Iselin C. Hermann

Iselin C. Hermann
Født22. juni 1959 (64 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedIngrid Jespersens Gymnasieskole,
Københavns Universitet Rediger på Wikidata
BeskæftigelseSkribent, romanforfatter Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Iselin C. Hermanns hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Iselin Cosman Hermann (født 22. juni 1959 i København) er en dansk forfatter.

Hermann er datter af auktionarius Jens Hermann og Cand.Phil. Kinne Hermann. Hun blev nysproglig student fra Ingrid Jespersens Gymnasieskole i 1977 og gik derefter på teaterskole i Aix-en-Provence samt på École Nationale du Cirque i Paris, hvor hun blev uddannet linedanser og cirkusartist. Fra 1979 til 1981 studerede hun teatervidenskab og italiensk ved Københavns Universitet. Hun blev i 1986 cand.phil. i dansk samme sted på et speciale om spaltningsmotivet i Henrik Nordbrandts forfatterskab.

Hun arbejdede 1979-1981 som instruktørassistent ved Folketeatret og Gladsaxe Teater, blev senere medlem af Torben Jetsmarks trup Tribunen, men kom i 1982 til forlagsbranchen, først som sekretær ved Christian Ejlers Forlag, fra 1984-1991 samme stilling hos Brøndums Forlag og fra 1991 hos Brøndum/Aschehoug. Fra 1998 har hun arbejdet som forfatter på fuld tid.

Hermann debuterede som forfatter i 1998 med brevromanen Prioritaire, der er oversat til 20 sprog. Bogen blev en af de mest succesfulde danske forfatterdebuter i nyere tid. Siden har hun skrevet flere romaner til voksne, men har også kastet sig over børnebogs-genren.

Hun har i perioden 2004-2007 modtaget arbejdslegater fra Statens Kunstfond.

Bosat i København har tre voksne sønner, Vesle, Oscar og Theodor Brøndum med bogforlægger Hans Jørgen Brøndum, som hun blev skilt fra i 2004.

Bibliografi

  • Prioritaire (1998)
  • Kongen af Sydspanien (1999)(genudgivet 2007)
  • Der hvor månen ligger ned (2002)
  • Dampe (2003)
  • Træer sår sig selv (2004)
  • Fadul og hele fadæsen (2005)
  • Baldyria (2008)
  • Mundgodt, Snurrepenót og hele redeligheden (2008)
  • Domino (2008)
  • Arveslynglen og hele musikken (2009)
  • Cirkus Manera (2012)

Kilder og eksterne henvisninger

Hjemmeside: https://iselinhermann.dk

Om Iselin C. Hermann på Litteratursiden.dk

Om Iselin C. Hermann på Ballerup Bibliotekernes hjemmeside Arkiveret 26. juni 2009 hos Wayback Machine