Inger Harms

Inger Harms
Født10. august 1942 Rediger på Wikidata
Død13. april 2013 (70 år) Rediger på Wikidata
Politisk partiSF, Radikale Venstre Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelsePolitiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Inger Harms (10. august 1942 i Esbjerg - 13. april 2013 på Sønderborg Sygehus) er en dansk informationsmedarbejder og tidligere politiker, som fra 1981 til 1990 var medlem af Folketinget, valgt for Socialistisk Folkeparti i Sønderjyllands Amtskreds. I 1996 brød hun med sit parti og meldte sig ind i Det Radikale Venstre, som hun senere stillede op for flere gange uden at blive valgt.

Harms arbejdede før sin politiske karriere som arkivleder i Udenrigsministeriet gennem 15 år og boede således i København, men flyttede samtidig med valget til Folketinget til Aabenraa, hvor hun har boet siden. I Folketinget var hendes mest markante post formandskabet for Folketingets Indfødsretsudvalg, som hun beklædte i otte år. Hun sad desuden i Nordisk Råd og Europarådet, hvor hun gennem tre år var formand for Forenede Europæiske Venstrefløj. I 1992 blev hun ikke genvalgt som folketingskandidat i Sønderjyllands Amtskreds. Bruddet med SF i 1996 skete ifølge Harms selv, fordi hun i Det Radikale Venstre fandt en rummelighed og tolerance, som var savnet i SF. Udover kandidaturer til Folketinget i 1997 og Europa-Parlamentet i 1999 havde Inger Harms gennem flere år sæde i den radikale hovedbestyrelse.

Siden sit politiske virke var hun en periode informationsmedarbejder ved Sønderjyllands Amt, men har siden 2002 været på efterløn og senere pension. I sit otium har hun blandt andet været aktiv i Dansk Flygtningehjælp og Ældre Sagen.

Kilder