Irak- og Afghanistankommissionen

Irak- og Afghanistankommissionen (også blot kaldet Irak-kommissionen) er en dansk undersøgelseskommission der har som opgave at undersøge Danmarks deltagelse i Irakkrigen og krigen i Afghanistan. Kommissionen blev nedsat med et kommissorium af den 27. juni 2012 under den socialdemokratisk ledede Thorning-Schmidt-regering.[1][2][3][4] Efter Folketingsvalget 2015 kom den Venstre-ledede Løkke Rasmussen-regering til med et regeringsgrundlag om at nedlægge kommissionen.[5] Allerede i februar 2015 havde Venstre udtrykt ønske om at lukke kommissionen.[6]

Organisation

Kommissionen bestod oprindeligt af vicepræsident ved Sø- og Handelsretten Michael B. Elmer indstillet af landsretterne, advokat Jeppe Skadhauge indstillet af Advokatsamfundet og professor ved Aarhus Universitet dr.jur. Jørgen Albæk Jensen indstillet af Justitsministeriet. Elmer blev udpeget som formand.[7] Han ragede dog uklar med de to andre medlemmer af kommissionen i sådan en grad, at han valgte at træde tilbage i februar 2015,[8][9] og den 31. marts 2015 blev landsdommer Michael Kistrup udnævnt som ny formand.[10][11] Kommissionens medlemmer var således udelukkende jurister uden nødvendigvis ekspertise i politik, militære operationer og udenrigspolitik.

Udover kommissionens egentlige medlemmer havde den et sekretariat bestående af 5 navngivne ansatte, 4 studentermedhjælpere og advokat Jens Lund Mosbek udpeget som udspørger.[12]

Kommissionen havde til huse på Fremtidsvej i Buddinge.[10] Frem til første kvartal 2015 havde kommissionen haft udgifter på godt 14 millioner kroner.[13]

Arbejde

Kommissionen havde d. 30 april indkaldt en række personer til at afgive forklaring for kommissionen fra november 2015 og frem til februar 2016. Denne første runde af afhøringer skulle belyse grundlaget for at Danmarks krigsdeltagelse. Dette inkluderede blandt andet tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, Peter Taksøe-Jensen, Tobias Elling Rehfeld og fhv. departementschef i statsministeriret Nils Bernstein.[14]

Nedlæggelse

Løkke-Rasmussen-regeringens beslutning om at nedlægge kommissionen medførte at en række oplysninger kom frem. Det var hemmeligholdte dokumenter[15] der viste at Forsvaret havde aftale med det amerikanske firma Blackwater.[16][17] Der fremkom også oplysninger om at en militærpoliti-fangedatabase var "konstateret tabtgået".[18]

Flere militærfolk kommenterede nedlæggelsen. Hovedorganisationen af Officerer i Danmark mente således at "det sender et dårligt signal og det er problematisk, hvis ikke man får afsluttet de to missioner på ordentlig vis".[19]

To online underskriftindsamlinger nåede over 20.000 tilkendegivelse mod lukningen af kommissionen.[20][21]

Den tidligere CIA-chef Paul Pillar og Lawrence Wilkerson, som var stabschef for den tidligere amerikanske udenrigsminister Colin Powell, talte i Dagbladet Information i august 2015 for at de lande der deltog kulegraver beslutningen.[22]

Se også

Henvisninger

  1. ^ "Pressemøde om kommissorium for Irak- og Afghanistankommissionen onsdag kl. 16". Justitsministeriet. 10. april 2012. Arkiveret fra originalen 22. juli 2015. Hentet 22. juli 2015.
  2. ^ "Kommissorium for Irak- og Afghanistankommissionen". Justitsministeriet. 11. april 2012. Arkiveret fra originalen 23. juli 2015. Hentet 22. juli 2015.
  3. ^ "Irak- og Afghanistankommissionens kommissorium af 27. juni 2012". Irak- og Afghanistankommissionen. Arkiveret fra originalen 22. juli 2015. Hentet 19. juli 2015.
  4. ^ "Nedsættelse af Irak- og Afghanistankommissionen". Justitsministeriet. 7. november 2012. Arkiveret fra originalen 3. juli 2015. Hentet 22. juli 2015.
  5. ^ "Sammen for fremtiden" (PDF). juni 2015. Arkiveret fra originalen (PDF) 1. juli 2015. Hentet 19. juli 2015.
  6. ^ Ritzau (26. februar 2015). "Venstre vil lukke Irak-kommissionen". DenOffentlige.dk.
  7. ^ Morten Bødskov. "Udvalget for Forretningsordenen 2012-13. UFO Alm.del Bilag 4". Folketinget.
  8. ^ "Ny formand for Irak- og Afghanistankommissionen på vej". Justitsministeriet. 26. november 2015. Arkiveret fra originalen 23. juli 2015. Hentet 22. juli 2015.
  9. ^ Johan Blem Larsen (26. februar 2015). "Irak-kommissionens formand går af efter bøvl med samarbejdet". DR.
  10. ^ a b Ritzau (24. marts 2015). "Justitsministeriet har sat navn på ny formand for Irak-kommissionen". DR.
  11. ^ "Ny formand for kommissionen". Irak- og Afghanistankommissionen. Arkiveret fra originalen 28. juni 2015. Hentet 22. juli 2015.
  12. ^ "Organisation". Irak- og Afghanistankommissionen. Arkiveret fra originalen 22. juli 2015. Hentet 19. juli 2015.
  13. ^ "Udgifter". Irak- og Afghanistankommissionen. Arkiveret fra originalen 22. juli 2015. Hentet 19. juli 2015.
  14. ^ "Afhøringer". Irak- og Afghanistankommissionen. Arkiveret fra originalen 22. juli 2015. Hentet 19. juli 2015.
  15. ^ Jyllands-Posten - Nyheder til dig, der vil vide mere
  16. ^ Matias Seidelin (4. juli 2015). "Aftalen, der ikke måtte komme frem". Jyllands-Posten.
  17. ^ Henrik Hindby Koszyczarek og Matias Seidelin (5. juli 2015). "Blackwater-aftale skulle forhindre negative historier om Irak-krigen i medierne". Jyllands-Posten.
  18. ^ Ritzau (16. juli 2015). "Dokumenter og database om Irak-fanger er forsvundet". DR.
  19. ^ Henning Lahrmann (30. juni 2015). "Missionerne bør afsluttes på ordentlig vis". Hovedorganisationen af Officerer i Danmark. Arkiveret fra originalen 22. august 2015. Hentet 28. juli 2015.
  20. ^ "Skrot ikke Irak-kommissionen".
  21. ^ "Imod Lukning af Irak-kommissionen".
  22. ^ Sanne Maja Funch (28. august 2015). "'Enhver regering må undersøge sin deltagelse i dette massemord'". Dagbladet Information. Hentet 28. august 2015.