Inge Genefke
Inge Genefke | |
---|---|
Født | 6. juli 1938 (85 år) Frederiksberg |
Nationalitet | Dansk |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Neurolog, politiker |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Den alternative Nobelpris (1988), Æreshåndværker (1986), Årets europæer (1999) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Inge Genefke (født 6. juli 1938 på Frederiksberg) er dansk læge og menneskerettighedsforkæmper som helliger sig arbejdet med torturofre .
Genefke anses internationalt for en af de største kapaciteter inden for behandlingen af torturofre.
Biografi
I 1965 færdiggør hun sin medicinske uddannelse og bliver gift med filosoffen Torben Peter Kemp.
I 1969 melder hun sig ind i Amnesty International og i 1970 bliver hun indvalgt i den danske bestyrelse for Amnesty International. I 1973 iværksætter Amnesty International en kampagne mod tortur med opfordring til verdens læger om at gøre en indsats. Opfordringen ændrede Genefkes liv, som herefter gjorde det til en livsopgave at bekæmpe tortur og hjælpe ofre.
I 1982 bliver Genefke færdiguddannet, som speciallæge i neurologi. Samme år er hun stifter af den internationale humanitære organisation, Rehabilitation and Research Centre for Torture Victims (RCT) og senere var Genefke initiativtager til oprettelsen af International Rehabilitation Council for Torture Victims (IRCT).
Udmærkelser og priser
- 1982 – udnævnt som årets dansker af det internationale pressecenter.
- 1985 – Rosenkjærprisen
- 1988 – Right Livelihood Award[1]
- 1989 – æresdoktor i medicin ved Bologna Universitet.
- 1996 – æresdoktor i medicin ved Københavns Universitet.
- 2008 – indstillet til Nobels fredspris af udenrigsminister Per Stig Møller (K) og de to forhenværende udenrigsministre, Mogens Lykketoft (S) og Niels Helveg Petersen (R)
Andet
I den spanske film, fra 2005, The Secret Life Of Words, optræder Julie Christie i rollen som Inge Genefke. Filmen er instrueret af Isabel Coixet.
Referencer
- ^ "Right Livelihood Award: 1988 - Inge Genefke / RCT". Right Livelihood Award. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2014. Hentet 22. august 2014.
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Eksterne henvisninger
- Inge Genefke i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på Lex.dk, tidl. Kvinfo.dk
- Inge Genefke i Den Store Danske på Lex.dk
|