Ingelrii
Ingelrii er en grupper bestående af omkring 20 kendtde[1] sværd fra middelalderen, der stammer fra omkring 900- til 1100-tallet med et damascering blad med inskriptionen INGELRII, der optræder med lidt forskellig stavemåde som INGELRD og INGELRILT.[2] De kan sammenlignes med de ældre og langt bedre dokumenterede Ulfberht-sværd (fra 800- til 1000-tallet, hvor der kendes omkring 170 eksemplarer).
I 1951 havde Ewart Oakeshott identificeret 13 Ingelrii-sværd med inskriptionen, og havde foreslået at endnu et sværd på Wisbech Museum, fundet i floden Old Nene i 1895, også var af Ingelrii; hvilket blev støttet af Hilda Ellis Davidson.[2]
Andre variationer af inskriptionen er også blevet fundet: INGRLRIIMEFECIT op et sværd fra Sigridsholm,[2][3] Sverige og INGELRIH FECIT på et sværd fundet i Flemma, Norge.[2]
Kendte Ingelrii-sværd
- British Museum – Ingelrii, fundet i Themsen langs King's Reach,[4] ved Temple[5]
- Wisbech Museum – fundet ved Raven's Willow, Peterborough[5]
- Niedersächsisches Landesmuseum Hannover, Hannover[6]
- Bayerisches Nationalmuseum, München– fundet i Donau nær Hilgartsberg[6]
- Swiss National Museum, Zürich — et sværd fra 100-tallet fundet i Marin, Neuchatel[7]
- Sværd med inskriptionen +INGELRI+ og +PREBM+ på den modsatte side, længde 89,5 cm (blad på 75 cm)[8]
- Et enkelt sværd med en variation af inskriptionen, +SINIGELRINIS+, dateret til mellem ca. 950 og 1050, tidligere en del af Frank Unrath-samlingen (solgt på auktion i 2013)[9]
Se også
Referencer
- ^ Oakeshott, Ewart R. (1960). The Archaeology of Weapons: Arms and Armour from Prehistory to the Age of Chivalry. Woodbridge: Boydell Press. s. 145. ISBN 9781566195966.
- ^ a b c d Davidson, Hilda Ellis (1962). The Sword in Anglo-Saxon England: Its Archaeology and Literature. Woodbridge: The Boydell Press. s. 47-48. ISBN 9780851157160.
- ^ (svensk) Historiskt-geografiskt och statistiskt Lexikon öfver Sverige, Volume 6, p. 70. Probably Ling, north of Stockholm. At Google Books. Retrieved 27 September 2013.
- ^ Peirce, Ian, G. (2002) Swords of the Viking Age, p. 80. Boydell Press.
- ^ a b Davidson, Hilda Ellis (1998) The Sword in Anglo-Saxon England: Its Archaeology and Literature, p. xviii–xx. Boydell & Brewer Ltd. Skabelon:Via. Retrieved 27 September 2013.
- ^ a b Oakeshott, Ewart (2012) The Sword in the Age of Chivalry, p. 82. Boydell Press.
- ^ Jahresbericht Schweizerisches Landesmuseum Zürich 19 (1910).
- ^ "Bonhams Auction 21639 (26 November 2014) Lot 218". Arkiveret fra originalen 6. april 2016. Hentet 19. januar 2024.
- ^ "Bonhams Auction 20801 Lot 188". Arkiveret fra originalen 6. april 2016. Hentet 19. januar 2024.
Eksterne henvisninger
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Medier brugt på denne side
Wegeli 1904 Ingelred.jpg
Drawing of two "Ingelred" (Ingelrii) swords, dated to the 11th to 12th century, from Anders Lorange, Den yngre jernalders sværd (reproduced by R. Wegeli, Inschriften auf mittelalterlichen Schwertklingen, as Figs. 4-5, p. 14).
Drawing of two "Ingelred" (Ingelrii) swords, dated to the 11th to 12th century, from Anders Lorange, Den yngre jernalders sværd (reproduced by R. Wegeli, Inschriften auf mittelalterlichen Schwertklingen, as Figs. 4-5, p. 14).
Wegeli (1904) was aware of four swords of this type (Oakeshott (1960) knows of "about 20"). The drawings are reproduced (rotated by 90 degrees) from Lorange (1889), pages 15 and 16.
- Above (Fig. 4): A sword found in the Isac (a tributary of the Vilaine), at the time (1904) kept in Nantes Museum (now lost or in a private collection?). The inscription is read as INGELRED, on the reverse side (according to Lorange) FIT (=fecit).
- Below (Fig. 5): A sword found in the Fyrisån near Uppsala, Sweden (kept in the State Museum, Stockholm), the inscription is read as INGEL.AH. by Lorange. Also shown are is the characteristic pattern ornament on the reverse side.
Original description by Lorange:
- Et saadant tvæegget Sværd opbevares i Museet i Nantes. Det blev fundet ved Saffré, i Floden Isac, in Biflod til Vilaine. Dette Sværd, 0.96 langt, har rund, flad Sværdknap, og oval Nedrehjalt. Paa den ene Side INGELRED, paa den andern FIT (fecit). Bogstaverne er indlagt ganske paa samme Maade som vi senere faar se i VLFBERHT. [...] Et meget vigtigt Bidrag leverer Sværdet fra Fyrisan, fundet ved Upsala og af Hr. Fabrikør J. Brender deponeret i Statens hist. Museum i Stockholm. — Det afbildes paa næste Side [= Wegeli's fig. 5], efter Hr. Prof O. Montelius's Meddelelse. Navnet turde nærmest læses some Ingelram eller Ingebrant. Prof Montelius anfører, at dette Sværd muligen skriver sig fra Begyndelsen af Mlddelalderen. Bogstaverne ere indlagte med Jern, men flere af dem neppe synlige nu.
- Ornamentet paa Bagsiden er symmetrisk og i høi Grad karakteristisk. Dets Kors med Kugler i Enderne minder om et Mærke paa en Vægtlod fra Scheraden, gjengivet i Kruse, Necro-Livonica, Tab. 53. Et Jernsværd at omtrent samme Type som det fra Fyrisan og ligeledes forsynet med Indskrift er fundet i Schweitz i Canton Bern, nævens desuden af Prof. Montelius efter Anz. für Schweitz[er]ische Alt. 1874, S. 58.
- (on the name Ingelrii/Ingelred): Til en eventuel Bedømmelse af disse Sværds Oprindelse, hidsætte vi følgende Oplysninger: Ingelri forekommer som Ethelreds Myntmester i Winceaster (Hildebrand, S. 115). Ingelfast paa Stenen ved Elfstaberg, som han reiste efter Faderen Sigvid, der faldt i Holmgard som Skibshøfding, med Skibskammerater (Liljegren, Rune-Urkunder, S. 65). Ingelgar Erik Blodøxes Myntmester i Northumberland (Schive Pl. I). Ingeldus (vel nærmest vort Ingjald) paa en Beltespænde fra Dietersheim i Rhinhessen, nu i Museet i Mainz (L. Lindenscmit, Handbuch I, S. 366, Fig. 344, Alterthümer 3die B., 11te H. Tab. V, samt Beilage til 3die B., 9de H.; S. 7).