Innokentij Smoktunovskij

Innokentij Smoktunovskij
Innokentij Smoktunovskij
	Smoktunovsky i 1943
Personlig information
Født	Иннокентий Михайлович Смоктунович ; 28. marts 1925 ; Tatianovka, Tomsk oblast, Rusland
Død	3. august 1994 (69 år) ; Kubinka, Moskva oblast, Rusland
Gravsted	Novodevitjekirkegården
Nationalitet	Sovjetunionen; Rusland
Uddannelsessted	Pushkin Drama Theatre
Beskæftigelse	Filmskuespiller, teaterskuespiller, skuespiller
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Sergent; Jubilæumsmedalje "For tappert arbejde (For militær tapperhed). For fejringen af 100-året for Vladimir Lenins fødsel"; Jubilæumsmedaljen for 70-året for Sovjetunionens væbnede styrker; Den Store Fædrelandskrigs Orden af 1. grad; Den patriotiske krigs orden 2. klasse (6. november 1985) med flere
Signatur
	Information med symbolet hentes fra Wikidata.; [ redigér på Wikidata ]

Innokentij Mikhailovitj Smoktunovskij (russisk: Иннокентий Михайлович Смоктуновский født Smoktunovitj den 28. marts 1925, død 3. august 1994) var en sovjetisk og russisk teater- og filmskuespiller, der medvirkede i en række sovjetiske teateropsætninger og spillefilm.

Han blev udnævnt til Folkets Kunstner i USSR i 1974 og modtog i 1990 prisen Det Socialistiske Arbejdes Helt.^[3]

Opvækst

Smoktunovskij blev født i en sibirisk landsby i en bondefamilie af hviderussisk etnicitet. ^[4]^[5]^[4] Han gjorde under anden verdenskrig tjeneste i Den Røde Hær og deltog i Panserslaget ved Kursk, Slaget ved Dnepr og i slaget om Kijev.

Efter afslutningen af krigen sluttede han sig i 1946 stil et teater i Krasnojarsk og flyttede senere til Moskva. I 1957 blev af Georgij Tovstonogov inviteret til Bolsjoj Dramateatret i Leningrad, hvor han gjorde indtryk med sin dramatiske fortolkning af Fyrst Mysjkin i Dostojevskijs Idioten. En af hans bedste roller var titelrollen i Tolstojs Tsar Fjodor Ioannovitj på Maly Teatret i 1973. I sommeren 1976 flyttede han på opfordring af Oleg Jefremov til Moskva kunstnerteater.

Filmkarriere

Han fik debut som filmskuespiller i Mikhail Romms film Devjat dnej odnogo goda (da.: Ni dage på et år) fra 1962. I 1964 blev han castet til rollen som prins Hamlet i Grigorij Kozintsevs internationalt anerkendte filmatisering af Shakespeares skuespil. Han blev tilbudt hovedrollen i den prestigefyldte sovjetiske filmatisering af Tolstojs Krig og fred, men måtte afslå, da han var engageret med arbejdet med Hamlet.

Smoktunovskij blev kendt for et bredere publikum som Jurij Detotjkin i Eldar Rjasanovs detektivsatire Pas på bilen (1966) og senere i rollen som Pjotr Ilitj Tjajkovskij i Tjaikovskys liv og musik fra 1969. Han medvirkede op igennem 1970'erne i en række populære film.

Han døde den 3. august 1994 på et sanatorium, 69 år gammel efter følgerne af et hjerteanfald.^[6]

Småplaneten 4926 Smoktunovsky er opkaldt efter ham.

