Iver Hvitfeldt (panserskib)
Iver Hvitfeldt | |
---|---|
Iver Hvitfeldt på fartprøve ved afleveringen i 1887. | |
Klasse | |
Type | Panserskib |
Historie | |
Bestilt | 27. juni 1883 |
Værft | Orlogsværftet, København |
Påbegyndt | 9. april 1884 |
Søsat | 14. april 1886 |
Taget i brug | 1887 |
Udgået | 1918 klassificeret som reservekaserneskib. |
Skæbne | Solgt 1919 og ophugget i Holland. |
Tekniske data | |
Deplacement | 3.478 t |
Længde | 74,0 m |
Bredde | 15,1 m |
Dybgang | 5,8 m |
Fremdrift | Maskineri: 5.100 HK. (B&W) |
Fart | 15,1 knob |
Rækkevidde | 1.600 sømil ved 9 knob |
Panser | 240 mm sammensat (compound) i vandlinjen 54 mm panserdæk af stål |
Besætning | 300 (senere 277) |
Artilleri | 2 styk 26 cm L/35 bagladere 4 styk 12 cm L/30 bagladere 2 styk 57 mm hurtigtskydende 8 styk 37 mm revolverkanoner 1906: 2 styk 26 cm L/35 bagladere 10 styk 57 mm hurtigtskydende 8 styk 37 mm revolverkanoner |
Torpedoer | 2 styk 38 cm torpedoapparater 2 styk 35 cm torpedoapparater i bredside (fjernet i 1904) |
Iver Hvitfeldt var et dansk panserskib, og det fulgte tendensen i internationalt skibsdesign, med et kraftigt kanontårn på henholdsvis for- og agterdæk. Sidepanseret fulgte også tidens standard, idet det blot omfattede skibets centrale del ("citadelpansring"), mens resten var beskyttet af et hvælvet panserdæk. Selv om man gik ned i kaliber i forhold til 35,5 cm kanonen i Tordenskjold, havde den tekniske udvikling gjort kanonerne bedre. Rækkevidden for Iver Hvitfeldts 26 cm kanoner var 9.500 m mod 9.000 m i Tordenskjold, og de to kanoner kunne affyres hvert 4. minut, mens Tordenskjolds ene kanon havde 10 minutter mellem skuddene. De fire 12 cm kanoner var anbragt i udbygninger ("svalereder"), så der var skudfelt for to kanoner i alle retninger. Iver Hvitfeldt var beregnet til at medtage to 2. klasses torpedobåde (Nr 8 og 9) og de var med på togtet i 1890, men i 1894 blev tilknytningen ophævet. Skibet var opkaldt efter søhelten Iver Huitfeldt.
Tjeneste
Iver Hvitfeldt var typisk udrustet og i eskadre hvert tredje år, sidste gang i 1907. Ved forsvarsordningen i 1909 blev skibet klassificeret som defensionsskib, hvilket indebar, at det udelukkende var beregnet til nærforsvaret af København. Under 1. verdenskrig, da de fleste af Marinens skibe var aktive i Sikringsstyrken, lå Iver Hvitfeldt i materielreserve ved Orlogsværftet og afleverede efterhånden sine lette, hurtigtskydende kanoner til andre af Marinens skibe. I 1918 blev skibet omklassificeret til reservekaserneskib, og året efter blev det solgt og ophugget.
Litteratur
- R. Steen Steensen, Vore panserskibe, (Marinehistorisk Selskab, 1968)
Eksterne henvisninger
- Johnny Balsved (1. august 2003). "Iver Hvitfeldt (1887-1919)". navalhistory.dk, Flådens historie. Arkiveret fra originalen 11. januar 2011. Hentet 18. marts 2012.
Medier brugt på denne side
Danish Coastal Defence ship Iver Hvitfeldt. Photographed during speed trials in 1887.
Danish Coastal Defence Ship Iver Hvitfeldt, launched 1886 and serving 1887 - 1918.