Inanna
Inanna var gudinde for frugtbarhed, kærlighed og krig i sumerisk mytologi; hendes akkadiske navn var Ishtar. Hun blev især æret i Eannas tempelkompleks i byen Uruk. Inanna er forbundet med krig, aggression og ønsket om magt, såvel som fysisk kærlighed og erotisk tiltrækning.
Mytologi
Myterne fremhæver ofte Inannas ophidsede natur og de alvorlige konsekvenser af hendes vrede og seksualitet. Navnet antages at betyde "Himmelens herskerinde". En af de mere berømte fortællinger handler om, at hun rejser ned i underverdenen og vender tilbage til livet for at redde sin elsker Dumuzi; en anden handler om, at gartneren Shukalletuda befrugter hende, mens hun ligger og sover.
Inanna og Dumuzi
En myte om Inanna drejer sig om årstidernes komme. Hun gik hen til sin søster Ereshkigal, dronningen af dødsriget. På vejen dertil skulle hun passere syv porte, og ved hver port skulle hun tage et stykke tøj eller et smykke af. Da hun nåede frem til sin søster, var hun helt nøgen og magtesløs. Inannas søster ville beholde hende i dødsriget, men hun havde en betingelse for at lade Inanna komme tilbage til livet: en anden skulle erstatte hende i dødsriget. Inannas mand Dumuzi og hans søster Gesthinanna boede der i seks måneder hver, men fordi Inannas mand var vegetationens gud, døde alle planter, mens han var i dødsriget. Da han kom tilbage, begyndte alt at vokse igen, og det blev sommer.
Litteratur
- Åke W. Sjöberg (1975), "in-nin šà-gur4-ra. A Hymn to the Goddess Inanna by the en-Priestess Enḫeduanna", Zeitschrift für Assyriologie und Vorderasiatische Archaeologie, 65 (2), doi:10.1515/ZAVA.1975.65.2.161, Wikidata Q115988102
Referencer
Eksterne henvisninger
- Inana/Ištar (goddess) på oracc.museum.upenn.edu hentet 30.oktober 2021
- Inanna - skymningens drottning, övers. Lennart Warring och Taina Kantola (Bokförlaget Atlantis, 2011).
|
|
Medier brugt på denne side
Detail of The Adda Seal. The figures can be identified as gods by their pointed hats with multiple horns. The figure with streams of water and fish flowing from his shoulders is Ea (Sumerian Enki), god of subterranean waters and of wisdom. Behind him stands Usimu, his two-faced vizier (chief minister).
At the centre of the scene is the sun-god, Shamash (Sumerian Utu), with rays rising from his shoulders. He is cutting his way through the mountains in order to rise at dawn.
To his left is a winged goddess, Ishtar (Sumerian Inanna). The weapons rising from her shoulders symbolise her warlike characteristics.The relief of Bernie (“Queen of the Night”), according to one version, is the image of Lilith; beginning of II millennium BC e. British museum