Inline speed skating

Inline speed skating-konkurrence

Inline speed skating er hurtigløb på inlineskøjter. Selv om sporten oprindelig er udviklet fra hurtigløb på side-by-side rulleskøjter, har den meget til fælles med hurtigløb på isskøjter, både med shorttrack og longtrack. Inline speed skating-konkurrencer kan afvikles i idrætshaller, på udendørsbaner og på veje.

Udstyr

Hurtigløbsskøjten er en specialiseret udgave af den traditionelle rulleskøjte. Støvlen er tætsiddende uden meget polstring. Den vil typisk være fremstillet af læder og carbon. For at opnå bedst ydelse kan støvler fremstilles efter afstøbning af løberens fødder. Mange hurtigløbsskøjter kan formes efter opvarmning.

klingen (rammen), som er fremstillet af aluminium eller magnesium, sidder 4 eller 5 hjul i størrelser fra 80 mm til 110 mm. I hvert hjul er to præcisionskuglelejer og en afstandsholder (spacer). I 2007 anvender de fleste eliteløbere 4 100 mm hjul.

I hjulene kan anvendes almindelige kuglelejer (608) eller minilejer (688) af stål. Præcisionen i kuglelejet angives med et ABEC-tal. Eksempelvis er ABEC-5 lejer mere præcise end ABEC-1 lejer. Man kan også anvende keramiske lejer.

Hjulene findes i forskellige hårdheder. Jo højere tal, jo hårdere er hjulet. Konkurrencehjul vil typisk spænde fra 81A til 87A.

Anvendelse af sikkerhedsudstyr er obligatorisk i de fleste konkurrencer. Oftest vil brug af hjelm være minimumkrav for deltagelse i konkurrencer. I børne- og ungdomsklasser anvendes også håndleds-, knæ- og albuebeskyttere.

Teknik

Generelt er teknikken i inline speed skating en blanding af ordinært motionsrulleskøjteløb og specialiseret konkurrenceisskøjteløb. Konkurrenceløberens skøjteposition er lavere og skøjtetagene er længere end motionistens, dog ikke med så lavt tyngdepunkt og så lange skøjtetag som longtrack-skøjteløberens. Dette betyder, at rulleskøjteløberen automatisk vil have en højere kadence end isskøjteløberen. Grundet at friktionen ved rullemodstanden på eksempelvis asfalt er højere end friktionen ved isskøjteklingen mod is, vil rulleskøjteløberen ikke have mulighed for at holde samme hastighed som isskøjteløberen. Et inline speed skating-maratonløb afvikles ofte i tider på lidt over en time, det vil sige med en gennemsnitshastighed på ca. 40 km/t.

I midten af 1990'erne udviklede blandt andre Chad Hedrick fra USA en teknik, hvor der i hvert isæt af rulleskøjten først bliver skubbet ind under kroppens tyngdepunkt med yderskæret og derefter sættes af med inderskæret i modsat retning. Den teknik kaldes double push.

Ved sving i høj hastighed anvendes cross-over. Denne teknik, hvor yderskøjten i svinget føres ind over inderskøjten, er anvendelig til acceleration. Den anvendes bl.a. på indendørsbaner med snævre sving, hvor det ikke er muligt at accelerere på de korte langsider.

Metoder til at bremse

  • T-bremsen, hvor den ene skøjte slæbes vinkelret bag den anden.
  • Step-bremsen, hvor skøjterne skiftevis sættes vinklet ind foran hinanden.
  • Plov-bremsen, som er kendt fra skiløb.

Taktik

I konkurrencer over længere distancer løber flere deltagere sammen i packs. Et sådant pack danner en paceline: En linje af deltagere som udnytter vindskyggen af de foranløbende. Hvis der følges samme kadence, kan deltagerne ligge så tæt at underarmen kan lægges på den forankørendes ryg. Ved høje hastigheder vil der være store besparelser ved at ligge i læ. Typisk vil pulsen være 10-15 slag højere for den forreste. Man skiftes til at tage føringer for ikke at udmattes.

På professionelle hold udfører vandbærerne det hårde arbejde med at trække i front af feltet og køre lead-out i spurten for den hurtigste på holdet.

I eksempelvis maratonløb vil der hele tiden være udbrudsforsøg, men oftest bliver disse indhentet inden målstregen.

Underlag og baner

Inline speed skating-konkurrencer bliver afholdt på mange forskellige underlag

  • Trægulve i idrætshaller
  • Asfalt på almindelige trafikerede veje
  • Specialasfalt på rulleskøjtebaner
  • Beton, bl.a. på parabolske rulleskøjtebaner
  • Fliser/kakler på forskellige rulleskøjtebaner

Konkurrencer finder fx sted på

  • 100 m-bane i idrætshaller (nationale mesterskaber)
  • 200 m symmetrisk bane med hævede eller flade sving (internationale mesterskaber)
  • 300 m asymmetrisk flad vejbane eller trafikvej (internationale mesterskaber)
  • trafikveje (internationale mesterskaber på maratondistance)

Discipliner

  • Time trial
  • Sprint
  • Linjeløb
  • Pointløb
  • Udskillelsesløb
  • Point-udskillelsesløb
  • Stafet
  • Kriterium
  • Langdistanceløb

