Innokentij Smoktunovskij
| Innokentij Smoktunovskij | |
|---|---|
 Smoktunovsky i 1943 | |
| Personlig information | |
| Født | Иннокентий Михайлович Смоктунович  28. marts 1925 Tatianovka[1], Tomsk oblast, Rusland |
| Død | 3. august 1994 (69 år) Kubinka, Moskva oblast, Rusland |
| Gravsted | Novodevitjekirkegården |
| Nationalitet | Sovjetunionen Rusland |
| Uddannelsessted | Pushkin Drama Theatre[2] |
| Beskæftigelse | Filmskuespiller, teaterskuespiller, skuespiller |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Sergent Jubilæumsmedalje "For tappert arbejde (For militær tapperhed). For fejringen af 100-året for Vladimir Lenins fødsel" Jubilæumsmedaljen for 70-året for Sovjetunionens væbnede styrker Den Store Fædrelandskrigs Orden af 1. grad Leninordenen med flere |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. | |
Innokentij Mikhailovitj Smoktunovskij (russisk: Иннокентий Михайлович Смоктуновский født Smoktunovitj den 28. marts 1925, død 3. august 1994) var en sovjetisk og russisk teater- og filmskuespiller, der medvirkede i en række sovjetiske teateropsætninger og spillefilm.
Han blev udnævnt til Folkets Kunstner i USSR i 1974 og modtog i 1990 prisen Det Socialistiske Arbejdes Helt.[3]
Opvækst
_%d1%81_%d0%b1%d1%80%d0%b0%d1%82%d0%be%d0%bc_%d0%92%d0%be%d0%bb%d0%be%d0%b4%d0%b5%d0%b9_%d0%b8_%d1%82%d0%b5%d1%82%d0%b5%d0%b9_%d0%9d%d0%b0%d0%b4%d0%b5%d0%b6%d0%b4%d0%be%d0%b9_%d0%9f%d0%b5%d1%82%d1%80%d0%be%d0%b2%d0%bd%d0%be%d0%b9_%d0%a7%d0%b5%d1%80%d0%bd%d1%8b%d1%88%d0%b5%d0%bd%d0%ba%d0%be.jpg)
Smoktunovskij blev født i en sibirisk landsby i en bondefamilie af hviderussisk etnicitet. [4][5][4] Han gjorde under anden verdenskrig tjeneste i Den Røde Hær og deltog i Panserslaget ved Kursk, Slaget ved Dnepr og i slaget om Kijev.
Efter afslutningen af krigen sluttede han sig i 1946 stil et teater i Krasnojarsk og flyttede senere til Moskva. I 1957 blev af Georgij Tovstonogov inviteret til Bolsjoj Dramateatret i Leningrad, hvor han gjorde indtryk med sin dramatiske fortolkning af Fyrst Mysjkin i Dostojevskijs Idioten. En af hans bedste roller var titelrollen i Tolstojs Tsar Fjodor Ioannovitj på Maly Teatret i 1973. I sommeren 1976 flyttede han på opfordring af Oleg Jefremov til Moskva kunstnerteater.
Filmkarriere
Han fik debut som filmskuespiller i Mikhail Romms film Devjat dnej odnogo goda (da.: Ni dage på et år) fra 1962. I 1964 blev han castet til rollen som prins Hamlet i Grigorij Kozintsevs internationalt anerkendte filmatisering af Shakespeares skuespil. Han blev tilbudt hovedrollen i den prestigefyldte sovjetiske filmatisering af Tolstojs Krig og fred, men måtte afslå, da han var engageret med arbejdet med Hamlet.
Smoktunovskij blev kendt for et bredere publikum som Jurij Detotjkin i Eldar Rjasanovs detektivsatire Pas på bilen (1966) og senere i rollen som Pjotr Ilitj Tjajkovskij i Tjaikovskys liv og musik fra 1969. Han medvirkede op igennem 1970'erne i en række populære film.
Han døde den 3. august 1994 på et sanatorium, 69 år gammel efter følgerne af et hjerteanfald.[6]
Småplaneten 4926 Smoktunovsky er opkaldt efter ham.
