Imane Khelif
Imane Khelif (arabisk: Īmān Khalīf) (født 2. maj 1999) er en algeirsk professionel bokser, der vandt OL-guld i weltervægt (66-kilosklassen), sommeren 2024.
Kontroverser
I 2023 blev Khelif diskvalificeret i kvindernes verdensmesterskab i boksning arrangeret af den internationale boksesammenslutning IBA, under henvisning til at Khelif angiveligt skulle være blevet testet med mandlige kønskromosomer (XY), men uden at offentliggøre testmetodologien. Kritikere mistænkte, at grunden var at Khelif tre dage forinden havde vundet over den russiske bokser Azalia Amineva, hvorefter Khelif bortdømtes fra guldkampen om verdensmesterskabet.[1] IBA's russiske præsident Umar Kremlev, udtalte at en DNA-test havde påvist XY-kønskromosomer hos Khelif, mens Kremlev ved en senere lejlighed udtalte, at der var tale om en testosterontest og at man havde anvendt WADA-laboratorier.[2] WADA indvendte at de kun kunne teste for doping.[3]
Ved OL i Paris 2024 indvendte IOC-præsident Thomas Bach, at Khelif fuldt indfriede kriterierne for at stille op, Khelif er født og opdraget som kvinde, bærer et kvindeligt pas og er ikke faldt igennem i nogle offentliggjorte testninger.[4]
Khelifs 2. OL-kamp i 2024 imod italieneren Angela Carini, der gav op efter 46 sekunder, bevirkede en mediestorm på internettet. Siden er Khelif gået rettens vej i Frankrig og indklaget blandt andre J. K. Rowling og Elon Musk for mediemobning.[5]
Referencer
- ^ Banned governing body that's fueling outcry on olympic boxers has russian ties Greg Beacham, ABC News, 3. aug. 2024. Hentet 25. aug. 2024.
- ^ Boxers who failed gender tests at world championships cleared to compete at olympics Sean Ingle, The Guardian, 29. juli 2024. Hentet 25. aug. 2024.
- ^ Sean Kearns: IBA holds chaotic news conference at olympic boxing row BBC, 5. aug. 2024. Hentet 25. aug. 2024.
- ^ ‘No doubt’ boxers like Imane Khelif are women, says Olympics president Tom Morgan, Telegraph, 3. aug. 2024. Hentet 25. aug. 2024.
- ^ Imane Khelif filed a legal complaint for online harassment against her AP News, 11. aug. 2024. Hentet 25. aug. 2024.
Eksterne henvisninger
- Imane Khelifs profil på Olympics.com (engelsk)
- Imane Khelifs profil på Olympedia (engelsk)
- Imane Khelifs profesionelle rekordliste hos BoxRec (engelsk)