Ili (flod)
Ili | |
---|---|
Ili | |
Overblik | |
Lande | Kina, Kasakhstan |
Geografi | |
Udspring | Sammenløbet mellem Tekes og Kunges i Xinjiang |
Udmunding | Balkhasjsøen |
Fysiske kendetegn | |
Længde | 1.439 km |
Afvandingsareal | 140.000 km² |
Afvandingsområde | Kasakhstan og Kina |
- For alternative betydninger, se Ili (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Ili)
Ili (kasakhisk: Іле – İle, russisk: Или, kinesisk: 伊犁河 – Yili He) er en flod i det nordvestlige Kina (Ili kasakhiske autonome prefektur i Xinjiang) og det sydøstlige Kasakhstan (Almaty oblast).
Den er 1.439 km lang, hvoraf 815 km løber i Kasakhstan. Den har sit udspring i den østlige del af bjergkæden Tian Shan, ved sammenløbet af floderne Tekes og Kunges. Ili afvander bækkenet mellem Tian Shan og Borohorobjergene i nord.
Floden løber ud i Balkhasjsøen og danner der et enormt delta med store vådområder med søer, sumpe og junglelignende vegetation.
Byen Yining (Kulja) ligger på nordsiden af floden omkring 100 km opstrøms fra den kinesisk-kasakhstanske grænse. På sydsiden, endnu nærmere grænsen, ligger Qapqal Xibe autonome amt, hvor mange af Kinas Xibe-folk bor.
I Kasakhstan kaldes området som afvandes af Ili og dens bifloder på kasakhisk for Zhetysu (Syv floder) eller på russisk Semiretsje (samme betydning).
Kapshagaj-dæmningen blev bygget fra 1965 til 1970[1] midt ude i Ili, og danner Kaptsjagajreservoiret – en 110 km lang sø nord for Almaty og Issyk-Kul.
Bifloder
- Kasj
- Tsjaryn, berømt for Tsjarynkløften
Referencer
- ^ Kezer K, Matsuyama H 2006:Decrease of river runoff in the Lake Balkhash basin in Central Asia. Hydrological Processes Vol. 20 Is. 6 Pp 1407-1423
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Ili (flod)
Koordinater: 45°24′N 74°08′Ø / 45.400°N 74.133°Ø
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Jonas Satkauskas, Licens: Attribution
Buddhist stone carvings at Ili River, Kazakhstan
Forfatter/Opretter: Kmusser, Licens: CC BY-SA 3.0
This is a map of the Lake Balkhash drainage basin, including the Ili River and its tributaries.