Isonoe (måne)

Isonoe
Animation af de tre billeder, hvorved Isonoe blev opdaget
Animation af de tre billeder, hvorved Isonoe blev opdaget
Opdaget
23. november 2000, af Scott S. Sheppard,
David C. Jewitt, Yanga R. Fernández og
Eugene A. Magnier
Kredsløb om Jupiter
Afstand til Jupiter (massecenter)
  • Min. 17 433 400 km
  • Maks. 28 876 601 km
Halve storakse23 155 000 km
Halve lilleakse22 436 963 km
Excentricitet0,2471
Siderisk omløbstid1a 361d 0t 0m 0,0s
Synodisk periode
Omløbshastighed
  • Gnsn. – km/t
  • Min. – km/t
  • Maks. – km/t
Banehældning165,268° i fh. t. ekliptika
Periapsis­argument; ω– °
Opstigende knudes længde; Ω– °
Omgivelser
Fysiske egenskaber
Diameter4,0 km
Fladtrykthed
Overfladeareal– km²
Rumfang– km³
Masse7,500·1013 kg
Massefylde– kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl.– m/s²
Undvigelses­hastighed v. ækv.– km/t
Rotationstid
Aksehældning
Nordpolens rektascension
Nordpolens deklination– °
Albedo0 %
Temperatur v. ovfl.Gnsn. – °C
Min. – °C
Maks. – °C

Isonoe er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 23. november 2000 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet, under ledelse af Scott S. Sheppard. Lige efter opdagelsen fik den den midlertidige betegnelse S/2000 J 6, og efter det nummereringssystem som blev indført med opdagelsen af de galileiske måner hedder den. Jupiter XXVI. Sidenhen har den Internationale Astronomiske Union formelt opkaldt den efter Isonoe, som i visse kilder til den græske mytologi var en af Zeus' elskerinder.

Isonoe hører til Carme-gruppen; en gruppe af i alt 17 Jupiter-måner med omtrent samme omløbsbane som Carme. Isonoe er ca. 3,8 kilometer i diameter, og ud fra skøn over dens masse anslås dens massefylde til ca. 2600 kilogram pr. kubikmeter: Det tyder på at den hovedsageligt består af klippemateriale, og i mindre omfang af is. Den har en mørk overflade med en albedo på blot 4%.

Medier brugt på denne side

Isonoe-Jewitt-CFHT-annotated.gif
Forfatter/Opretter: David Jewitt/Canadian Astronomy Data Centre, Licens: CC BY-SA 4.0
Animation of three images of Jupiter's irregular moon Isonoe (S/2000 J 6), taken by David Jewitt using the 3.6-meter Canada-France-Hawaii Telescope (CFHT) on 9 December 2001. Each image was taken approximately 30 minutes apart, showing the moon's motion relative to the background stars and galaxies. Isonoe, which has an apparent magnitude of 23.0, moves out of view in the third frame. The raw image datasets used are 615065p, 615075p, and 615082p. For comparison, the star field in these images can be viewed at the CDS's Aladin star atlas.