Inge Eriksen
Inge Eriksen | |
---|---|
Inge Eriksen | |
Personlig information | |
Født | 22. oktober 1935 Skørping, Danmark |
Død | 13. marts 2015 (79 år) |
Gravsted | Almen Kirkegård |
Politisk parti | Socialdemokratiet |
Far | Erik Eriksen |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Science fiction-forfatter, forfatter, digter |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Otto Gelsted-prisen (2001) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Inge Eriksen (født 22. oktober 1935 i Skørping, død 14. marts 2015[1][2]) var en dansk forfatter.
Baggrund
Hun tog studentereksamen i Aalborg og flyttede i 1962 fra Aalborg til København og var frem til 1972 politisk aktivist. Først som partiløs i Studentersamfundet. Fra midten af 1960'erne til dets opløsning i maj 1968 var hun international sekretær i foreningen.
Eriksen gik med Farum-afdelingen af Venstresocialisterne ved partiets dannelse 1967 og blev i foråret året efter valgt til hovedbestyrelsen og af Dagbladet Information døbt "blomsterbarn". I sommeren 1968 blev hun ansat på partikontoret og måtte derfor forlade hovedbestyrelsen.
Medlemmerne i hendes lokale partiforening var kendt som stærke modstandere af leninistiske strukturer og partidisciplin. Disse holdninger blev afspejlet i spritduplikerede tegneserier, fx VS-kongresavisen, Folkets truthorn. De stod også for bladet Kommunikation, der blev solgt på gaden og bl.a rummede artikler om østtyske dissidenter. "Blomsterbørnenes" sidste publikation fra 1970 var På vej mod ekstraparlamentarisme.
I 1969 havde Eriksen imidlertid meldt sig ud i protest mod de leninistiske stramninger i partiet. Hun fokuserede i stedet på sin læreruddannelse, som hun afsluttede i 1973.
Fra slutningen af 1980'erne indtil sin død var hun socialdemokrat.
Forfatterskab
Hun debuterede i 1975 med Kællinger i Danmark sammen med Jytte Rex.
Året efter debuterede hun med en romantrilogi: Victoria og Verdensrevolutionen, Fugletræet og Silkehavet (1981).
Hun har også skrevet en digtsamling: Forbudte Følelser, Klitrose, 1979, hvor der bl.a. findes digtet: Himmelsneen i min gård. Det handler om en blomst – kobjælden, om hvilket Inge Eriksen engang har sagt: For de stakler, der ikke ved det, så findes der en blomst, der hedder en kobjælde. En af de smukkeste findes på nordkysten af Sjællands Odde.
De seneste værker er en politisk romantrilogi Sommerfuglens vinge med undertitlerne: Tørvegraverne, De rumænske bøfler og Vinterhaven (1999).
I august 2003 udkom romanen Citrontræet og i 2005 romanen En kvinde med hat der delvist foregår i Aalborg.
Inge Eriksen havde et stærkt politisk engagement.
Bibliografi
Inge Eriksen har udgivet følgende:[3]
- Kællinger i Danmark : agitationer fra ingenmandsland, 1975
- Da Maj-Britt så rødt, 1976
- Victoria og verdensrevolutionen, 1976
- En kvinde fortæller om sin drøm, 1977
- Ni liv : beretninger fra anarkiets lange sommer, 1977
- Ved jorden at blive, 1977
- Den 25. time, 1979
- Forbudte følelser, 1979
- Fugletræet, 1979
- Træthedens anatomi, 1979
- Amanda Screamers begær : en føljetonroman, 1980
- Demokratiets billeder, 1980
- En blå kalender, 1980
- Fyraften, 1980
- Nuets harpe, 1980
- Vinden er ikke til salg, 1980
- Danserinden i Tailem Bend, 1981
- I et rum i en blok i en by i en verden, 1981
- Klumperne, 1981
- Silkehavet : en sørøverroman, 1981
- Tiden er nu, 1981
- Det brændende Atlanta, 1983
- Møde i Danmark, 1983
- Luderen fra Gomorra, 1983
- Fuga for en stum normade, 1984
- Rapport fra fremtiden, 1984
- Stjernerne svarer ikke, 1985
- Nord for tiden, 1985
- Det er i nat endnu, 1986
- Dinosaurernes morgen, 1986
- Den japanske millionær : en gotiske kærlighedstoman, 1987
- Benedetto og Lllalinini : en brevroman, 1988
- Paradismaskinen, 1989
- Og kattene, 1990
- Alice, Alice, 1991
- Hjertets femte kammer, 1992
- Metamorfoser ; Rejsen i indre og ydre tid ; Cyberpunk : tre essays, 1994
- Skytsengle : essays om tiden efter, 1994
- Tiden er nu : kronikker & anmeldelser, 1994
- Hertuginden, 1995
- Lene Palm Larsen, 1995
- Tørvegraverne, 1997
- De rumænske bøfler, 1999
- Huset på dragens ryg : Danmark, venstrefløj, rejser, 2000
- Vinterhaven, 2001
- I skrivende stund, 2002
- Citrontræet : roman, 2003
- En kvinde med hat : roman, 2006
- Blues for en lyserød sko : roman, 2007
- Brød og roser : af en romanforfatters erindringer, 2009
Eksterne henvisninger
- Inge Eriksen på gravsted.dk
- Personlig hjemmeside Arkiveret 14. juni 2004 hos Wayback Machine
- Artikel i Leksikon.org
- Science Fiction Cirklen om Inge Eriksen Arkiveret 2. april 2015 hos Wayback Machine
Referencer
- ^ Inge Eriksen, Den Store Danske
- ^ Ritzau; DR (14. marts 2015). "Forfatteren Inge Eriksen er død". dr.dk. DR. Hentet 14. marts 2015.
- ^ bibliografi.dk. "Inge Eriksen". bibliografi.dk. Arkiveret fra originalen 12. december 2007. Hentet 14. marts 2015.
|
Medier brugt på denne side
(c) Hansjorn at the Danish language Wikipedia, CC BY-SA 3.0
Inge Eriksen. Ved et møde i Modersmål-Selskabet.