Institut for Statskundskab (Aarhus Universitet)

Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. (Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse)
For alternative betydninger, se Institut for Statskundskab. (Se også artikler, som begynder med Institut for Statskundskab)

Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet blev oprettet i 1959 af Erik Rasmussen og Poul Meyer[1] og er det ældste af sin art i Danmark. Det er samtidig et af Europas største statskundskabsinstitutter med 134 faste videnskabelige medarbejdere og 59 ph.d.-studerende[2]. Hertil kommer en række øvrige forskningsmedarbejdere samt cirka 1.200 studerende[3]. Den administrative stab udgør 19 medarbejdere[2].

Instituttet producerer forskning og undervisning inden for alle centrale hovedområder i statskundskaben, herunder komparativ politik, international politik, offentlig forvaltning, offentlig politik, sociologi, samfundsvidenskabelig metode og politisk teori.

Blandt det videnskabelige personale ved instituttet er Jørgen Elklit, Jørgen Grønnegård Christensen, Peter Nannestad, Palle Svensson, Michael Bang Petersen og Søren Risbjerg Thomsen.

Instituttet rangereres blandt de bedste i verden indenfor statskundskab. Det anerkendte Shanghai Ranking placerede i 2022 for andet år i træk Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet som det bedste i verden indenfor for forskningfeltet, offentlig forvaltning. [4] På selv samme liste er instituttet nummer 10 i verden og det bedst placerede indenfor EU indenfor statskundskab generelt. [5]

Foreninger

Der er et stort udvalg af foreninger på Institut for statskundskab. Der er både foreninger der fokuserer på at udvikle de studerendes faglige kompetencer gennem foredrag og arrangementer med undervisere og gæsteundervisere og der er foreninger der sigter mod at skabe et godt socialt miljø ved blandt andet at arrangere studieture og fester[6].

Across the Universe

Når kulturen skal formidles for både studerende og ansatte, så har Across the Universe, som instituttets kulturforening siden stiftelsen i 2010 altid været klar. Der bliver arrangeret en bred vifte af arrangementer som både omfatter ølsmagning, teaterbesøg og studieture.

Idrætsforeningen Statskundskab

Idrætsforeningen Statskundskab (IFSK) er en fodboldklub, med sin base på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Klubben blev oprettet i 1997 og er siden vokset stille og roligt. I dag omfatter klubben 3 herrehold i hhv. serie 1, 4 og 5 samt to damehold i hhv. serie 1 og 7-mandsrækken. Klubben har ca. 120 betalende medlemmer, men derudover har klubben en stor base af tidligere medlemmer og passive fans. Klubbens hjemmekampe spilles på Hasle Skole/Fort Hasle.

GloPol

For de studerende der ønsker at vide mere omkring international politik er GloPol et godt bud på en forening, hvor der er rig mulighed for at udvide sin horisont.

JUL på IFSK

Juledagen på IFSK er dagen som de fleste nuværende og tidligere studerende aldrig glemmer. Det er dagen, hvor underviserne og instruktorene står i baren og betjener den studerende. Det er dagen, hvor julerevyen spiller den store forestilling og hvor julefesten leder frem mod vintereksamen. Alt dette står JUL på IFSK bag.

Kandestøberen

Institutbladet Kandestøberen udkommer fire gange hvert semester og har et oplag på 800 fysiske eksemplarer og en elektroniske udgave som lægges op på instituttets hjemmeside. Redaktionen består af 15-20 frivillige studerende som ledes af to redaktører.

Kandidatforeningen på Statskundskab

Formålet for foreningen er at styrke forholdet mellem kandidater og kandidatstuderende på instituttet.

Kritisk Profil

I et forsøg på at fremme forholdet mellem de studerende og underviserne på instituttet og for at forøge engagementet hos de studerende arrangere Kritisk Profil foredrag og temadage for de studerende.

Politologisk Bogformidling

Politologisk Bogformidling (PB) er de studerendes leverandør af bøger, kompendier, papir og overstregningstuscher til brug på studiet .

Politologisk Forening

I løbet af året arrangeres der af Politologisk Forening mange fester, foredrag og studieture. Det er denne forening der stiller op med repræsentanter til Kapsejladsen hvert år, hvor Institut for Statskundskab ihærdigt forsøger at vinde Det Gyldne Bækken, hvilket kun er lykkedes én gang før - nemlig i 2014[7].

Statsrådet

Det er Statsrådets rolle at repræsentere de studerendes interesser i studienævnet, institutbestyrelsen og de øvrige styrende organer på universitetet. Det er denne vej igennem, at de studerende kan få deres stemme igennem.

