Isle of Man

Isle of Man Ellan Vannin
Flag Nationalvåben
Motto: latin: Quocunque jeceris, stabit (engelsk: Whithersoever you throw it, it will stand)
Nationalmelodi: Arrane Ashoonagh dy Vannin engelsk: O Land of Our Birth
Hovedstad	Douglas
Officielle sprog	engelsk, manx
Regeringsform	Kronbesiddelse
• Lord of Mann	Charles 3.
• Lieutenant Governor	Richard Gozney
• Chief Minister	Howard Quayle
Lovgivende forsamling	Tynwald
• Overhus	Legislative Council
• Underhus	House of Keys
Areal
• Total	572 km2
Befolkning
• Folketælling 2016	83.314[1]
Valuta	Manx-pund, Britiske pund (IMP, GBP)
Tidszone	UTC
• Sommertid	UTC+1
ISO 3166-kode	IM, IMN, 833

Isle of Man er en ø i det Irske Hav. Øen er en kronbesiddelse under den britiske krone, men er selvstyrende.

Udover engelsk er det keltiske sprog manx som det eneste sted i verden officielt sprog på øen.

Økonomien er drevet af online gambling, forsikring, informationsteknologi og bankvæsen.

Geografi

Isle of Man er en af De britiske Øer og ligger i det Irske Hav med ca. samme afstand fra England, Irland, Skotland og Wales. På grund af dens beliggenhed har øen et fugtigt havklima med mild vinter og kølig sommer.

Den 572 km² store ø er overvejende bakket. Det højeste punkt er det 621 meter høje Snaefell. Den yderste nordlige del er flad og er opstået ved aflejring af sedimenter. Med en udstrækning på 52 km gange 22 km besidder øen en kystlængde på 160 km. Den længste flod, Sulby, har en længde på 17 km. Sydvest for Isle of Man ligger den 2,6 km² store ø Calf of Man.

Øen er på størrelse med Bornholm.

Hele øen og farvandene omkring blev i 2016 udpeget til biosfærereservat under UNESCOs Menneske og biosfære-programmet.^[2]

Historie

Mennesker fra Britannien og Irland begyndte at sejle til Isle of Man omkring 8000 f.Kr. og bosætte sig. De første levede i små huse, der lignede skjolde, og de levede af jagt, fiskeri og bærplukning. De brugte små redskaber lavet af flint eller ben, der er blevet fundet på strandbredden. Disse fundne eksemplarer ligger nu på Manx Museum.

Yngre stenalder

I yngre stenalder kom landbruget sammen med bedre sten- og benredskaber og potter. Det var i den periode, at megalitmonumenter rejstes på øen. De største fra perioden er 'Cashtal yn Ard' nær Maughold, 'King Orry's Grave' i Laxey, 'Meayll Circle' nær Cregneash og 'Ballaharra' Stones i St. John's. Megalitkulturen var dog ikke enerådende. Der fandtes også den lokale Ronaldsway-kultur og Bann-kulturen.

Bronzealderen

I bronzealderen blev der rejst gravhøje, og mange megalitgrave blev ødelagt.

The Braaid findes i det centrale af Isle of Man med efterligninger af datidens nordiske rundhuse og langhuse fra ca. 650 – 950 f.Kr. Der findes to rundhuse og et langhus.

Jernalderen

Med jernalderen begynder den keltiske storhedstid. Store forter ligger på bakketoppene, og mindre forter findes ved strandbreddens klipper. Omkring 700 f.Kr. kom der immigranter fra Irland, som bosatte sig og ændrede samfundet. Samtidig ændredes sproget. Manx-gælisk minder meget om irsk- og skotsk-gælisk.

Norgesvældet

Kors ved kirken i Kirk Michael med runeinskriptioner og ornamentering fra vikingetiden

Vikingernes bosættelse på Isle of Man begyndte i slutningen af det 8. århundrede. De rejste runesten. Vikingerne stiftede i år 979 e.Kr. Tynwald, måske det ældste parlament i verden. En dag midt i juli mødtes folk fra øerne og diskuterede love og løste konflikter. Dagen er nu nationaldag. Vikingedømmet på Isle of Man oprettedes af Godred Crovan i 1079 efter krigen om Skyhill. Da vikingerne under Norgesvældet herskede over Isle of Man, blev øen kaldt Sudreys, Sydøerne, og Orkney- og Shetlandsøerne blev kaldt Norðreyjar, Nordøerne.

