Irske grevskaber
Øen Irland består af 32 traditionelle grevskaber (engelsk: counties), der er underinddelinger af øens fire provinser. Grevskaberne er basis for lokalstyret i Republikken Irland, men bruges ikke længere i Nordirland, der i stedet har distrikter.[1] Siden grevskabernes grænser har været stabile i hundredvis af år, identificerer folk sig efter hvilket grevskab de er fra, og mange ting i Irland er organiseret efter grevskaberne. For eksempel er hvert grevskab repræsenteret i the Gaelic Athletic Association, der er ledelsesorgan for gælisk fodbold.[2]
Størstedelen af Irlands grevskaber blev skabt i løbet af høj- og senmiddelalderen[1][2] af det engelske styre i Irland (se bl.a. Kongeriget Irland), modelleret efter de engelske grevskaber. Siden øens opdeling i det uafhængige Republikken Irland og det britiske Nordirland i 1922, har der været 26 grevskaber i Republikken og 6 i Nordirland.[1] Af denne grund kalder irske nationalister også de to lande henholdsvis "the twenty-six counties" og "the six counties", hvorimod et hypotetisk forenet Irland (en) kaldes "the thirty-two counties". Modsat i resten af den engelsktalende verden bruges ordet "county" før grevskabets navn i stedet for efter (en undtagelse til dette er County Durham i England).
Liste
Venstre kolonne i nedenstående tabel viser grevskabets placering på kortet til højre. Grevskaber markeret i lyserød indgår i Nordirland, mens grevskaber markeret i grøn indgår i Republikken Irland.
Administrative grevskaber
Republikken Irland er inddelt i 31 administrative grevskaber, kaldet enten "county councils", "city councils", eller "city and county councils". De har blandt andet ansvar for lokalplanlægning, vedligeholdelse af veje, vandforsyning, brandvæsenet, og akutberedskabet.[3] De administrative grevskaber svarer nogenlunde til de 26 historiske grevskaber, men med visse ændringer: Byerne Cork og Galway har by-status og er adskilt fra deres respektive grevskaber, hvilket Limerick og Waterford også var indtil 2014. County Tipperary var fra 1898 og indtil 2014 inddelt i to ridings (en), kaldet North Tipperary og South Tipperary. County Dublin udgjorde ét administrativt grevskab indtil 1994, hvor det blev delt i fire:[2]
- Dublin City (der har status af by)
- Dún Laoghaire–Rathdown
- Fingal
- South Dublin
Nordirland brugte også sine 6 grevskaber, og desuden byerne Belfast og Londonderry der havde borough-status, som administrative enheder indtil 1973, hvor man gik over til distrikter der kun delvist var baseret på grevskabernes grænser. Siden 2015 har der været 11 distrikter i Nordirland, der ofte inkluderer dele af flere gamle grevskaber.
Se også
- Byer i Republikken Irland
- County og grevskab, for disse typer administrative enheder i andre lande
- Inddelinger af andre dele af de britiske øer:
- Provinser i Irland
Kilder
- ^ a b c Counties and Provinces of Ireland (på engelsk)
- ^ a b c De Irske Counties/Grevskaber - Historiskerejser.dk
- ^ Ireland: Government and society - Local government fra Encyclopædia Britannica (på engelsk)
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: First author Caomhan27, Licens: CC BY-SA 3.0
Flag of w:Connacht.
Forfatter/Opretter:
- Population_density_of_Ireland_map2002.svg: *Ireland_complete.svg: Future Perfect at Sunrise
- derivative work: The Illusional Ministry (talk)
- derivative work: Sswonk (talk)
Map of Ireland's counties with names, Northern Ireland counties colored tan
Forfatter/Opretter: Caomhan27, Licens: CC BY-SA 3.0
Flag of Ulster (heraldic banner of traditional coat of arms of the province, not to be confused with the former flag of Northern Ireland).
Forfatter/Opretter: User Morwen on en.wikipedia, Licens: CC BY-SA 3.0
Map showing the 32 en:counties of Ireland. For an SVG map based on this one, see https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Ireland_trad_counties_blank_(numbered).svg#%7B%7Bint%3Afiledesc%7D%7D.
- 08:07, 5 February 2004 Morwen 400x499 (95970 bytes) (map)