereres inden for ovenstående områder (rekognoscering og informationsindhentning).

I stedet lægges vægten af aktive kamphandlinger på såkaldte nålestiksoperationer, hvor sårbarheder hos taktiske mål udnyttes, eksempelvis angreb på fjendens infrastruktur. Jægerkorpset blev brugt som rekognosceringsenhed, ét år forud for, at Danmark valgte at indgå i Irakkrigen. Desuden har de været indsat i Mali.^[4] Jægerkorpset er som tidligere nævnt også en del af det danske antiterrorberedskab.

En jægerpatrulje består typisk af otte mand: En patruljefører, en næstkommanderende og et antal specialister (herunder sanitetsmand, sprængningsmand, signalmand, spejder og finskytte).^[5]

Bevæbning

Jægersoldaterne bruger bl.a. følgende våben:

Kendte jægersoldater

• Poul Kjeld Larsen: Jæger nr. 001 - Medstifter af korpset som første chef
• Jørgen Lyng: Jæger nr. 002 – Medstifter af Jægerkorpset som første næstkommanderende og senere forsvarschef (1989-1996).
• Helge Adam Møller: Jæger nr. 157 – Dansk politiker.
• Poul Dahl: Jæger nr. 160 – Forfatter & politiker.
• B.S. Christiansen: Jæger nr. 163 – Forfatter, foredragsholder, coach og mediepersonlighed.
• Carsten Mørch: Jæger nr. 172 – Forfatter, foredragsholder og coach.
• Lars Møller: Jæger nr. 200 – Forfatter til bogen "Jæger 200 – med hjertet som indsats".
• Lothar Friis: Jæger nr. 215 - Ekspeditionsleder i programmet "Ingen kære mor", som blev sendt på TV2.
• Thomas Rathsack: Jæger nr. 229 – Forfatter til bogen "Jæger – i krig med eliten".
• Nicolai Moltke-Leth: Jæger nr. 243 - Forfatter, foredragsholder, coach, medvirkede i DR-dokumentaren "Eliten" om aspiranttiden ved jægerkorpset, medstifter af Anders Lassen-fonden og har deltaget i Dakar Rally i 2001 & 2002.

Chefer for Jægerkorpset

• Poul Kjeld Larsen (1961-1967)
• W.P. Elsberg (1967-1972)
• Vagn Jensen (1972-1977)
• Bodo Crenzien (1977-1982)
• J. Windeballe (1982-1982)
• Niels-Henning Lauritz Beck (1982-1988)
• Poul Dahl (1989)
• Olaf Kuula (1989-1990)
• Poul Dahl (1990-1993)
• Jens Mandøe (1993-1997)
• Jørgen Høll Christensen (1997-1999)
• Frank Lissner (1999 - 2002)
• Klaus Peter Petersen (2002-2004)
• Henrik Højris Friis (2004-2007)
• Michael Wiggers Hyldgaard (2007-2010)
• Claus Aksel Vammen (2010-2016)
• Kåre Jakobsen (2016-2021)
• Jens Peter Blomqvist (2021-)

Referencer

Eksterne henvisninger

• Jægerkorpsets hjemmeside
• Forsvarets eliteuddannelse til Jægersoldat
• Kort om Jægerkorpset – Hærens Specialoperationsstyrke Arkiveret 4. september 2012 hos Wayback Machine
• I hælene på Jægerkorpset Arkiveret 22. februar 2014 hos Wayback Machine, i anledning af 50 års jubilæum gav Jægerkorpset et sjældent indblik i en lukket verden.
• Peter Knud Jensen og Peter Rasmussen (1997) Jægerkorpset, ISBN 87-00-30006-3

Se også

• Jæger – i krig med eliten

v d r Danmarks Riges Forsvar: Hæren Overordnet Værnsfælles Forsvarskommando, især Hærstaben heri Divisioner Danske Division Brigader 1. Brigade 2. Brigade Regimenter Den Kongelige Livgarde Gardehusarregimentet Ingeniørregimentet Jydske Dragonregiment Føringsstøtteregimentet Trænregimentet Slesvigske Fodregiment Danske Artilleriregiment Centre Forsvarets Føringsstøttecenter Forsvarets Ingeniør- og CBRN-center Forsvarets Militærpoliticenter Hærens Efterretningscenter Hærens Kamp- og Ildstøttecenter Hærens Logistikcenter Specialstyrker Jægerkorpset Skoler Hærens Officersskole Hærens Sergentskole Kaserner Aalborg Kaserner Almegårds Kaserne Holstebro Kaserne Gardehusarkasernen i Slagelse Garderkasernen Høvelte Haderslev Kaserne Livgardens Kaserne Ryes Kaserne Ingeniørkasernen i Skive Varde Kaserne Vordingborg Kaserne Lejre Borrislejren Oksbøllejren Jægersprislejren

v d r Danmarks Riges Forsvar Værn Hæren Søværnet Flyvevåbnet Hjemmeværnet Kommandoer Forsvarskommandoen Hærkommandoen Søværnskommandoen Flyverkommandoen Hjemmeværnskommandoen Arktisk Kommando Specialoperationskommandoen Forsvarets Sanitetskommando Værnsfælles ARK-projektet Forsvarsakademiet Forsvarets Auditørkorps Forsvarets Efterretningstjeneste Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste Veterancentret Redning Ammunitionsrydningstjenesten Eskadrille 722 Joint Rescue Coordination Centre Kystredningstjenesten Lyngby Radio Specialstyrker Frømandskorpset Jægerkorpset Slædepatruljen Sirius Særlig Støtte og Rekognoscering

Spire Denne artikel om militær er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.