I 1266 overlod Norges kong Magnus øerne til Skotland som gave. Isle of Man kom under engelsk kontrol i det 14. århundrede.

Transport

Der er ingen hastighedsgrænse for bilkørsel på Isle of Man. Den eneste kommercielle lufthavn på øen er i Ronaldsway.

Sprog

Det officielle sprog i Isle of Man er engelsk, men manx-gælisk har også haft en officiel status siden 1985.^[3] Manx har traditionelt været talt på øen, men er nu betragtet som "kritisk truet".^[4]

Manx er et keltisk sprog og er ét af en række ø-keltiske sprog, der tales på de britiske øer.^[5] Manx er blevet officielt anerkendt som et legitimt autoktont regionalt sprog under den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog, ratificeret af Storbritannien den 27. marts 2001 på vegne af Isle of Mans regering.^[6]

Manx er nært beslægtet med irsk og skotsk gælisk.

På manx kan hilsnerne moghrey mie og fastyr mie, som henholdsvis betyder godmorgen og god eftermiddag, høres.^[7] Ligesom med irsk og skotsk gælisk, omtales eftermiddag og aften med ét ord.^[8] Et andet begreb, der anvendes på manx, er traa dy liooar, hvilket betyder tid nok og repræsenterer en stereotyp opfattelse af Manx' holdning til livet.^[9][10]

Noter

v d r Norges historie Norge i forhistorisk tid Komsakulturen Fosna-Hensbackakultur Bleivik-fundet Doggerland Stenalder (–1800 f.Kr) Helleristningerne ved Alta Helleristningerne ved Møllerstufossen Bronzealder (1800–400 f.Kr) Nordisk bronzealder Tidlig jernalder (400 f.kr–500 e.Kr) Merovingertiden (500–793) Vikingtid og tidlig middelalder Skiringsal Vikingernes ekspansion Kristendommens indførelse i Norden Ladejarlerne Slaget i Hafrsfjord 872 Slaget ved Hjörungavágr Slaget ved Svold Slaget ved Nesjar 1016 Slaget ved Helgeå 1026 Slaget ved Stiklestad 1030 Borgerkrigstiden 1130-1240 Slaget på Kalvskinnet 1179 Slaget ved Florvåg 1194 Perth-traktaten 1266 Magnus Lagabøtes Landslov Kalmarunionen 1397-1523 Høj- og senmiddelalder i Norge Hanseforbundet Fetaljebrødre Bergenstraktaten 1450 Danmark-Norge 1523-1814 Pomorhandel Fiskevær Ladested Norske købstæder Norsk bjergværksdrift Reformationen i Norge Oslohumanisterne Den Nordiske Syvårskrig 1563-1570 Torstenssonfejden 1643-1645 Freden i Brömsebro 1645 Norske Lov 1687 Den Store Nordiske Krig 1700-1721 Slaget i Dynekilen 1716 Angrebet på Marstrand 1719 Strilekrigen 1765 Tyttebærkrigen 1788 Slaget ved Kvistrum Bro 1788 Den Dansk-Svenske Krig 1808-1809 Sverige-Norge 1814-1905 Freden i Kiel 1814 Eidsvoll-forfatningen Mosskonventionen Grænsekonventionen af 1826 Embedsmandsstaten Industrialiseringen Fremvæksten af det norske Unionsopløsningen 1905 Fra venstrestat til kriseforlig 1905-1940 Svalbardtraktaten Østgrønlandsoverenskomsten Konflikten om Østgrønland Norge under 2. verdenskrig 1940-1945 Angrebet på Norge under 2. verdenskrig Riksrådsforhandlingene Administrasjonsrådet Altmark-affæren Beisfjord-massakren Palatia-katastrofen Rigel-katastrofen Vidkun Quisling Gebirgskorps Norwegen Sovjetfangerne i Norge under 2. verdenskrig Retsopgøret i Norge efter 2. verdenskrig Norge under den kolde krig 1945-1989 Arbejderpartistaten Olieindustri og deindustrialisering Rådgivende folkeafstemning om Norges tilslutning til EF 1972 Norge efter den kolde krig 1989- Rådgivende folkeafstemning om Norges tilslutning til EU 1994 Terrorangrebene i Norge 22. juli 2011 Norgesvældet Bohuslen Herjedalen Jämtland Skotland Shetland Orkneyøerne Hebriderne Isle of Man Færøerne Island Grønland Vinland Se også: Norge

Koordinater: 54°14′06″N 4°31′30″V / 54.235°N 4.525°V / 54.235; -4.525