Filmografi

Ubijstvo na ulitse Dante (da.: Mord på Dante gade) (1956) som ung fascist
Soldaty (da.: Soldater) (1956) som løjtnant Farber
Rjadom s nami (da.: Tæt på os) (1958) som Andrej
Brevet som aldrig blev afsendt (1960) som Konstantin Sabinin
Do budusjtjej vesny (da.: Indtil næste forår) (1960) som Aleksej Rutjov
Posle svadby (da.: Efter brylluppet) (1962) fortællerstemme
Devjat dnej odnogo goda (da.: Ni dage på et år) (1962) som Ilja Kulikov
Mozart og Salieri (1962) som Wolfgang Amadeus Mozart
Hamlet (1964) som prins Hamlet
Na odnoj planete (da.: På den samme planet (1965) som Vladimir Lenin
Pas på bilen (1966) som Juri Detotjkin
Stepen riska (da.: Grader af risiko (1968) som Aleksandr Kirillov
Zjivoj trup (da.: Det levende lig (1968) som Ivan Petrovitj
Raskolnikov - forbrydelse og straf (1969) som Porfirij Petrovitj
Tjaikovskys liv og musik (1970) som Pjotr Ilitj Tjajkovskij
Djadja Vanja (da.: Onkel Vanja) (1970) som Ivan "Onkel Vanja" Voinitskij
Jekhali v tramvaje Ilf i Petrov (da.: Ilf og Petrov kørte i sporvogn) (1972) som sporvognspassager
Ukrosjjenije ognja (da.: Tæmninger af ild) (1972) som Konstantin Tsiolkovskij
Moskva - Kassiopeja (1973) som IOO
Dotjki-materi (da.: Døtre-mødre (1974) som Vadim Antonovitj Vasiljev
En romance om forelskelse (1974) som trompetist
Otroki vo Vselennoj (da.: Teenagere i Universet) (1974) som IOO
Vybor tseli (da.: Valg af mål) (1974) som Franklin D. Roosevelt
Spejlet (1975) som voksen Aleksejs stemme
Zvezda plenitelnogo stjastja (da.: Stjerne af fængslende lykke) (1975) som Ivan Bogdanovitj Zeidler
Oni srazjalis za Rodinu (da.: De kæmpede for Moderlandet (1975) som kirurg
Dvadtsat dnej bez vojny (da.: Tyve dage uden krig (1976) som Vjatjeslavs stemme (spillet af Nikolai Grinko )
Doverije (da.: Troskab (1976) som Nikolaj Bobrikov
Prinsessen på ærten (1977) som konge
Step (da.: Steppen) (1977) som Moisej Moisejevitj
V tjetverg i bolsje nikogda (da.: På torsdag og aldrig mere (1977) som Ivan Modestovitj
Moskva tror ikke på tårer (1979) som sig selv (gæsteoptræden)
Malenkije tragedii (da.: Små tragedier (1979) som Antonio Salieri og gammel baron
Pikovaja dama (da.: Spar Dame) (1982) som Tjekalinskij
Døde sjæle (1984) som Pljusjkin
Rus iznatjalnaja (da.: Det oprindelige Rusland (1985) som kejser Justinian 1.
Poslednjaja doroga (da.: Den sidste vej) (1986) som Jacob van Heeckeren tot Enghuizen
Prikljutjenija Sjerloka Kholmsa i doktora Vatsona: Dvadtsatyj vek natjinajetsja (da.: Sherlock Holmes' og Dr. Watsons eventyr: Det tyvende århundrede begynder) (1986) som Lord Thomas Bellinger
Sorte øjne (1987) som Modest Petrovitj
Gardemariny, vperjod! (da.: Marinegardere, fremad!) (1987) som André-Hercule de Fleury
Pervaja vstretja, poslednjaja vstretja (da.: Første møde - sidste møde) (1987) som efterretningsofficer
Mat (film fra 1989) (da.: Mor) (1989) som guvernør
Lovusjka dlja odinokogo muzjtjiny (da.: Fælde for en ensom mand (1990) som Merlutje
Genij (da.: Geni) (1991) som mafialederen Gilja
Vino iz oduvantjikov (da.: Mælkebøttevin) (1997) som oberst Freeley (udgivet posthumt)

Referencer

^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
^ Rollberg, Peter (2016). Historical Dictionary of Russian and Soviet Cinema. US: Rowman & Littlefield. s. 695-696. ISBN 978-1-4422-6842-5.
^ ^a ^b Dubrovsky, V. Ya. (2002). Pojurovskij, B. M. (red.). Иннокентий Смоктуновский. Жизнь и роли [Innokentij Smoktunovskij. Liv og roller] (russisk). Moskva: Iskusstvo. ISBN 5-210-01434-7.
^ "Герой Социалистического Труда Смоктуновский Иннокентий Михайлович". Warheroes.ru (russisk). Hentet 10. maj 2016.
^ "I. Smoktunovsky, Russian Actor, 69". The New York Times. 4. august 1994. Hentet 1. februar 2016.

Eksterne henvisninger

Innokentij Smoktunovskij på Internet Movie Database (engelsk)
Innokentij Smoktunovskij på Filmdatabasen
Innokentij Smoktunovskij på AlloCiné (fransk)
Innokentij Smoktunovskij på Rotten Tomatoes (engelsk)
Innokentij Smoktunovskij på The Movie Database (engelsk)
Biografi i The New York Times
Biografi russia-ic.com

[sprog_svQ4452703-1] Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.

[sprog_enQ4167659-2] Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.

[3] Rollberg, Peter (2016). Historical Dictionary of Russian and Soviet Cinema. US: Rowman & Littlefield. s. 695-696. ISBN 978-1-4422-6842-5.

[autogenerated2002-4] Dubrovsky, V. Ya. (2002). Pojurovskij, B. M. (red.). Иннокентий Смоктуновский. Жизнь и роли [Innokentij Smoktunovskij. Liv og roller] (russisk). Moskva: Iskusstvo. ISBN 5-210-01434-7.

[5] "Герой Социалистического Труда Смоктуновский Иннокентий Михайлович". Warheroes.ru (russisk). Hentet 10. maj 2016.

[6] "I. Smoktunovsky, Russian Actor, 69". The New York Times. 4. august 1994. Hentet 1. februar 2016.

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

Navigation

navigation

Themenportale