Indflydelsesagent

En indflydelsesagent (eller påvirkningsagent eller meningsagent) er en person der, uden at det fremgår på overfladen, arbejder i et land til fremme et andet lands interesser. Udtrykket blev oprindeligt anvendt i PET om personer, der viderebragte KGB's informationer, f.eks. i dagspressen, uden at der nødvendigvis kunne rejses sag for overtrædelse af spionageparagraffen (§ 108) i straffeloven.[1]

Indflydelsesagenter i Danmark

I 1950-51 blev det foreslået at kriminalisere modtagelse af penge fra fremmed magt til propagandaformål, men dette forslag blev efter diskussion i Folketinget ikke vedtaget. En kort redegørelse for opgivelsen af den foreslåede § 101 – "femtekolonneparagraffen" – og årsagerne hertil er analyseret af Poul Villaume.[2]

Det er blandt jurister omdiskuteret, hvorvidt en persons arbejde som indflydelsesagent er strafbart. Begrebet "indflydelsesagent" i relation til straffeloven er behandlet af journalist, cand. jur. Poul Smidt [3] og af professor, lic.jur. Vagn Greve, der bl.a. skriver: "Straffelovens spionageparagraffer er indrettet på decideret spionage... Fælles for bestemmelserne, også den såkaldt milde spionparagraf 108, er, at de alle drejer sig om at levere oplysninger ud af landet – altså bagud. Når det gælder begrebet "meningsagent"... er der tale om det stik modsatte."[4]

Lektor, lic.jur. Jørn Vestergaard skrev i april 1994 i "Juristen" at: "Virksomhed, som ville have været omfattet af den foreslåede, men forkastede bestemmelse, kan naturligvis ikke uden videre behandles som ansvarspådragende ved, at man i stedet for den forkastede regel anvender gummiparagraffen i §108.. Selv om §108 er overordentlig rummelig, kan sådanne aktiviteter altså ikke henføres under denne bestemmelse". I modsætning hertil har bl.a. professor, jur. dr. Ole Hasselbalch flere gange fremført det argument, at et virke som påvirkningsagent er strafbart. [5] I injuriesagen, som Jørgen Dragsdahl førte mod Bent Jensen, og som Jensen efter at være idømt erstatning ankede til Østre Landsret, er et af hovedspørgsmålene, om Dragsdahl har været "påvirkningsagent".[1]

Noter

  1. ^ a b "Tidligere PET-chef: Dragsdahl var 'helt klart' påvirkningsagent". Information. 19. september 2013. 
  2. ^ "Allieret med forbehold", s. 787-788
  3. ^ I Politiken 17.11.1981
  4. ^ i Berlingske Tidende 9.1.1992
  5. ^ Bl.a. i en artikel i Ugeskrift for Retsvæsen 2008 B s. 251 ff.
JobSpire
Denne artikel om et job er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Economist.svg
Forfatter/Opretter: Viktorvoigt, Licens: CC BY-SA 3.0
stub icon