Interstellar sky

Udsnit af stjernetågen NGC 6357. Området har det karakteristiske røde lys, der kendetegner større mængder af ioniseret hydrogengas (en H II-region)
Foto: ESO

En interstellar sky er en samling af gas, plasma og interstellart støv, der er tættere end gennemsnittet i det interstellare rum. Afhængig af tætheden, størrelsen og temperaturen i den interstellare sky kan hydrogen være enten neutralt (H I-region), ioniseret (H II-region) eller molekylært (molekylesky). Stjernetåger er en type interstellare skyer, der er synlige, enten ved at de lyser selv eller ved at de blokerer bagvedliggende lys. Stjernetåger er som regel dannet af materiale fra stjerner.

Interstellare skyer giver mulighed for studium af tilstedeværelsen og proportionerne af metaller i verdensrummet. Tilstedeværelsen og andelen af disse elementer kan bidrage til at udvikle teorier om, hvordan de blev dannet. Dette er af særlig interesse, når proportionerne ikke er konsistente med hvad, der kan forventes at opstå fra stjerner som følge af fusion og på den måde antyde alternative måder, eksempelvis spallation af kosmisk stråling.[1]

Kemiske forbindelser konstateret i interstellare skyer

animation af rejse gennem en interstellar sky.

Indtil for nylig var det opfattelsen, at de kemiske reaktioner i de interstellare skyer foregik meget langsomt med indgåelse af få kemiske forbindelser grundet den lave temperatur og afstanden mellem materialet i skyerne. Forskere har imidlertid fundet organiske molekyler i skyerne, såsom formaldehyd, methanol, og ethenol (vinyl alkohol). De kemiske reaktioner, der fører til dannelsen af sådanne organiske molekyler er velkendte under de forhold, der gør sig gældende ved meget højere temperaturer og tryk, men den omstændighed, at stofferne forefindes i interstellare skyer indikerer, at de kemiske reaktioner sker i en gas-fase og på en anden måde end på Jorden.[2]

Tilsvarende giver interstellare skyer mulighed for at studere forekomsten og sammensætningen af metaller i rummet. Forekomsterne af metaller og sammensætningen bidrager til forståelsen af metallers dannelse, særlig i det omfang forekomsterne og sammensætningen ikke er konsistent med hvad der forventes at være dannet som et resultat af fusionsprocesser i stjerner. Sådan inkonsistens antyder alternative måder til dannelse af metaller, så som spallation ved kosmisk stråling.[3]

Se også

Noter

  1. ^ Knauth, D., Federman, S. and Lambert, D. Newly Synthesized Lithium in the Interstellar Medium, Nature 405 (2000): 656-658.
  2. ^ Charles Blue (oktober 2001). "Scientists Toast the Discovery of Vinyl Alcohol in Interstellar Space". National Radio Astronomy Observatory. Hentet 9. februar 2010. 
  3. ^ Knauth, D., Federman, S. and Lambert, D. Newly Synthesized Lithium in the Interstellar Medium Nature 405 (2000): 656-658. Print.
AstronomiSpire
Denne artikel om astronomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Diving into the Lagoon Nebula.OGG
Forfatter/Opretter: ESO/S. Guisard/S. Brunier, Licens: CC BY 4.0
This video zooms through three giant images, the full sky as it appears with the unaided eye from one of the darkest deserts on Earth, then zooms in on a rich region of the Milky Way using an amateur telescope, and finally uses the power of a professional telescope to reveal the details of a famous nebula. The wonderful quality of the images is a testament to the splendour of the night sky at ESO’s sites in Chile, which are the most productive astronomical observatories in the world.
Saturn template.svg
Forfatter/Opretter: Urutseg, Licens: CC BY-SA 3.0
Astronomy stub
Carved by Massive Stars.jpg
Forfatter/Opretter: ESO, Licens: CC BY 4.0
This image, captured by ESO’s Very Large Telescope (VLT) at Paranal, shows a small part of the well-known emission nebula, NGC 6357, located some 8000 light-years away, in the tail of the southern constellation of Scorpius (The Scorpion). The image glows with the characteristic red of an H II region, and contains a large amount of ionised and excited hydrogen gas.

The cloud is bathed in intense ultraviolet radiation — mainly from the open star cluster Pismis 24, home to some massive, young, blue stars — which it re-emits as visible light, in this distinctive red hue.

The cluster itself is out of the field of view of this picture, its diffuse light seen illuminating the cloud on the centre-right of the image. We are looking at a close-up of the surrounding nebula, showing a mesh of gas, dark dust, and newly born and still forming stars.