Verdensrekorder

Bane

Mænd
Distance (m)Navn - nationalitetTidDatoSted
300Andrea ZanettiItalien24,29723/07/2007Estarreja (Portugal)
500Luca PrestiItalien40,08825/07/2007Estarreja (Portugal)
1000Luca PrestiItalien1:21,71924/07/2007Estarreja (Portugal)
1500Giuseppe De PersioItalien2:07,77001/08/1980Finale Emilia (Italien)
2000Roland KlössTyskland2:54,56028/08/1988Inzell (Tyskland)
3000Giuseppe De PersioItalien4:21,76401/08/1980Finale Emilia (Italien)
5000Mirko GiupponiItalien7:34,93829/08/1987Grenoble (Frankrig)
10000Diego RoseroColombia15:10,63025/08/2002Zandvoorde (Belgien)
15000Diego RoseroColombia23:06,12025/08/2002Zandvoorde (Belgien)
20000Paolo BombenItalien30:52,79229/08/1987Grenoble (Frankrig)
30000Tomasso RossiItalien47:42,82029/08/1987Grenoble (Frankrig)
50000Tomasso RossiItalien1:20:17,73629/08/1987Grenoble (Frankrig)
November 2007
Kvinder
Distance (m)Navn - nationalitetTidDatoSted
300Nicoletta FalconeItalien26,21323/07/2007Estarreja (Portugal)
500Simona De CesarisItalien44,40428/08/1987Grenoble (Frankrig)
1000Barbara FischerTyskland1:27,06028/08/1988Inzell (Tyskland)
1500Marisa CanafogliaItalien2:14,64427/08/1987Grenoble (Frankrig)
2000Nicola MalmstromTyskland3:02,02528/08/1988Inzell (Tyskland)
3000Marisa CanafogliaItalien4:38,46429/08/1987Grenoble (Frankrig)
5000Marisa CanafogliaItalien7:48,50830/08/1987Grenoble (Frankrig)
10000Marisa CanafogliaItalien15:58,02230/08/1987Grenoble (Frankrig)
15000Brigitte MéndezColombia25:14,29804/09/2004L'Aquila (Italien)
20000Annie LambrechtsBelgien32:53,97028/06/1985Lovaina (Belgien)
30000Annie LambrechtsBelgien49:15,90628/06/1985Lovaina (Belgien)
50000Annie LambrechtsBelgien1:21,26,94228/06/1985Lovaina (Belgien)
November 2007

Vej

Mænd
Distance (m)Navn - nationalitetTidDatoSted
200Gregorio DuggentoItalien16,20906/09/2006Anyang (Korea)
300Gregorio DuggentoItalien23,68102/08/2000Barrancabermeja (Colombia)
500Joey MantiaUSA38,66007/09/2006Anyang (Korea)
1000Ippolito SanfratelloItalien1:17,75717/06/1999Padua (Italien)
1500Chad HedrickUSA1:57,69817/06/1999Padua (Italien)
2000Derek DowningUSA2:40,65817/06/1999Padua (Italien)
3000Fabio MarangoniItalien4:18,37917/06/1999Padua (Italien)
5000Arnaud GicquelFRA6:43,90030/07/2003Padua (Italien)
10000Joey MantiaUSA13:46,80106/09/2006Anyang (Korea)
15000Chad HedrickUSA22:11,96002/08/2000Barrancabermeja (Colombia)
20000Joey MantiaUSA29:01,95507/09/2006Anyang (Korea)
30000Dino GrottiItalien48:42,17928/08/1997Grenoble (Frankrig)
maratonRoger SchneiderSchweiz58:17 ---02/08/2003Abano Terme (Italien)
50000Mauro LollobrigidaItalien1:21:29,10228/08/1997Grenoble (Frankrig)
84390Luca PrestiItalien2:14:37,00003/11/1999Santiago (Chile)
November 2007
Kvinder
Distance (m)Navn - nationalitetTidDatoSted
200Jennifer CaicedoColombia18,2730/08/2007Cali (Colombia)
300Andrea GonzálezArgentina26,79126/07/1999Winnipeg (Canada)
500Jennifer CaicedoColombia43,47807/09/2006Anyang (Korea)
1000Marisa CanafogliaItalien1:28,01428/08/1987Grenoble (Frankrig)
1500Marisa CanafogliaItalien2:14,12228/08/1987Grenoble (Frankrig)
2000Luz Mery TristánColombia3:07,04012/11/1990Bello (Colombia)
3000Francesca MonteverdeItalien4:55,50629/08/1987Grenoble (Frankrig)
5000Simona Di EugenioItalien7:40,53030/07/2003Padua (Italien)
10000Julie BrabantCanada13:28,00?/07/1998Toronto (Canada)
15000Sheila HerreroSpanien24:57,82002/08/2000Barrancabermeja (Colombia)
20000Alexandra VivasColombia32:18,17707/09/2006Anyang (Korea)
halvmaratonAdelia MarraItalien35:02,93028/08/1987Pamplona (Spanien)
30000Marisa CanafogliaItalien52:38,64028/08/1987Grenoble (Frankrig)
40000Sheila HerreroSpanien1:18:01,00003/10/1999Santiago (Chile)
maratonAlessandra SusmeliItalien1:10:43 ---02/08/2003Abano Terme (Italien)
50000Marisa CanafogliaItalien1:28:16,85228/08/1987Grenoble (Frankrig)
November 2007

Danske klubber

I 2008 var følgende danske rulleskøjteklubber de førende i konkurrencesammenhænge

Eksterne kilder

Medier brugt på denne side

Patinaje Euro2004.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0