Ismael Mengs

Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra en gammel udgave af Dansk Biografisk Leksikon, og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. Se artiklens diskussionsside eller historik (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Ismael Mengs
Ismael Mengs (pastel af Anton Raphael Mengs, 1744)
Personlig information
Født	1688 København, Danmark
Død	26. december 1764 Dresden, Sachsen, Tyskland
Børn	Theresia Concordia Mengs, Julia Charlotte Mengs, Anton Rafael Mengs
Uddannelse og virke
Elev af	Paul Heinecken, Benoît Le Coffre
Beskæftigelse	Kunstmaler
Arbejdssted	Hamborg, Dresden, Leipzig, Rom
Genre	Portræt
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Ismael Israel Mengs (født 1690 i København, død 26. december 1764 i Dresden) var en dansk maler.

Mengs formodes at have været af jødisk herkomst. Han lærte portrætmaleri af kontrafejeren Peter Jochumsen (død 1711), men omtales også som lærling af Jacques d'Agar, Benoît le Coffre, Samuel Cooper og Paul Heinicke i Lübeck. Da næsten hele hans slægt bortreves i pestens tid, gik han til udlandet, opholdt sig nogle år i Lübeck og Hamborg og flakkede derefter om i Tyskland – hvor han 1720 ægtede Charlotte Burmann fra Zittau -, i Italien, Bøhmen og Østrig. Mengs var en tarvelig kunstner i miniatur og emalje og levede i trange kår; ikke længe før sin død opnåede han dog et professorat ved akademiet i Dresden og (1764) en understøttelse af hoffet der. Han var rå og brutal og opdrog sine børn med stokken.

Han var far til den store Anton Rafael Mengs og til miniaturmalerinden Therese Concordia Mengs, der blev gift med den wienske maler Anton von Maron.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Ismael Mengs
• Ismael Mengs på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon