Ikke-kodende RNA

(c) Narayanese at engelsk Wikipedia, CC BY-SA 3.0

Ikke-kodende RNA (eng. non-coding RNA, ncRNA) er alle andre RNA’er end mRNA, messenger RNA, dvs RNA, der ikke oversættes til protein.

Den DNA-sekvens, som et ikke-kodende RNA er transskriberet fra kaldes ofte et RNA-gen. Antallet af RNA-gener er ukendt, men undersøgelser tyder på, at der er i tusindvis af dem. I det menneskelige genom er der identificeret 4250 RNA-gener.

En del af disse ikke-kodende RNA-molekyler har enzymatisk funktion og betegnes som ribozymer.

Funktionelt vigtige typer af ikke-kodende RNA omfatter følgende^[1][2]

• Oncomir
• ribozym
• tRNA eller transfer RNA
• rRNA eller ribosom RNA
• microRNA eller miRNA
• long noncoding RNA eller lncRNA
• siRNA
• piRNA
• sgRNA (single guide RNA, se CRISPR)
• snoRNA
• snRNA (fra eng. small nuclear RNA) eller U-RNA: U1 spliceosomal RNA, U2 spliceosomal RNA, U4 spliceosomal RNA, U5 spliceosomal RNA og U6 spliceosomal RNA
• exRNA
• scaRNA
• XistRNA
• HOTAR (HOX transcript antisense RNA)

Funktionen af mange af de nyligt identificerede ikke-kodende RNA’er er endnu ikke blevet fastlagt, men ikke-kodende RNA menes at udgøre en del af de molekylære årsager til sygdomme som kræft, autisme og Alzheimers.

• Genom
• Ikke-kodende DNA
• RNA-vaccine