Jákup Sverri Kass

Jákup Sverri Fonsdal Kass (født 19. januar 1977 i Tórshavn) er en færøsk erhvervsleder og politiker (FS).

Han har studentereksamen fra 1997 og blev cand.ling.merc. i engelsk og europastudier fra Handelshøjskolen i Århus i 2006.[1][2]

Erhvervskarriere

Kass arbejdede i rederiet Smyril Line fra 1998, blandt andet som salgs- og markedsdirektør 2005–2009. I årene 2009–2012 var han salgs- og markedsdirektør i flyselskabet Atlantic Airways.[3] I 2012 blev han administrerende direktør for Vágar Lufthavn.

Politisk aktivitet og tillidshverv

Som studerende var Kass formand for studenterorganisationen Landsfelag Føroyinga í Útbúgving (LFÚ) i 2000 samt bestyrelsesmedlem i Meginfelag Føroyskra Studenta (MFS) 2002–2006. Han var medlem af Sjálvstýrisflokkurin og på et tidspunkt formand for Unga Sjálvstýri. Kass var 1. suppleant til Lagtinget fra Suðurstreymoy 1998–2002 og mødte fast for Helena Dam á Neystabø 1998–2001. Dermed er han den yngste, som har mødt fast i Lagtinget, 21 år gammel. Han var næstformand i Lagtingets undersøgelsesudvalg for finanskrisen 1998–2000[4] samt medlem af Lagtingets erhvervsudvalg 1998–2001. I 2011 forlod Kass Sjálvstýrisflokkurin og tilsluttede sig det nystiftede liberal parti Framsókn, hvor han siden har været suppleant i bestyrelsen.[5]

Privatliv

Jákup Sverri Kass er gift med en datter af Poul Michelsen, der var hovedmanden bag etableringen af Framsókn.

Referencer

  1. ^ "Jákup Sverri Kass" (engelsk). LinkedIn.
  2. ^ Árni Joensen (2. juli 2009). "Jákup Sverri Kass til Atlantsflog". Sosialurin (færøsk).
  3. ^ "Jákup Sverri Kass til Atlantic Airways" (norsk). boarding.no. 17. juli 2009. Arkiveret fra originalen 27. maj 2012. Hentet 12. september 2015.
  4. ^ "Ymsar aðrar nevndir v.m." (færøsk). Løgtingið.
  5. ^ "Handan Framsókn" (færøsk). Framsókn. Arkiveret fra originalen 25. maj 2012. Hentet 12. september 2015.

Litteratur

Eksterne henvisninger