Ibuprofen

Ibuprofen
Kliniske data
Handelsnavne	Brufen, Burana, Ibumax, Ibumetin, Ibustar, Ibutop, Ipren, Nurofen, Pedea
Administrationsvej	Peroral, kutan, intravenøs
ATC-kode	M01AE01 (WHO) ;
Fysiologiske data
Metabolisme	Lever
Juridisk status
Juridisk status	DK: HA18, HX18, HF, B, BEGR ;
Farmakokinetiske data
Biotilgængelighed	49-73%
Proteinbinding	99%
Metabolisme	Lever
Halveringstid	2 timer
Udskillelse	Urin
Identifikatorer
IUPAC-navn
	(RS)-2-(4-(2-methylpropyl)phenyl)propionsyre
CAS-nummer	15687-27-1;
PubChem CID	3672;
DrugBank	DB01050;
CompTox Dashboard (EPA)	DTXSID5020732 ;
ECHA InfoCard	100.036.152
Kemiske og fysiske data
Formel	C13H18O2
Molarmasse	206,29 g·mol−1
3D-model (JSmol)	Interaktivt billede;
Smeltepunkt	76 °C (169 °F)
SMILES
	CC(C)Cc1ccc(cc1)C(C)C(=O)O
InChI
	InChI=InChI=1S/C13H18O2/c1-9(2)8-11-4-6-12(7-5-11)10(3)13(14)15/h4-7,9-10H,8H2,1-3H3,(H,14,15); Key:HEFNNWSXXWATRW-UHFFFAOYSA-N

Ibuprofen (handelsnavne Brufen®, Ibumetin® og Ipren® etc.) er et non-steroidt anti-inflammatorisk lægemiddel (NSAID), der benyttes til behandling af feber, gigtsydomme, smerter, især når der er en inflammatorisk komponent, og dysmenoré.^[1]

Ibuprofen er afledt af propionsyre og blev først syntetiseret af forskningsafdelingen hos den britiske apotekskæde Boots i 1960'erne.^[2] Ved indtagelse af ibuprofen under og efter graviditet, passerer stoffet placenta og udskilles i modermælken. Yderligere er det kraftigt proteinbundet, og kan kun i meget ringe grad passere blod-hjerne- barrieren^[3].

I Danmark kan 200 mg ibuprofen købes i håndkøb, mens 400 mg og 600 mg er receptpligtige. Ved overdosering eller langvarig brug er leveren særlig udsat og forbruget kan medføre permanent skade. Indtagelse af alkohol kombineret med brug af ibuprofen over længere perioder kan medføre levercirrose^[4].

Se også

Referencer

^ "Præparatbeskrivelse: Brufen®". Pro.medicin.dk. 2012-08-20. Hentet 2012-09-26.
^ Adams, S. S. (1992). "The propionic acids: A personal perspective". Journal of clinical pharmacology. 32 (4): 317-323. PMID 1569234.
^ J. P. Kampmann, K. Brøsen, and U. Simonsen, Basal og klinisk farmakologi, 3rd ed. 2007, p. kap 37 og 48.
^ Redaktionen, “Skrumpelever.” [Online]. Available: https://denstoredanske.lex.dk/.taxonomy/2033 Medicinske_mave-tarm-sygdomme/skrumpelever. [Accessed: 12-Dec-2012]

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Ibuprofen
Læs mere medicin, der indeholder ibuprofen på medicin.dk
Ibuprofen mindsker højdesyge. Videnskab.dk

Du bør aldrig bruge information fra Internettet, herunder Wikipedia, som eneste kilde til beslutninger eller tiltag i sundhedsmæssige spørgsmål. Ved spørgsmål om medicin bør du rådspørge apoteket eller din læge, og ved sundhedsspørgsmål relevant autoriseret sundhedspersonale. Ved dyresygdomme bør du konsultere en dyrlæge. Brug aldrig receptpligtig medicin uden råd fra en læge. Søg råd på apoteket ved brug af håndkøbsmedicin og naturmedicin, specielt hvis du også bruger receptpligtig medicin. Brug af flere slags medicin samtidig kan have utilsigtede effekter..

Spire

Denne artikel om farmakologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[Brufen-1] "Præparatbeskrivelse: Brufen®". Pro.medicin.dk. 2012-08-20. Hentet 2012-09-26.

[2] Adams, S. S. (1992). "The propionic acids: A personal perspective". Journal of clinical pharmacology. 32 (4): 317-323. PMID 1569234.

[3] J. P. Kampmann, K. Brøsen, and U. Simonsen, Basal og klinisk farmakologi, 3rd ed. 2007, p. kap 37 og 48.

[4] Redaktionen, “Skrumpelever.” [Online]. Available: https://denstoredanske.lex.dk/.taxonomy/2033 Medicinske_mave-tarm-sygdomme/skrumpelever. [Accessed: 12-Dec-2012]

[1]

[2]

[3]

[4]

Navigation

navigation

Themenportale

Ibuprofen

Se også

Referencer

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side