In a New York Minute er det tolvte studiealbum fra den danske sangerinde Sanne Salomonsen. Det udkom den 28. oktober 1998 på Virgin.[2] Albummet er indspillet i samarbejde med Chris Minh Doky Quartet, der består af jazz-bassist Chris Minh Doky, pianist Larry Goldings, guitarist Joe Caro og trommeslager Clarence Penn.[3]
I 1997 medvirkede Salomonsen på jazzmusikerne Chris Minh Doky og Niels Lan Dokys album Doky Brothers 2, og året efter på det Niels Lan Doky-producerede album Something Special, hvor en række danske kunstnere fortolker kendte sange i jazz-udgaver.[4][5] Efter at have turneret med Chris Minh Doky i 1998, opstod idéen om at lave et coveralbum med jazz-popsange.[6] Albummet blev indspillet på blot ti dage i New York City og København.[7] Sanne Salomonsen har karakteriseret albummet som bestående af "soul-ballader og pop-ballader, akkompagneret af jazz-musikere."[8] Ifølge Salomonsen udtrykker albummet den kvindelige side af sangerinden: "Og jeg er kommet frem til, at når jeg får lov til at synge intimt, sensuelt og nøgent, så bliver kvinden i mig meget glad. Hun får det rigtig lækkert, hun er ikke helt så gammel, som jeg er. Jeg har nemlig haft en del år - for mange år siden, før jeg fik min søn - hvor jeg glemte hende lidt. Så jeg halter sådan lidt bagefter på det område, og det er måske derfor, jeg føler mig så stimuleret".[9]
Albummet havde i 2003 solgt mere end 100.000 eksemplarer.[7]
Spor
Medvirkende
- Sanne Salomonsen – co-producer, vokal
- Chris Minh Doky – producer, arrangement, akustisk bas
- Larry Goldings – piano, orgel
- Joe Caro – akustisk og elektrisk guitar
- Clarence Penn – trommer, percussion
- Toots Thielemans – mundharmonika (spor 9)
- Michael Brecker – tenorsaxofon (spor 6)
- Randy Brecker – trumpet (spor 1)
- David Sanborn – altsaxofon (spor 5)
- Robben Ford – elektrisk guitar (spor 4)
- Don Alias – percussion (spor 1, 10)
- Henry Hey – synthesizer, piano (spor 3)
- Adam Rogers – guitar (spor 3, 7, 9)
- Peter Busborg – kor (spor 1)
- Kenny Lübcke – kor (spor 1)
- Louise Schulman – 1. viola
| - Richard Brice – 2. viola
- Joshua Gordon – cello
- Myron Lutzke – cello
- Gil Goldstein – strygerarrangement
- Joe Ferla – indspilning, mixer
- Greg Calbi – mastering
- David Merrill – yderligere teknik
- Ted Trewhella – yderligere teknik
- Matt Kane – yderligere teknik
- Chris Bertolotti – yderligere indspilning
- Daniel Leon – yderligere indspilning
- Thomas Brekling – yderligere indspilning
- Niels Erik Lund – yderligere teknik
- Lars Palsig – yderligere teknik
- John Reigart – yderligere teknik
- Glen Tarachow – yderligere teknik
|
Kilder
Eksterne henvisninger