Filmografi
- Ubijstvo na ulitse Dante (da.: Mord på Dante gade) (1956) som ung fascist
- Soldaty (da.: Soldater) (1956) som løjtnant Farber
- Rjadom s nami (da.: Tæt på os) (1958) som Andrej
- Brevet som aldrig blev afsendt (1960) som Konstantin Sabinin
- Do budusjtjej vesny (da.: Indtil næste forår]]) (1960) som Aleksej Rutjov
- Posle svadby (da.: Efter brylluppet) (1962) fortællerstemme
- Devjat dnej odnogo goda (da.: Ni dage på et år) (1962) som Ilja Kulikov
- Mozart og Salieri (1962) som Wolfgang Amadeus Mozart
- Hamlet (1964) som prins Hamlet
- Na odnoj planete (da.: På den samme planet (1965) som Vladimir Lenin
- Pas på bilen (1966) som Juri Detotjkin
- Stepen riska (da.: Grader af risiko (1968) som Aleksandr Kirillov
- Zjivoj trup (da.: Det levende lig (1968) som Ivan Petrovitj
- Raskolnikov - forbrydelse og straf (1969) som Porfirij Petrovitj
- Tjaikovskys liv og musik (1970) som Pjotr Ilitj Tjajkovskij
- Djadja Vanja (da.: Onkel Vanja]] (1970) som Ivan "Onkel Vanja" Voinitskij
- Jekhali v tramvaje Ilf i Petrov (da.: Ilf og Petrov kørte i sporvogn) (1972) som sporvognspassager
- Ukrosjjenije ognja (da.: Tæmninger af ild) (1972) som Konstantin Tsiolkovskij
- Moskva - Kassiopeja (1973) som IOO
- Dotjki-materi (da.: Døtre-mødre (1974) som Vadim Antonovitj Vasiljev
- En romance om forelskelse (1974) som trompetist
- Otroki vo Vselennoj (da.: Teenagere i Universet) (1974) som IOO
- Vybor tseli (da.: Valg af mål) (1974) som Franklin D. Roosevelt
- Spejlet (1975) som voksen Aleksejs stemme
- Zvezda plenitelnogo stjastja (da.: Stjerne af fængslende lykke) (1975) som Ivan Bogdanovitj Zeidler
- Oni srazjalis za Rodinu (da.: De kæmpede for Moderlandet (1975) som kirurg
- Dvadtsat dnej bez vojny (da.: Tyve dage uden krig (1976) som Vjatjeslavs stemme (spillet af Nikolai Grinko )
- Doverije (da.: Troskab (1976) som Nikolaj Bobrikov
- Prinsessen på ærten (1977) som konge
- Step (da.: Steppen) (1977) som Moisej Moisejevitj
- V tjetverg i bolsje nikogda (da.: På torsdag og aldrig mere (1977) som Ivan Modestovitj
- Moskva tror ikke på tårer (1979) som sig selv (gæsteoptræden)
- Malenkije tragedii (da.: Små tragedier (1979) som Antonio Salieri og gammel baron
- Pikovaja dama (da.: Spar Dame) (1982) som Tjekalinskij
- Døde sjæle (1984) som Pljusjkin
- Rus iznatjalnaja (da.: Det oprindelige Rusland (1985) som kejser Justinian 1.
- Poslednjaja doroga (da.: Den sidste vej) (1986) som Jacob van Heeckeren tot Enghuizen
- Prikljutjenija Sjerloka Kholmsa i doktora Vatsona: Dvadtsatyj vek natjinajetsja (da.: Sherlock Holmes' og Dr. Watsons eventyr: Det tyvende århundrede begynder) (1986) som Lord Thomas Bellinger
- Sorte øjne (1987) som Modest Petrovitj
- Gardemariny, vperjod! (da.: Marinegardere, fremad!) (1987) som André-Hercule de Fleury
- Pervaja vstretja, poslednjaja vstretja (da.: Første møde - sidste møde) (1987) som efterretningsofficer
- Mat (film fra 1989) (da.: Mor) (1989) som guvernør
- Lovusjka dlja odinokogo muzjtjiny (da.: Fælde for en ensom mand (1990) som Merlutje
- Genij (da.: Geni) (1991) som mafialederen Gilja
- Vino iz oduvantjikov (da.: Mælkebøttevin) (1997) som oberst Freeley (udgivet posthumt)
Referencer
- ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Rollberg, Peter (2016). Historical Dictionary of Russian and Soviet Cinema. US: Rowman & Littlefield. s. 695-696. ISBN 978-1-4422-6842-5.
- ^ a b Dubrovsky, V. Ya. (2002). Pojurovskij, B. M. (red.). Иннокентий Смоктуновский. Жизнь и роли [Innokentij Smoktunovskij. Liv og roller] (russisk). Moskva: Iskusstvo. ISBN 5-210-01434-7.
- ^ "Герой Социалистического Труда Смоктуновский Иннокентий Михайлович". Warheroes.ru (russisk). Hentet 10. maj 2016.
- ^ "I. Smoktunovsky, Russian Actor, 69". The New York Times. 4. august 1994. Hentet 1. februar 2016.
Eksterne henvisninger
- Innokentij Smoktunovskij på Internet Movie Database (engelsk)
- Innokentij Smoktunovskij på Filmdatabasen
- Innokentij Smoktunovskij på AlloCiné (fransk)
- Innokentij Smoktunovskij på Rotten Tomatoes (engelsk)
- Innokentij Smoktunovskij på The Movie Database (engelsk)
- Biografi i The New York Times
- Biografi russia-ic.com
|
Medier brugt på denne side
Кеша Смоктунович (слева) с братом Володей и тетей Надеждой Петровной Чернышенко, воспитавшей их
Персонажи фильма «Гамлет», 1964, СССР. На марке представлены артисты Анастасия Вертинская и Иннокентий Смоктуновский.
Серия почтовых марок «Сцены из советских фильмов» из 2-х. На каждой марке помещена сцена из фильма и его название.
Дата выпуска: 1966. Страна: СССР (Россия) / USSR (Russia). Номинал: 10 к / 10 k
Michel #3191Иннокентий Смоктуновский в 1943 году