Alumner

NavnÅrgangBeskæftigelse
Margrethe 2.1963Danmarks tidligere dronning
Frederik 10.1995Danmarks konge
Bertel Haarder1970Minister
Svend Auken1969Minister
Anne Birgitte Lundholt1977Minister
Bjarne Corydon2000Minister og chefredaktør på Børsen
Dan Jørgensen2004Minister
Lars P. Gammelgaard1972Minister
Tina Nedergaard1997Minister
Nicolai Wammen2001Minister og Aarhus borgmester
Arne Rolighed1980Minister og direktør for Kræftens Bekæmpelse
Lars Gert Lose1997Diplomat og departementchef
Christopher Arzrouni1991Debattør og skribent
Gert Tinggaard Svendsen1991Professor i statskundskab
Palle Svensson2001Professor i statskundskab
Michael Bang Petersen2004Professor i statskundskab
Bjørn Lomborg1991Debattør og forfatter
Tøger Seidenfaden1983Avisredaktør
Michael Christensen (politiker)2004Politiker
Kasper Kyed2001Direktør
Pernille Blach Hansen2000Politiker og regionsdirektør
Tom Risdahl Jensen1981Ambassadør
Ole Egberg Mikkelsen1984Ambassadør
Bettina Heltberg1972Journalist og forfatter
Yildiz Akdogan2006Politiker
Morten Homann2001Politiker
Hans Kargaard Thomsen (politiker)2000Politiker
Uffe Toudal Pedersen1981Departementchef
Jakob Jensen (født 1974)2001Departementchef
Ole Bjørstorp1974Borgmester
Jørgen Goul Andersen1977Professor
Svend Særkjær1995Departementchef
Sten Rynning1994Professor
Torben Stentoft1984Direktør for Rigshospitalet
Peter Stensgaard Mørch2003Departementchef
Jeppe Tranholm-Mikkelsen1992Generaldirektør for Rådet for Den Europæiske Union
Erik Jacobsen (teaterdirektør)1980Departementchef
Kristian Würtz2008Politiker
Ole Glahn1974Borgmester og politiker
Knud Kristensen (SIND)1981Formand for Landsforeningen SIND og Konsul for Slovenien
Mette Knudsen (diplomat)1992Ambassadør
Marianne Thyrring1984Direktør for DMI
Christian Oldenburg1971Ambassadør
Roger Buch1993Forskningslektor
Ove Kaj Pedersen1978Professor
Mogens N. Pedersen1964Professor
Bo Asmus Kjeldgaard1988Borgmester og direktør
Ole Bjarrum1978Erhvervsmand og administrerende direktør for Nykredit Forsikring
Niels Jørgen Thøgersen1970Embedsmand
Thomas Krarup2004Direktør i Jammerbugt Kommunes
Kristian Hundebøll1994Erhvervsleder
Lars Engberg1974Politiker
Sandy Brinck1995Politiker
Christian S. Nissen1975Generaldirektør i DR
Per Okkels1980Departementchef
Poul Nielson1972Politiker
Jesper Thobo-Carlsen1999Journalist og redaktør
Jørgen Flindt Pedersen1964Journalist og forfatter
Villum Christensen1981Politiker
Per Bendix1968Politiker
Erik Boel1981Højskoleforstander
Peter Viggo Jakobsen1996Professor
Ralf AmstrupEmbedsmand og politiker
Klaus Bach JacobsenPolitiker
Niels Lunde1988?Chefredaktør
Jacob Bundsgaard2008Borgmester
Peter Lauritzen1988Rigsombudsmand
Christian Lemvigh PoulsenVært på TV2 News
Nikolaj Bøgh1996Politiker og forfatter
Jens Peter Christensen1982Højesteretsdommer
Stefan Hermann1999Rektor, direktør og forfatter
Lise TogebyProfessor
Leif Beck Fallesen1977Chefredaktør
Anne-Sofie Jensen2000Rigsarkivar og direktør
Jens Joel2006Politiker
Katrine Robsøe2015Politiker
Keld Albrechtsen1983Politiker
Anders Kühnau2008Politiker
Mette Bock1986Programdirektør DR og minister
Verner Sand Kirk1983Direktør i brancheorganisationen Danske A-kasser
Marlene Wind1993Professor
Lotte Hansen2000Journalist og direktør
Ulrik Federspiel1970Erhvervsleder, ambassadør og departementschef
Britta Johanna Riis1994Direktør for Dyrenes Beskyttelse.
Søren Risbjerg Thomsen1987Professor
Hanne Marlene Dahl1993Professor
Anders Samuelsen1993Minister
Finn Reske-Nielsen1976Diplomat
Trine Pertou Mach1998Politiker
Anja Dalgaard-Nielsen1998Professor
Martin Rossen2001Embedsmand og særlig rådgiver
Poul F. Kjær2001Professor
Anne Birgitte Lundholt1977Minister
Søren Hviid Pedersen1992Debattør og højskolelærer
Lars Skov Henriksen1989Professor
Cecilia Lonning-Skovgaard2001Politiker
Morten Østergaard2006Minister

Ekstern henvisning

Referencer

  1. ^ "Erik Rasmussen". Gyldendal - Den Store Danske. 2011-03-25. Hentet 2018-03-26.
  2. ^ a b "Medarbejdere". Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. 2019-09-19. Hentet 2019-11-14.
  3. ^ SAM: Bestand af studerende, oktober 2008
  4. ^ https://ps.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/verdens-bedste-ifoelge-shanghairanking
  5. ^ https://ps.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/verdens-bedste-ifoelge-shanghairanking
  6. ^ "Foreninger". Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. 2011-02-22. Arkiveret fra originalen 27. marts 2018. Hentet 2018-03-26.
  7. ^ Kapsejlads på Aarhus Universitet


Koordinater: 56°10′12.31″N 10°12′14.43″Ø / 56.1700861°N 10.2040083°Ø / 56.1700861; 10.2040083

Medier brugt på denne side

Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse.jpg
Forfatter/Opretter: RhinoMind, Licens: CC BY-SA 4.0
Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Aarhus Universitet. Centret åbnede 23. maj 2018 i Institut for Statskundskabs bygninger.
Bygningen blev opført i 1933 som den først ved universitetet.