Ivar Afzelius

Ivar Afzelius
Personlig information
Født	15. oktober 1848 Uppsala domkyrkoförsamling, Sverige
Død	30. oktober 1921 (73 år) Klara församling, Sverige
Gravsted	Norra begravningsplatsen
Nationalitet	Svensk
Politisk parti	Första kammarens minoritetsparti, Första kammarens moderata parti, Första kammarens nationella parti
Far	Fredrik Georg Afzelius
Mor	Edla Afzelius
Ægtefælle	Anna Richert
Børn	Sven Afzelius, Ellen Tiselius, Märta Afzelius, Axel Afzelius, Ingrid Afzelius
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Uppsala Universitet (fra 1867)
Medlem af	Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien, Kungliga Vetenskapsakademien (fra 1905), Svenska Akademien (fra 1907)
Beskæftigelse	Dommer, økonom, politiker
Arbejdsgiver	Uppsala Universitet
Arbejdssted	Stockholm
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Serafimerordenen (1910), Kommandør af St. Olavs Orden, Storkorskommandør af Nordstjerneordenen (1900), Kommandør af 1. grad af Dannebrog
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Johan Fredrik Ivar Afzelius (født 15. oktober 1848 i Uppsala, død 31. oktober 1921 i Stockholm) var en svensk retslærd, søn af Fredrik Georg Afzelius og dattersøn af Johan Gabriel Richert.

Afzelius blev student 1867, cand. jur. 1873, 1877 docent og Dr. jur., 1879 ekstraordinær professor ved Uppsala Universitet, 1886 revisionssekretær, 1887 medlem af "Nya lagberedningen" og "Förstärkta lagberedningen", 1891 højesteretsassessor, 1902-1909 formand for "Lagberedningen", i hvilken betydningsfulde stilling Afzelius som lovforfatter på en måde har fortsat sin morfars gerning, 1910 præsident for Svea Hofret, 1897-1903 og på ny 1904 medlem af – 1912 formand for – Rigsdagens Førstekammer, hvor der i stærk grad blev lagt beslag på hans fremragende juridiske begavelse og arbejdskraft – Afzelius var blandt andet medlem af de forskellige rigsdagsudvalg under begivenhederne 1905 – 1905 medlem af den permanente voldgiftsdomstol i Haag, 1909 af voldgiftsdomstolen i renbeitesagen.

Afzelus’ forfattervirksomhed har ved sin tankeklarhed og overlegne juridiske bon sens med føje skaffet ham navn som en af Sveriges ypperste retslærde i sin tid. Han har blandt andet skrevet Om cession af fordringar enligt svensk rätt (1877), Om parts ed såsom processuellt institut (1879), Grunddragen af rättegångsförfarandet i tvistemål (1882) foruden afhandlinger og anmeldelser i Naumanns Tidskrift för lagstiftning, Nytt juridiskt Arkiv og Tidsskrift for Retsvidenskab, af hvilket sidste han fra 1888 har været medredaktør. Til 5. nordiske juristmøde – Stockholm 1884 – skrev Afzelius afhandlingen: På hvilka grunder bör en för Danmark, Norge och Sverge gemensam konnossementslagstiftning byggas?. Blandt de mange videnskabelige æresbevisninger, der er faldne i Afzelius’ lod, skal her kun nævnes, at han 1907 blev medlem af Svenska Akademien.

• Afzelius, Johan Fredrik Ivar i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1915)